skrevet den
14-01-2009
BTC: V8 Helium rigget.
Så kunne jeg ikke holde mig væk fra sejlet længere. Som
FF var inde på, så overvejede jeg at begynde at klippe små søde dyr ud af
monofilmen af ren og skær frustration over manglende tid og vind, eller
omvendt.
Heller ikke nogen vind (eller tid) i dag, men efter job i
dag, mens jeg fintænkte næste jibe i forbindelse med meget intensiv
mentaltræning på sofaen, blev jeg enig om at jeg ville prøve at rigge
sejlet.
Som bekendt har de fleste nye sejl godt af at blive
rigget og strukket lidt så monofilmen giver sig.
Valgte derfor at rigge sejlet herhjemme og lave en bette
video med mine umiddelbare indtryk under tilrigning.
Nu er det slet ikke så let både at være statist og
kameramand, så I må bære over med den tvivlsomme kvalitet.
Men når det nu er Danmarks premiere, så er det jo lidt
spændende. Og jeg havde da nogen oplevelser med det.
Lige nu kl. 20 er min pc ved at kode filmen, og hvis det
ikke driller alt for meget når jeg skal lave koderne til datafilen, regner
jeg med at den kommer online i aften.
Nu har jeg jo ikke sejlet v8 sejl i flere år, så det kan
godt være at jeg er lidt hård i mine betragtninger, men omvendt er det mine
umiddelbare indtryk der fremgår.
Med hensyn til den smalle mastelomme, så har jeg rent
faktisk kontaktet Neil Pryde for at få oplysninger om hvorvidt mastelommer
er skrumpet eller ej. Regner snart med at kunne oplyse hvad der er sket.
Regner med at I har læst andre artikler jeg har skrevet
om sejlet, og det mål der ligger til grund for det, så det vil jeg ikke
komme ind på her.
Endelig vil jeg da henvise til NP.COM hvor der finde
udførlige instruktioner om til og afrigning af sejlet, ligesom de tekniske
detaljer fremgår her.
I forbindelse med min til og afrigning, har jeg 100 %
fulgt de instruktioner der er tilgængelige her.
Nu har jeg ikke helt styr på hvordan V8 sejler for tiden,
men jeg har da gennem min surftid haft de første 10 v8 sejl, og altid være
glade for dem. De har altid givet meget bundtræk og det er jo netop dette
jeg har ønsket.
Jeg skiftede til Rs Slalom da de kom frem for 2 år siden,
og har ikke sejlet med V8 siden. Mit umiddelbare indtryk har været at V8
ikke kunne hamle op med RSS hverken i bundtræk eller fart,- det kan jo godt
være at jeg skal revurdere dette.
Håber på en snarlig test til søs, men vejrudsigten er jo
ikke umiddelbart til 8½ sejl, nærmere til 6½ hvis ikke 5,4.
Men det er jo sjovt at prøve noget helt nyt, og jeg
glæder mig.