Bensens.dk

Home Bensen Artikler Diverse Albert

Novicen Albert: Sommerferie.

 

 

Ja så har jeg og den lille hårdt prøvede familie med hund været på ferie. Også i år valgte vi at udfordre Juelsminde og omegn.

Jeps,- vi tog ned i vores sommerhus,- vel vidende at grundejerforening og nudister straks ville orientere sig om vores ( min tilstedeværelse) og formentlig øjeblikkelig indkalde til krisemøde i det lokale ejerlaug.

Sidst blev jeg jo indgående belært om " passende færdsel på områder tilhørende grundejerforeningen"

Ha Ha,- denne gang var novicen beredt. Jeg havde udtænkt et transportaggregat som ingen brugesenhabitklædte træskobevæbnede grundejervalgte repræsentanter kunne opponere imod. Jeg havde lavet en surftrailer. Ho Ho.

Dagen efter den lille families ankomst, -trillede jeg hele mit efterhånden omfangsrige udstyr ned til stranden. Som vanligt blev der skulet efter mig,- men min surftrailer gjorde godt nok indtryk……..måske fordi jeg indledningsvis ikke havde helt styr på hvordan jeg skulle håndtere den,- og derfor havde den løbet forrest ned at strandstien med mig i ivrig løb efter. Om ikke andet sikrer en sådan entre´at der ligesom bliver plads til tilrigningen.

Efterhånden har jeg fået kampen med sejl,-mast og bom til at gå op i en højere enhed,- som regel får jeg samlet det hele rigtigt ,- og ind i mellem ender det også med at bommen sidder i en acceptabel højde.

Forestil jer nu,- at et stykke flot,- velformet og aerodynamisk mandfolk står på stranden, hoppende på eet ben mens jeg tager min dragt og trapezbælte på,- for med en selvsikker bevægelse slynge vesten omkring kroppen,- og diskret linder lidt på bæltet der langsomt men sikkert bliver længere og længere.!!

Nu står jeg der,- med hænderne på krogen,-en slidt våddragt og et trapezbælte der tydeligt signalere at her er der tale om godt brugt udstyr,- noget med Jaws i de unge dage,- en livstræt skrapsak er der tale om,-----set og prøvet det hele.

Lyder det bekendt??? Har jeg nævnt noget lignede tidligere?? Jeps.

Forskellen er bare at mit udstyr er ikke mishandlet af ovennævnte årsager, men udelukkende fordi jeg ikke behersker de grundlæggende teknikker , og derfor får utallige vaskere over boardet,- under boardet og bliver slæbt ukontrolleret gennem stendiger,- hybenbede og hvad der ellers kommer på min vej.

For den helt uerfarne,- vil min fremtoning dog sikkert fremstå som den ultimative skrapsak,-----altså hvis vi lige for en stund ser bort for vommen,- det rødmossede ansigtsudtryk og så selvfølgelig mit røde hentehår der livligt blafrer en halv meter til læ.

Jeg startede under manges blikke ud med en strandstart…….ja tro det eller ej,- som regel lykkes efterhånden for mig,----og sejlede ud i den fri vind. Herude var der lidt bølger men det lykkedes på forunderlig vis at holde balancen og komme op at plane. Der var tale om fedtplaning,- ja det kalder jeg det når man lige akkurat planer men så heller ikke mere. Efter en god times tid på havet sejlede jeg ind igen,-og det lykkedes faktisk at have en sejlads stort set uden at skvatte i .

Da jeg så kom ind mod kysten og badegæsterne blev vinden en anelse ustabil ca. 25 meter fra land,- det medførte at jeg lige pludselig fik bagluft. Meeeeen på min veltjente skydepram er det ikke længere et problem( sådan da) jeg rendte da bare om på den anden side af sejlet,----------og for de måbende badegæster så det grangiveligt ud som om jeg optrådte med et freestyetrick lige inden jeg kom ind. Der var vel nærmest tale om en helitack med overliggende knastaksel,- afsluttet med en halv salto og smadret skinneben.

Da jeg dukkede op til overfalden 10 m fra kysten………..tro det eller ej,----badegæsterne klappede af mig…….først troede jeg selvfølgelig at jeg havde misset eet eller andet,- og derfor skyndte jeg mig også at klapppe mens jeg ivrigt kiggede omkring mig……….langsom gik det op for mig hvad årsagen var,- og jeg skyndte mig at finde mit ( foran spejlet indstuderede ansigtsudtryk)frem.

I ved det der hvor man stikker kæben frem og har et stålsat blik,-----------fornøjelsen blev dog til dels ødelagt af,- at mit sejl havde samlet 37 kg tang i forbindelse med opvisningen,- samt det faktum at jeg i strandkanten hoppede rundt på eet ben mens jeg holdt om mit kvadrede højre skinneben og udstødte eder.

Efter min afrigning,- der lykkedes uden problemer humpede jeg hjem til vore sommerresidens,- fulgt af (forestiller jeg mig) beundrende blikke og udveksling af anerkendende ytringer.

Imidlertid stod jeg jo derefter overfor et uløseligt dilemma.

skulle jeg de næste dage fortsætte med at surfe,- og derved afsløre min afgrundsdybe fortvivlende mangel på indflydelse på hvad der sker på brættet?

Eller skulle jeg,- hvile på lauerbærene,- og lade publikum leve i bevidstheden om en yderst kompetent skrapsak i eet af husene.??

 

Jeg valgte dog at fortsætte min surfing,- og rent faktisk gik det rimeligt,- sikkert fordi jeg indledte på så fornem stil,-og derfor virkelig anstrengte mig for at leve op til berømmelsen.

Mit sommerophold har indgivet mig selvtillid i en så udstrakt grad,- at jeg overvejer om jeg skal opgive min telefoniske terapi med ham idrætspsykologen.

Omvendt syntes jeg heller ikke hans råd om at stille sig foran spejlet i fuld figur, iført våddragt og udstøde dybe primalskrig har virket særlig godt,------især ikke efter at fruen hidkaldt af mine hvinenede parringbrøl kom forbi med vasketøj,- kiggede lidt på mig,- og udtalte,----"Nu ryger du altså på kur makker".

 

Forestil jer lige hvordan de dybtfølte velmodulerede forløsende primalskrig langsom munder ud i en sagt ulvelignende tuden,- for at ende i en sammenhængende 2min lang forbandelse af psykologen.

 

Trods alt…….

Det er en yderst veltilfreds novice der nu ikke længere vil benævnes NYBEGYNDER,---næ nu hedder det BEGYNDER.

 

Sommerhilsner

Albert

Formand for "foreningen til uddrivelse af Melodyboards fra surfskoler"