Home     Bensen     Artikler  Test Log Trim Diverse rejser Albert

                                                                        skrevet den:28-08-2007

Det begynder at ligne noget.

Nu har jeg i et stykke tid, haft mulighed for at sejle med min HyperX. Dertil har jeg udelukkende benyttet den medfølgende finne på 54 cm og en Nitro 2 str 8,3 med en Fiberspar Reflex 6000 mast.
Det har faktisk lige fra dag et spillet fantastisk.

Normalt indleder jeg jo momentant eksperimenter på nyt udstyr, det har jeg ikke haft grund til indtil nu på nævnte udstyr. Det vil jeg nu gøre noget ved.
Jeg har fået en NP RS5 7,8 og en X6 490 mast. Det vil jeg forsøge mig lidt med. Nu er sejlet jo lavet til en X9 mast, men set i lyset at de problemer der er med X9 master har jeg valgt at sejle med X6. Skal formodentlig fjerne nogen af spacerne i sejlet, men det tager jo under to minutter.
Jeg har også bestilt en helt ny RS6 slalom str 9,2 som jeg får om ca 14 dage. Se det bliver jo spændende.
Boardet, i daglig tale Xét, kan jo jvf hjemmesiden tage op til 11m2 sejl. Det tror jeg nu ikke helt på, men jeg har en formodning om, at omkring 9 eller i dette tilfælde 9,2 er rigtigt godt. Ved ikke om finnen er stor nok, men eller har jeg nok noget ude i værkstedet der kan tilpasses,-- af en eller anden årsag har jeg fået købt så mange finner.....flere end fruen har sko (næsten).

Som jeg indledte med, jeg har udelukkende sejlet med Gaastra Nitro2 8,3 på boardet, og jeg er faktisk meget imponeret af sejlet. Det ser mystisk ud, er fladt som en dør, men det virker og er meget hurtigt,- er super  når der rigtigt kommer vind, let at rigge osv. Hvor det efter min mening ikke er velegnet, er i tilfælde hvor der lige akkurat ikke er planingsvind,- altså i tilfælde hvor man skal pumpe kraftigt for at komme i gang. Det kan jeg ikke få til at virke.

En af årsagerne til min succes med Xét, er jo også nok at jeg udelukkende har benyttet det i konditioner hvor sejlet lige har passet i øjet. Dvs. at jeg nok sejler i 7½ m/s og opefter. Jeg har derfor ikke rigtig nogen fornemmelse af, hvor langt ned jeg kan gå. Jeg tror at mit RS5 7,8 har et større vindområde, og det skal jo selvfølgelig testes snarest.

Mit nuværende setup, hvor jeg har FF til helt minimale forhold, og X til det andet virker ok. Jeg sejler med RS3 11m2 på FF og 8,3 på Xét.
Det kommende setup vil så være 7,8 9,2 og 11 m2 sejl. Så jeg har derfor følgende til salg. V8: 7½, 9,8, 10,6 og et 10,6 mere. Priser fra 1000 kr.

Det begynder at ligne noget:

Uden at være alt for pralende syntes jeg faktisk at der sker lidt fremskridt i øjeblikket.
Jeg har nogen rigtig gode ture på Xét og syntes egentlig at det spiller ganske godt. Boardet er uhyre letsejlet, og det betyder at jeg gladelig begiver mig ud i bølger og forholdsvis meget vind. Jeg har ikke de problemer med bølger som jeg typisk har på et formulaboard. I øvrigt sejler det meget hurtigt, så jeg er ikke den langsomste på bugten pt. ( men heller ikke den hurtigste, langt fra)
Min tanke med nuværende setup er, vind i helt marginale forhold, FF, alt andet bliver X´et. Dvs at sejludstyret til FF har flyttet sig fra 11/10,6/9,8/8,3 til udelukkende RS3 11m2. Årsagen til at jeg foretrækker RS3 og ikke et nyere V8 10,6, er tilrigningen, og det forholdsvis begrænsede vindspænd et V8 sejl trods alt har. Jeg snakker her om owerpowerede forhold.

Det jeg nu vil arbejde med, er vindgrænsen på Xét både den øvre og den nedre. I øjeblikket planer jeg vel i omkring 6½-7m/s med 8,3, måske vil den meget dybere RS 7,8 kunne flytte det lidt, og under alle omstændigheder vil den nye RS6 SL på 9,2 formodentlig hjælpe. Måske man ligefrem kommer dertil at de to boards planer op samtidig? Dette vil kun kunne komme på tale, fordi FF ikke er nogen hurtig planer. Dette udelukkende i forhold til fuldblods formulaboards som F2 og Starboard 158, 159 og 160. Set i forhold til freerideboards, er FF stadig helt overlegen rent opplaningsmæssigt.

Jeg syntes at X´et sjov at sejle, man har den fornemmelse af at det er så let, og man er ikke så bange for farten som normalt? I forhold til min JP som jeg havde sidste år, er dette board lettere sejlet, formodentlig pga. den kortere længde?
Og så  kan jeg jibe på dette board. Har i øjeblikket en succesrate på ca 90% og det er da ok.

I øvrigt mht. begrebet jibe. Da jeg begyndte med at surfe, var Jibe det samme som at man planede igennem manøvren og planede ud. Nu forstås det vist som om at man carver rundt, flipper sejlet og kommer i planing hurtigst muligt derefter.

Når man læser på diverse fora, kan jeg efterhånden forså at begrebet bomning ikke eksisterer længere, men samme manøvre nu benævnes jibe. Det er lidt ærgerligt, for det giver jo misforståelser.

Jeg foreslår:

Bomning: Den gamle manøvre hvor man står på finnen og sejler rundt. Man kommer ikke planende hverken ind eller ud til manøvren.
Jibe: En carving bomning. Man kommer planende ind i svinget, carver rundt, og pumper sig igang hurtigst muligt efter vendingen.
Planende jibe: Planer ind og ud af manøvren.

Er der stemning for disse definitioner? I så fald vil jeg markedsføre dem

Hov det blev jo en lang røverhistorie, skidt, jeg har være noget ustabil på det sidste.

Husker I at følge med på registreringer, altså hvordan det går når jeg er på vandet, eller med andre ord, loggen.?

 

Sidst op

dateret 19-12-2007