|
- En novices oplevelser
-
-
Hej ,- jeg er en ren nybegynder udi windsurfing. Ikke fordi
jeg er ny til søs, jeg har sejlet joller og kølbåde i mere
end 20 år,- men jeg er helt og aldeles nybegynder på et
bræt.
Her i foråret solgte jeg min sejlbåd, og havde egentlig
forventet at jeg nu kunne hellige mig familien, hus og have.
Man har jo snart rund fødselsdag ( 40 år ) maven er også
blevet lidt rund, og man har jo nok rundet de 80 kg,.
Ca.altså J
Nå men altså, i løbet af foråret bliver abstinenserne efter
saltvand meget store. Jeg har gennem årene kunnet konstatere
hvordan windsurferne suverænt udnytter vinden og bølgerne,
og beslutter mig for, at det må jeg selvfølgelig også kunne
lære,-- HA HA.
For 2 mrd siden tilmeldte jeg mig et surfkursus i
Århusområdet. Ganske vidst havde jeg byttet mig til ikke
mindre end 2 forskellige windsurfere,- 1 stk. på 3, 75 m og
en helt lille på 2,65m.
Naiv som jeg var, havde jeg en forventning til at jeg kunne
lære den grundlæggende surfing på det store, for i løbet at
14 dage at gå over til det lille.
Med den professionelle indstilling jeg har til tingene,
begynder jeg selvfølgelig at indhente informationer omkring
windsurfing,- i særdeleshed begyndererfaringer. UHA
De informationer jeg modtager indikerer at det er meget let
at lære, de fleste nybegyndere af yngre årgange lærer det på
en weekend.
Ingen steder læser eller hører jeg om de lidt mere modne
begyndere ( sådan nogen som mig).
Nu er jeg ikke typen der får kolde fødder, men jeg må
indrømme, at jeg ikke har offentliggjort mine planer omkring
windsurfing.
Tilbage til surfkurset
På grundlag af de informationer jeg henter fra Internettet
og andre steder, vælger jeg altså at tilmelde mig et kursus.
OG NU BEGYNDER ALLE MINE KVALER. L
FØRSTE DAG: Jeg ankommer det aftalte tidspunkt og møder
instruktøren. Han oplyser at der skal komme 2 andre, samt at
vinden ikke er ret kraftig.
Efter 1o min ventetid kommer de to andre, en fyr på ca. 21
og en kvinde på ca 25, uha. Uha. Da sidstnævnte træder ind i
den kombinerede surfshop og windsurfingklub bliver der helt
stille.- Instruktøren er dog en handlingens mand, og mener
at vi skal komme med ham,- der skal vælges våddragter. Vi
følger selvfølgelig efter ham, og bifalder bestemt hans valg
af dragt til baben. Fyren og jeg får kastet en dragt i
hovedet, med ordene, den passer sikkert;;;;;;;;;;;;;;; J J
Instruktøren viser os vores omklædning. Fyren skulle lige
eet eller andet så jeg forsøger på egen hånd at iklæde mig
en våddragt. Dette viser sig at være ualmindeligt svært,
efter ca. 10min masen og asen lykkedes det dog delvist. Hold
da helt kæft hvor sådan en dragt er svær at komme i, og hvor
strammer den dog.
Min makker ( fyren på 21 vælger dette tidspunkt at komme på)
ØH mand, siger han, du ved godt at dragten vender vrangen
udad????????.
Yderligere 10 min med dragtproblemer, herefter kommer jeg
til det resultat at dragten er for lille.
Endnu 10 min,- tilbage til instruktøren med meldingen om at
dragten er lidt lille. Han finder uden kommentarer en
exxxxxlarge dragt. To delt forstås.
Da denne er iført melder jeg mig glædestrålende hos
instruktøren. Denne konstaterer tørt at lynlåsen i min dragt
nok burde havde befundet sig på min ryg, med det var lige
meget, for nu var vinden helt død.
ANDEN DAG: Egentlig den første på vandet. Instruktøren giver
en indledende instruktion, ganske udmærket. I lærer det kun
på brættet. Ja tak.
Farmand kaster sig derefter med dødsforagt udi i bølgerne.
Det bliver ikke denne dag at jeg får sejlet så meget som én
meter. Til gengæld lærer jeg mindst 50 forskellige styrt. Da
dagen er omme er jeg kommet så langt, at jeg har et
favoritstyrt. Det er det hvor man trækker sejlet op,
hvorefter man falder baglæns og får sejlet ned over sig. Nå
det kender I godt ?????????????????
TREDJE DAG: Uha dada. Det blæser en lille pålandsvind 5 sek
og der er en smule bølger. Under starten er jeg så heldig at
jeg bliver udvalgt af baben ( på 25) til at lyne hendes
neoprendragt. Det her tegner rigtigt godt tænker jeg. Til
søs viser det sig at jeg er i stand til at både hive sejlet
op og ind i mellem at sejle flere meter.
På et tidspunkt er baben uheldig og får masten eller sejlet
i hovedet. Jeg står bare 10 meter derfra og kan høre hende
pive.
Man er vel en gentleman, og det kørte jo også rimeligt for
mig ( sejladsmæssigt, hvad ellers? )
Altså jeg springer op på mit skolebræt,- fanger vinden, får
lidt fart på, rammer en bølge, og så-…….
Helt ærligt, Hvor mange af jer har prøvet at kantstille det
elendige bræt. Situationen er altså:
Baben tuder, far indleder en rednings/trøstemanøvre,- Far
får fart på brættet, far rammer en bølge/ far kantstiller
brættet/ far sætter sig med fulde 80kg på kanten af det
elendig bræt/ fars ene bolle er ene om at optage trykket/
far falder i vandet og er ved at drukne. For fanden hvor
gjorde det ondt.
Jeg kunne slet ikke svømme, så det endte med at baben
reddede mig ind til stranden, hvor jeg bare lå og gispede.
Hendes eneste kommentar: DU er jo nok ikke til meget i
aften;;;;;;;;;;;
I øvrigt havde hun ret, der gik mindst 7 dage før jeg kunne
gå helt ubesværet, fruen var ikke udelt tilfreds. J L
SIDSTE DAG. Jeg valgt at starte denne træning med at
foretage mit favorit styrt, dog med den lille krølle at
enden af bommen ramte min næse. Blod all over. Man er vel
sej, så jeg fortsatte lektionen.
På det tidspunkt var jeg ærligt talt ved at opgive surfing.
Jeg var kommet til det resultat at jeg var blevet for
gammel. Melodybrædderne var jeg aldrig blevet gode venner
med. Alle mine planer om at surfe denne sommer blev ligesom
skrinlagt.
Som et sidste forkølet forsøg, skulle de andre grine, ja så
lad dem dog. Jeg prøvede instruktørens bræt,- et Bic på 205
liter. HVAD SKER HER, jeg sejlede næsten 20 meter, forsøgte
en vending der næsten lykkedes,- havde god balance og kunne
bruge fødderne til at hjælpe med at styre. Lige pludselig
havde jeg fornemmelsen af at det kunne måske godt lykkes,
måske kunne jeg godt lære at surfe.
Denne sidste dag sluttede for hurtigt. Godt nok gjorde næsen
ondt, men jeg var solgt. Det lykkedes sgu. J
Instruktøren fortalte mig, at han ind imellem var ude for at
en person der havde svært ved det, kunne surfe på et bræt
som hans,- uden at han i øvrigt kunne forklare det.
Det kunne jeg: De skal bare være næsten 40, lidt runde på
maven, og have en allerhelvedes stædighed
Da jeg kom hjem, fortalte jeg glædestrålende om mine
fremskridt udi surfing.
Min kære frue bekendtgjorde dog tørt, at hvis jeg ikke tog
på skadestuen og fik sat næsen på plads, ja så skulle jeg
ikke regne med mere surftid.
SÅ det gjorde jeg , og
nu skræmmer jeg måger på mit nyerhvervede bræt.
Albert.
|