skrevet den
14-01-2009
Tænker tekniske tanker om
tang på tangfinner.
Eller, hvorledes det føles at være en grønthøster.
En BTC (bensen testcenter
artikel)
Hvis jeg lige skal begynde med det første, altså hvordan
det føles at være en grønthøster, så vil jeg i al fredsommelighed
konstatere, at det nok ikke lige er det område der har min største
interesse. Det er vildt frustrerende at stå derude, holde nok 7 m/s i
hånden, og alligevel ikke komme igang. SGU.
Det var ellers et spændende oplæg vi havde sat op i dag.
Planen var at lave en lille test mellem Ællingen og en Hyper X 130, begge
med identisk sejl og standardfinne.
Ib Rene´havde hevet sin Hyper og jeg kom med Ællingen.
Stedet var Ebeltoft vig, og vinden burde have været omkring 7 m/s. Det var
den også sine steder, men langt fra hele tiden.
En af de områder jeg gerne ville have undersøgt, var
opplaning, højde til vinden, acc og selvfølgelig topfart.
Ib Rene og jeg har længe snakket om, at det kunne være
sjovt at prøve de to boards mod hinanden, og han var helt med på tanken.
For lige at få sat tingene lidt på plads, er det nok
nødvendigt at give en kort beskrivelse af Ib Rene´.
Ib og jeg er næsten lige unge, han har nok sejlet i 20
år, sådan on/off, hans form er klart bedre end min, men til gengæld vejer
jeg mere end ham. Endelig er han bosiddende i Ebeltoft og det har givet ham
rigtig mange sømil i benene de sidste 1½ år.
Om boardsene. Hyperen er på 130 liter, Ællingen på 144
liter.
Vi fik rigget og kom ud. Både Ib og jeg kunne komme i
planing med det samme på vej ud fra spottet, men begge måtte også erkende at
der ikke var helt så meget vind ude i bugten. Så et lidt forsigtigt bud på
opplaning når vi begge var tangfri er nok uafgjort.
Og så må jeg ellers bare konstatere, at der var så meget
tang, at det var umuligt at afgøre noget som helst. Jeg havde konstant tang
på finnen og kom stort set ikke i planing mere. Hvis der skal konstateres
noget, så virker det faktisk som om, at Ællingen er mere sårbar overfor tang
end Hyperen, for Ib kom da i gang ind i mellem, men også kortvarigt.
Det var ikke aktuelt at forsøge mere, for det var et rent
tanghelvede.
Jeg sejlede ind og satte en 52 cm tangfinne på. Ud igen,
kom da også kortvarigt i planing, men ikke noget med at holde det kørende
ret længe, og uagtet at det var en tangfinne, så satte der sig også tang
her.
Selve sejladsen var klart bedre med tangfinne, blev ikke
i samme grad stoppet, men til gengæld manglede jeg jo power, og havde meget
svært ved at komme igang.
Et par småture, men ikke rigtigt godt.
Så indtil videre må konklusionen være, at vi ikke er
meget klogere.
Tak til Ib Rene´for velvillig assistance.