skrevet den 26-03-2011

26 sep 2010.

 

 

Var sidste gang jeg stod på et windsurfboard. Det i dag lige helt præcist 7 måneder siden.

Kan på loggen se, at jeg dengang sejlede med Hyper 130 og et 7,8 sejl. Distance 15,3 km og topfart på 47,13 km/t

 

Det har været meget lange 7 måneder kan jeg godt fortælle. Og som bekendt ikke min hensigt, men ydre forhold har bestemt for mig.

 

Havde egentlig besluttet at jeg ville vente en måned mere, da kontrol af knæet i sidste uge afdækkede en del følgeskader der ikke var i umiddelbar bedring.

Blev oplyst, at var jeg var ret tåbelig hvis jeg begyndte at surfe igen, inden jeg havde genopbygget tilstrækkelig styrke i knæet og musklerne omkring,- idet et vrid kunne have ret massive effekter på ledbånd og korsbånd.

Hmm.

Har nu været på genoptræning i motionscenteret en del gange, og set i lyset af, at jeg har givet den gas, og det ikke har gjort en dyt hverken bedre eller det modsatte rent smertemæssigt,- har jeg nu besluttet mig for at tage chancen under kontrollerede forhold.

Og når man nu kender min evne til at ødelægge mig selv og udstyr, kunne det jo være interessant at få afdækket hvad der i min verden kunne være kontrolleret,- eller nærmere kontrollerede forhold.

 

Det forestiller jeg mig at et stort formulaboad, med et lidt mindre sejl, fx. 9,2, på forholdsvis fladt vand og ikke for høj vindstyrke kunne være.

Og når jeg så samtidig får så massiv opbakning af gutterne (se forum) så er jeg så fortrøstningsfuld som jeg kan være.

 

Vælger nok Ebeltoft , fordi, sker der noget er det hurtigt lavt, og jeg kan slæbe mig selv ind,- kan sejle på et par meters dybde hvis jeg ønsker det, og tanken om, at Henrik og Fisker holder øje med mig er jo betryggende.

 

Det er så lang tid siden, at jeg stort set ikke vil være i stand til at samle mit grej, men mon det ikke lykkes til sidst.

 

Tør ikke slalom endnu, da chancen for et vrid i de lidt mere vilde forhold, i min optik er mere sandsynligt.

 

Så kryds fingre for mig, og vejret i morgen.

Nærmere om tid og sted på forum.

 

Pyha jeg glæder mig.