En gnaven gammel mand: C₆H₂(NO₂)₃CH₃.

 

 

Eller i daglig tale HMDT.

Er I stadig ikke med? Det er et meget ustabilt stof, der anvendes til bomber og er det foretrukne produkt blandt førende Talibanere. Og vist nok også blandt udvalgte personer i Odense.

I har sikkert gættet hvorfor jeg skal bruge sådan et produkt, og også gerne en Talibaner.
Jeg skal have sprængt skidtet i luften.

Jeg havde opsat en målsætning om at komme op og sejle på boardet inden efterårsferien. Den starter som bekendt i uge 42, eller helt præcist …..i går.

Jeg nåede det ikke.

Det var ikke fordi jeg ikke forsøgte, jeg havde bare ikke evnerne, eller tiden eller også var vinden der ikke når jeg havde fri. Ærgerligt.

Jeg havde håbet på en feberredning i dag, idet der var lovet sø ca 7ms. Driblede derfor ned til Skæring hvor der allerede kl 10 var en del Thomasser og faktisk også en del Thomassiner. Hvad der dog var en udtalt mangel på, var vind. Nogle var ude og der var da også nogen der rent faktisk sejlede, men når man kiggede efter var det enten skolesøgende drenge i mellemtrinnet, eller miniputter med drager på str med Falster. Dvs at de havde en kampvægt på ca 50 kg .Ikke umiddelbart nogen en velbygget ungersvend kunne anvende til noget konstruktivt.

Nogen målte vinden til 4,5-6,0 m/s og da jeg jo var under massivt gruppepres, riggede jeg min 13ér. Det virkede som om at vinden var tiltaget en anelse. Fik Maghrete i luften, men hun ville ikke blive der…kunne ikke holde hende flyvende. Ned med dronningen…..besluttede at flytte på baglinerne, hvilke vist nok også var det Ballongeneralen foreslog da jeg snakkede med ham, jeg var bare for ”klog” lige på det tidspunkt. Flyttede baglinerne til de nederste knuder, hvilket ifølge min indskrænkede pygmæhjerne skulle give maksimalt træk i uhyret. Op med dronningen igen, give fuld power og nu kunne jeg med lidt opmærksomhed holde damen flyvende. Fik fat i mit board og ville nu gå ud. Forsøgte at holde kareten i ca 45 grader for hurtigst muligt at komme ud,- det var fisme svært, og jeg dyppede majestæten i vandet mange gange, men fik hende da i luften igen. På et tidspunkt smed jeg hende i vandet, uanset hvor mange eder og forbandelser jeg kylede efter sejldugen, nægtende den på det bestemteste en hver form for samarbejde. Hun smed sig på ryggen og var helt ligeglad med hvad jeg forsøgte. Det endte med at jeg koblede mig ud af dragen, smed bommen op i skørtet og gik ind med det hele. Vel vidende at jeg nu kunne forudse 17 timers opklaring af liner, et nervøst sammenbrud, skænderi med fruen og ophold i garagen de næste 8 dage.

Helt så galt gik det så ikke. Rimelig smertefrit fik jeg vikle alle snore ud, og valgte at frakoble det hele fra dragen, rulle snoren op på bommen, og så ellers vente på at der skulle komme mere vind. Havde lejlighed til at hilse på forskellige Thomasser og Thomassiner, tak for de venlige opmuntringer, men også en klar forventning om at jeg nu sprænger det hele i luften.

Sad og ventede omkring 1½ time, og det var sgu koldt. Endelig virkede det som om der kom lidt mere vind, og da jeg så at nogen havde held til at sejle med en 11ér valgte jeg at rigge til igen.

På det tidspunkt var jeg faktisk så kold og gal, at jeg var et flækket mulehår fra at køre hjem. Jeg besluttede dog at give det et forsøg mere. Kunne ikke helt se nederlaget i øjnene uden i det mindste at have givet det et forsøg mere.

Keglede rundt med at sætte dragen op, men fik hjælp og endelig kom den op, den ville nu godt svæve, fik boardet i hånden, og ønske om held og lykke.

I dag var der ualmindelig lavvandet i Skæring så jeg måtte traske godt ud.

Forsøgte mange gange, men der var ikke helt træk nok i dragen, eller jeg er et fjols, det sidste er jo helt usandsynligt. På et tidspunkt kommer der en Thomas vadende helt ud til mig og siger helt uopfordret at nu havde han set mig lave den samme fejl 5 gang i træk, og ville lige gøre opmærksom på et par ting. ” Det var bare konge, og herligt med hjælp, især helt uopfordret” Helt i tråd med sidste blog jeg bedrev. Tak til ham,- var det Mikkel du hed?

Kort og godt så havde min hjerne fået den idet at jeg skulle starte med at gå højde. Ved egentlig ikke hvorfor, for jeg er helt med på at stække det forreste ben, falde af for vinden osv. Jeg blev så gjort opmærksom på, at det gjorde jeg rent faktisk ikke. Fik et sigte punkt på stranden, og det var en rigtig god hjælp.

 

Men, men. Jeg nåede det altså ikke inden efterårsferien. Desværre.

Efter jeg modtog råd fra Thomassen, kom jeg op hver gang og sejlede ca 15 meter pr gang, men heller ikke mere, så satte jeg gumpen i sandet igen.

Sejlede sammenlagt i dag omkring 200 meter fordelt på mange, mange ”runs” Det tæller vel ikke?

 

 

Uanset hvor gerne jeg ville, så kan jeg ikke kalde mig kiter. Jeg nåede det ikke. Fuck.

Jeg blev nødt til at stoppe i dag, for der var ikke rigtig mere vind på det tidspunkt, og jeg var ved at løbe tør for eder,- noget der normalt kun sker når min hund har gnavet i konens nyeste sko.

 

Da jeg ikke råder over en rask lille Talibaner, ikke tør lave C₆H₂(NO₂)₃CH₃. og heller ikke er vild med at miste min sikkerhedsgodkendelse,- tja, så tror jeg lige at jeg udsætter sprængningen et par dage, hvis det er ok med jer?

 

Bensen

Gnaven gammel mand.