Home Bensen Artikler Diverse Albert
                                                                            skrevet den:28-08-2007

Det var godt!!!!

 

Ovenpå seneste dages tvivlsomme oplevelser med Jens Peter, var det jo ren fryd i dag,- sådan da.

Kom til Åkrogen kl 10, startede med at rigge 7½,- det viste sig lige lidt nok på det tidspunkt. Futtede ind efter min 9,8 der blev rigget til. Herefter havde jeg en god times sejlads med grejet, lige indtil vinden var så meget tiltaget, at jeg ikke kun fortsætte med det store sejl.
Ind efter min 7½, og det drillede lidt indledningsvis,- efter lidt justeringer fik jeg det til at spille,- jeg havde nogle rigtig gode ture ud i bugten. Det blæste faktisk rigtigt godt fra SØ, og der var nogen gode bølger efterhånden. Jeg havde en oplevelse hvor jeg kom fræsende, noget overpowered, havde raket masten ud over siden,- dvs at jeg  hang under sejlet, pludselig ramte jeg en bølge med ribbenene....det gjorde sgu nas, og jeg tabte luften momentant,- styrtede dog ikke.
Jeg havde en tur ind, hvor der bare blev givet fuld gas,- medløbende sø,- jeg slørede forholdsvis dybt,- pludselig kom jeg op at ride på en bølge, og jeg gik fra at være chauffør til at være passager. Det kan jeg dog ikke lide. Jeg fik også den situation reddet,- så det kørte rigtigt godt. På et tidspunkt,- stadig i slør, sejlede jeg simpelthen ind i en bølge bagfra, jeg blev hevet frem, dog fik jeg ikke bagerste fod ud af stroppen, så det var et noget mystik styrt jeg fik lavet....lå og kiggede på næsen af mit board, mens min venstre fod sad fast i bagerste fodstrop. Det er sådan noget man ødelægger ledbånd på. Heldigvis skete der ikke noget.

Omkring middag tiltog vinden rigtigt meget, til trods for maximalt nedhal,- fladet udhal, mastefod frem,- kunne jeg simpelthen ikke holde brættet på vandet, lavede to rigtig gode styrt, og var efterhånden også så træt at det ikke rigtigt spillede mere.
Ny personlig topfart på store brædder 47,6 km/t,- og det er absolut  tilfredsstillende under givne forhold med bølger på omkring 1 meter.

Super dag. Og godt at få sejlet rigtigt igen.

SE trim og sejladsregistreringer

Sidst op

dateret 19-12-2007