|
08.03.2005
Så rundede Bensens.dk 5ooo besøgende.

I dag her til morgen rundede siden 5000 unikke besøgende på under 1 år.
Som jeg også skrev sidste gang da det var 4000 besøgende er jeg
pavestolt,- for det er faktisk rigtigt mange af en privat side. Husk på at
jeg ikke promoverer mig professionelt nogen steder, er ikke teamsejler, og
sælger ikke nogen produkter. Det er på ren frivillig basis.
Man kan så diskutere hvorfor der er læsere til siden ( noget jeg tit
spørger mig selv om)?
Som jeg også har skrevet andetsteds om, er siden henvendt til den
almindelige gennemsnitssurfer, og egentlig bare ment som et alternativ til
alle de hårde drenges flotte sider. Ikke at jeg har noget imod dem,- slet
ikke,- men mig bekendt findes der ikke andre sider der henvender sig til
den almindelige hobbysurfer,- måske derfor de mange besøgende.
Det kan selvfølgelig også være fordi, jeg er totalt til grin i mine
betragtninger om stort og småt. Muligt....men helt ærligt,- jeg er faktisk
ligeglad.
Jeg morer mig med at skrive lidt,- er der nogen der gider læse det er det
helt fint med mig,- og tilsyneladende er det jo tilfældet.
Muligheden for at det er af ren og skær mangel på windsurfingsider at
besøgene kommer er faldet mig ind,- men det er jo ikke rigtig min skyld.
Jeg takker for opbakningen,- nu starter sæsonen jo snart for alvor og så
kommer der nok lidt flere historier fra det virkelig liv. Jeg har lige
købt et nyt bedre camera, så forhåbentlig kan jeg også smide lidt billeder
op på siden. Dog gør et nyt camera jo desværre ikke mig til nogen bedre
fotograf. Men jeg forsøger da.
Har i øvrigt også lige bestilt en ny surfrejse,- fiser af om 3 uger ( 16
dage) og håber på nogle gode oplevelser og fotos.
Ja planer er der nok af, så følg med,- og igen mange tak for opbakningen.
<<<<
NB
Bensen
080305 |