5mm er nok.

Tro mig, for jeg har testet indgående i dag.

Men det er jo nok bedst at begynde fra starten.
Som de fleste herinde ved, har mit forum været nede i nogen tid. Det kører nu lidt bedre, men stadig ustabilt.

Vil I læse el skrive et indlæg, så hav lidt tålmodighed, tryk f5, og på et tidspunkt kommer I ind. Ved ikke helt hvornår de sidste fejl bliver rettet.

Da vi af ovennævnte årsager ikke har kunnet benytte forum til at planlægge weekendens surf, var det lidt svært at få trommet folk sammen.

Nogen fik læst og skrevet lidt, andre pr tlf og jungletrommer,- men aftalen blev mellem Fisken og jeg, at vi ville mødes Kitebeach idag kl 1230.

Fisken og jeg havde været i løbende kontakt både lørdag og søndag, men det var først i dag det udmøntede sig i noget konkret.

Som nævnt, Kitebeach.

Jeg kom først, og vurderede det til at være formula og min 9,2. DMI havde forudsagt søbrise og 5-8 m/s fra NØ-drejende N.

Fisken kom, og var ikke så overbevist om at der var vind. Lidt småsnakken og vi begyndte tilrigning.
Den forfrosne Nordman dukkende op. Noget med at hans sne abstinenser endelige var slået ned, og at Iglooen var ved at tø.
Under alle omstændigheder, ville han forsøge med dagens første tur. Dog skulle han lige forbi Anders (også en surfbuddy vi kender, han har ikke noget øgenavn) Anders havde været i byen i fredags, og Nordmanden ville forsøge at få ham udendørs første gange siden fredag.

Fisken klar til at gå på vandet. Øm ser han ud, men tag ikke fejl..... :-)

De kom ½ time senere.

Imens havde Fisken og jeg med knirkende led, ømme muskler osv efterhånden fået os gjort færdige med tilrigning. Sjovt som det bliver mere og mere besværligt at komme op at stå, og ned at sidde, så op igen. Ind i mellem syntes jeg at det var helt uoverskueligt at rejse mig fra siddende stilling, men kunne konstatere at Fisken havde det på samme måde.

Skal måske afsløre at jeg havde mega tømmermænd, både fysiske og moralske. Puha.
Faktisk en af årsagerne til det sene mødetidspunkt, jeg skulle lige dampe af, så jeg kunne køre bil.

Nordmanden og Anders dukkede op, og jeg blev sgu helt frisk af, at se på Anders, for..puha, han havde det ikke godt.

Fisken og jeg gik ud.

312 meter helt præcist, før grejet kunne flyde.

Det virkede som om der var en del vind.

Fisken strandstartede, gik ret hurtigt i planing og var væk. Jeg var lidt bagefter. Fik strandstartet, kom ud i vinden, .....der var nogen vindbælter inde under land, og der var faktisk rigtig god vind......faldt lidt af, hugge trapez...finde den rigtige vinkel på sejlet så man både kan komme i planing, få drev i skøjten, men ikke så meget at det hele ender i et slyngstyrt....får forreste fod i...nu fin fart, finder den bagerste strop også....ryger i hammerplaning....kan slet ikke få fundet en stilling....bang det hele letter, og det eneste jeg forsøger er at komme fri af trapezlinen,- det lykkes og frigjort fra riggen kan jeg lave årets første styrt, ryger i baljen under sejlads,- det er godt nok længe siden det er sket sidst.

Inden jeg gik ud i dag, havde Fisken overbevist mig om, at det var muligt at sejle i 5mm våddragt, hvorfor jeg forsøgte det.

Nu hvor jeg svømmede på livet løs for at fange mit board, måtte jeg medgive at det var muligt, men ved ikke helt hvor behageligt jeg syntes det var. Der var dog ikke noget kuldechok, så jeg tager også samme dragt på næste gang.

Fik indhentet boardet og kom op.

Hmm, Hvad var det egentlig der skete?

Jo, mit hemmelige våben var nok årsagen.

Nærmere præcis,- 75 cm.

Ja, jeg havde smækket en 75 cm finne på i dag. Ud fra en betragtning om, at jeg dels sejlede med "lille" 9,2, dels ikke er fysisk i stand til at pumpe i planing.

Min hemmelige plan var derfor at opveje diverse fysiske mangler med grej, nærmere bestemt min 75 cm finne.

Det gav så bagslag.

Ok, tænkte jeg. I teorien en god ide..men. Ok, hvad kan jeg så gøre når jeg nu kegler rundt herude.

Eneste løsning var nok at forlænge trapezliner og sænke bommen. Det gjorde jeg så.

Op igen,- finde vinden, forreste fodstrop...planing, bagerste...kontrol!!!

Og så gik det ellers ud ad. Over mod Knebel på den anden side,- flere gang i pustene begyndte kareten at lette, men jeg fik den fladet ved at hænge godt frem, lægge pres på forreste fod,- men ikke lukke ud. Det skete nok 10 gange på den tur, at den begyndte på tailwalking, men hver gang fik jeg den landet. Puha.

Selve sejladsen var god, men hård. Efterhånden som jeg kom ud på midten var der noget skrummelsø på ca 1m. Op over og lande med et formulaboard samt med et knæ der brokkede sig over hver eneste bølge,- det var en udfordring.
Flere gange forsøgte jeg at falde lidt af for vinden for at få en bedre gang, men først da jeg var 2/3 over, var søen faldet så meget til ro, at det var muligt at få en rolig sejlads.
Men sjovt nok. Selv om skrummelsøen drillede, så var det faktisk en god sejlads, hvor jeg til trods for forsøgene på tailwalking syntes at jeg havde kontrol over situationen, og som alle ved,- er det meget, meget sjældent at det sker for mig.

Godt ovre på den anden side, stoppede jeg, konstaterede at mine fingre snurrede,- hvorfor mon det? Og så gik det faktisk op for mig, at jeg frøs om fingrene. Lavede lidt vindmøller med armene og så gik det tilbage mod Kitebeach.

Denne halse var faktisk bedre. Ikke tendens til tailwalking, hvilket formodentlig var en kombination af, at sejle med bølgerne, samt bedre handling.

Der var en del vind, så planen var at tage den nødvendige højde i pustene og så falde af ellers. Fin plan som holdt, dog konstaterede jeg at mine trapezliner var for lange på denne halse, kunne ikke aflaste nok i trapezen, og sad derfor som en tysker i trapezen.

Har godt nok justerbare trapezliner, men kan ikke justere ind når jeg planer. Udelukkende min fejl,- men det kan jeg altså ikke.

Fin tur tilbage, men vinden var tiltaget, og jeg havde ikke mange kræfter tilbage. Gik derfor ind.

Hentede mit HyperX og satte min 9,2 på. Ud igen. Planing med det samme. Hammerplaning, men i fuld kontrol.
Det gik rigtig godt, og jeg ville selvfølgelig lige vende (jibe) det gik så ikke så godt.

Røg for anden gang i dag i vandet.
Op på boardet, snorestarte...øh, snorestarte...øh....selv om jeg satte min koneophalsline i, kunne jeg ikke få sejlet fri af vandet.

Årsagen var, at det (sejlet) var blevet vandfyldt i mastelommen, samt at jeg ikke kunne stemme imod med dårligt knæ, samt en del sø og vind.

Ok, så vandstarter jeg sgu da bare. Hoppede i, og fik i søen bakset grejet rundt. Løfte sejlet, få boardet i position, lægge bagerste fod op, hertil fint...og så....jeg kunne sgu ikke bruge knæet til noget som helst. Ikke trække boardet ind under mig, ikke give den fornødne hjælp til at komme op, og når det var lige ved og næsten, så mislykkedes det alligevel, grundet manglende kræfter. Efterhånden gik der krampe i det, så jeg havde lidt overvejelser om det fornuftige i, at windsurfe med ledbånd på halv kraft og manglende styrke generelt.

* (red) Sjældent at jeg praler om noget jeg er god til,- men rent faktisk er jeg skrap til vandstart.

Efter en tænkepause lykkedes det at snorestarte og jeg havde en kanon, simpelthen kanon, tur ind.
Bare give den max gas, forsøge at glemme at man kan ramme en bølge i nakken, med uheldige konsekvenser,- gav god gas, og faldt af, fin fart og kontrol. Helt sikkert bedste tur i lang tid.

Hvis ikke jeg havde været så træt, så var jeg fortsat lidt mere, men der var helt færdigt.

På det tidspunkt, kunne man uden problemer havde sejlet med 7,8, men vinden døde ret hurtigt lidt senere.

Gik ind, og Fisken de to andre var allerede inde. Alle var helt enige om at det havde været en god tur.

Mens vi var ude var the Man og sønnike kommet.

The man med en ny slalomslæde,- RRD 135,- den var vildt spørd.

Rent faktisk havde jeg aftenen før siddet og savlet over den på nettet.

The Mans første vurdering efter ca 1 times sejlads var at den var ret levende at sejle på, og lå mere uroligt end både Isoic og Tabou Manta.

Men sjovt havde det været.

Årets bedste dag.

11,28 km og topfart 49,6 km/t