skrevet den
27-09-2010
2 gode surfdage.
Har lige haft to gode surfdage.
En dag med windsurf i Ebeltoft i går, og en dag med kiten
i dag, på Djursland et sted.
Er i øjeblikket ganske meget arbejdsramt, og derfor ikke
så meget på vandet som jeg gerne vil.
Har tidligere skrevet om mit dilemma omkring hvilken
retning mit surferi skulle gå i.
Det er ved at finde et leje.
Forstået på den måde, at det ene ikke umuliggør det andet
i øjeblikket, og det er jo fint. Fælles for begge grene er dog at der skal
vind til.
Og netop de to fridage jeg havde onsdag og torsdag i
sidste uge, var forsynet med et undertryk der ville noget. Altså ingen surf
af nogen art. Øv og æv
Fredag, lørdag og søndag skulle jeg have aftenvagt, og da
jeg jo efterhånden var middelsvært desperat efter at komme på vandet,
støvsugede jeg samtlige vejrmelding i Nordeuropa, og uden af finde noget
brugbart hverken fredag el. lørdag.
Søndag derimod lovedes en del vind fra NØ. En grim
retning når jeg er på job, det hele vælter rundt, men en rimelig vindretning
til lidt windsurf i Ebeltoft.
Der var lidt problemer med den plan. For det første
skulle jeg møde allerede kl 1330, og hvis jeg kom fra en surftur, så skulle
jeg jo lige have et bad først.
Godt nok er vi jo mange der elsker duften af neopren, men
ikke alle. Og i betragtning af, at jeg skulle sidde tæt sammen med 3 andre i
de næste 9 timer, gjorde at jeg anstændigvis måtte i bad.
Begyndte at regne lidt tilbage, og for at have en rimelig
sikkerhedsmargen, betød det at jeg skulle op fra vandet kl 13.
Altså endte det med at jeg meddelte Cykelhandleren at vi
skulle sufe i ebt kl ca 1030. Han tog det forbavsende roligt,- faste læsere
vil vide, at stå tidligt op i weekender ikke er en af Henriks
spidskompetancer, faktisk må man ikke kontakte ham før godt efter kl 10 de
dage.
Men, Henrik var med på ideen, og rent faktisk luftede han
muligheden af, at han ville tage fruen med på sightseeing på bugen, på den
nyanskaffede katamaran.
Fint nok med mig, så var der jo nogen der kunne hente mig
ind, hvis det skulle være nødvendigt.
I øvrigt, Henriks skib, har ikke fået hverken øgenavn
eller dåb,- det skal vi vist lige have mindet ham om!!!
Søndag oprandt, og jeg mødte op med bilen pakket med
uniform, neopren, en Hyper 130 med tilhørende finne og klædelig RS Slalom
7,8. Der var lovet 8-11 m/s og det setup ville være passende regnede jeg
med.
Henrik kom tøffede og fortalte at han ville tage en tur i
jollen, så indledningsvis ingen surf til ham. Ok, regnede med at møde dem på
vandet, og konen er alligevel pænere end Henrik, så ikke noget stort tab....
:-) ha ha.
Da jeg ankom til spottet, var Borebissen der allerede,
havde rigget noget 145 liter og vist en RS 8,6. Han gik ud med det samme.
Bedst som jeg var var klar til at gå på vandet kom "nye-Peter"
og sørme om ikke også Fisken dukkede op.
Gik ud, og som altid i den vindretning (NØ) er det vildt
stødende og meget rodet. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg keglede rundt
og væltede et par gange. Kunne ikke rigtig komme i planing på vindstriberne,
kom efterhånden længere ud i bugten, og her kunne jeg komme i gang. Tror der
var omkring 8 m/s i striberne, fint til at komme i gang på, og herligt at
sejle i. Husk på at der var helt, helt faldt vand. Vi snakker bølger på
under 10 cm. Simpelthen konge.
Som altid stødende og til tider stod man stille. Men
langt den overvejende del af tiden var jeg i planing, eller ved at fjerne
tangtråde, for det var der også.
Kunne ikke komme over 47,12 km/t, ærgerligt, men nok
fordi finnen trods alt har en begrænsning,- i øvrigt hylede den som en gal
hele tiden.
De forhold vi havde i går, er det optimale for mig, ingen
bølger, rimelig vind, tider til en puster, og det er bare let.
Var åbenbart den eneste der syntes at dagen var
fornuftig, men alle ved jo hvordan Ebeltoft er i fralandsvind,- så det burde
ikke komme som nogen overraskelse for nogen.
Vel Mikael?
Samme Borebisse, mente ikke at han kunne plane i den
ringe vind, men det er vist kun et spgm om vilje, for udstyret fejler jo
ikke noget (hans grej...fjolser )
Desværre måtte jeg jo holde mig til tidsplanen, og kl 13
op, rigge af, drøne på job.
Og som aftenen gik, så blev jeg nu noget træt. Men en fed
dag, og ikke sidste gang jeg har sejlet i Ebt i de forhold.
Henrik og fruen susede rundt i deres katamaran, han
sejlede vist omkring 40 km den dag.
I løbet af vagten var jeg i kontakt med Chairman (Torben)
omkring kiteri mandag morgen (i dag)
Aftalen blev at DMI skulle holdes under observation, men
hvis udsigten var fornuftig, dvs NØ 8-11, så skulle den stå på kite om
formiddagen.
Det holdt heldigvis, så noget søvnig mødtes jeg med ham
på Djursland kl 1030 i dag.
FORTSÆTTES----
Denne gang var der ikke det mindste tvivl om hvad der
skulle rigges. Nemlig min 9ér. Som sidst satte Chairman sin drage op lige
nede for P pladsen, og jeg måtte vade hen til spottet. Sidst var der en
halvt begravet palle, der var yders velegnet til at sætte sin bar i når man
skulle launche,- desværre var den forsvundet, så det blev en hundepløk i
sandet. Ikke en løsning jeg er helt glad for, er bange for at det ikke kan
holde, men det gik nu.
Torben (Chairman) var nu komme herhen, og han gav lige en
hånd med opsætningen. Jeg havde taget begge mine boards med, men da jeg så
frygtelig gerne ville have en succes for alvor, valgte jeg at indlede med
det store board "Havelågen"
Havde de sædvanlige motoriske, spastiske problemer i
starten, og kom ikke ordentligt op.
Jeg er ved at være klar over at jeg har tilegnet mig
nogen unoder, men jeg har meget svært ved selv at se dem.
Sidst var det jo et problem med at jeg kørte kiten i
siden af vinduet, men aldrig fik genereret nok power. Det kan jeg garantere
ikke er tilfældet længere. Jeg smed den grundigt ned i powerzonen flere
gange, og havde et par romantiske flyveture på den konto. Kan sige det på
den måde, at når man lander med klunkerne først efter en luftfart, ja så er
man altså glad for at det ikke er lørdag.
På det seriøse plan, så har jeg i øjeblikket følgende
udfordringer:
Når jeg er kommet op på boardet, får jeg kørt kiten for
højt, sommetider helt i kl 12, og mister derfor al power.
Når jeg kommer op på boardet, og har fået første
sinuskurve kørt, går der meget power ud af kiten, og jeg går 5 ud af 6 gange
i stå
Når jeg rent faktisk sejler (det er sket ganske få gange)
styrter jeg ind i mellem, det kunne jeg leve med, hvis jeg vidste hvorfor?
Jeg fandt i dag, sammen med Chairman (forkortes
hermed til CM) ud af, at jeg for tidligt kører kiten op når
jeg laver indsving. Det vil sige at jeg ikke har helt nok power. Da jeg blev
klar over det, kom det til at virke lidt bedre.
Endelig hjalp det, at CM flyttede baglinerne ned til de
nederste knuder. Ikke at det var nyt for mig, men jeg havde egentlig en
opfattelse af, at jeg var passende powered. Da knuderne blev flyttet, var
der væsentligt mere power, og jeg var rent faktisk owerpowered en del af
tiden. Det er ikke så frygtindgydende endda, men har jo den ulempe når man
ikke sejler, men derimod står og kæmper med tingene, at man ikke kan stå
fast, bliver trukket afsted istedt. Til gengæld har det den fordel at man
når man rent faktisk (hypotetisk) sejler, nu kan parkere kiten.
Det der med at parkere kiten, har jo været mit store
ønske, og dermed få lidt ro på tingene. Det lykkedes en enkelt gang i dag.
Men ellers syntes jeg ikke at jeg kom særlig meget længere.
Kan simpelthen ikke forstå at det skal være så svært.
Det lykkedes mig også lige at inverte en gang i dag,
også.
Som altid skylder jeg CM meget ros. Han er uhyre god til
at hjælpe, og giver mange anvendelige råd.
Desværre formår jeg ikke at omsætte det hele.
Men for fanden da, skal det virkelig være så svært?
Hele dagen med video på, og jeg har over en times
optagelser jeg klipper sammen, bla med hvordan man inverter en kite, hvordan
man kvadrer kugler, og ca 352 styrt på grund af fatal mangel på evner og
talent!
Video kommer snart!
Og, så havde jeg glemt min boardleash, og det var fucing
træls!!