Dilemma.

Hej alle.

Jeg har ikke meldt mig på banen gennem længere tid.

Det skyldes selvfølgelig at isvinteren satte visse begrænsninger for min fortsatte udvikling…en herlig undskyldning.

Til gengæld fik jeg sat is surfing på landkortet, og det var jo også sjovt.

Men det der kite-noget.

Uha, jeg ved sgutte.

Skal, skal ikke?.

Som den opmærksomme kiter måske husker (gad vide om de findes?) så sluttede min kite karriere med at Ballongeneralen med meget få justeringer fik mig op på boardet og jeg sejlede mindst 700 km,- eller var det 86m, jeg husker det ikke. Blot husker jeg at sæsonen sluttede med at jeg kom op på det elendige board.

Hvad jeg også husker er, at årsagen til mine udfordringer, primært var unoder fra min windsurf.

Nu ved jeg godt at man risikerer at komme i alvorlig bad standig når man begynder at nævne noget om windsurf her på siden, men helt ærligt, hvorfor?. Tror at en meget stor del af de gamle kitere er tidligere windsurfere, og det kan vel sammenlignes med at alle fra Kbh grundlæggende er indvandrede vestjyder…ha.

Men mit dilemma er faktisk helt alvorligt.

Jeg syntes at vandet i feb.var for koldt at begynde at kite i. Dette fordi jeg kunne imødese 98% ophold i vandet, og max 2 % andet steds.

Og jo, jeg har ALT i vinterudstyr, efter 10 års windsurf (ups nu sagde jeg det sgu igen) året rundt, så er der ikke den vinterbeklædning jeg ikke har testet og skrevet om på min side.

Da havet dog trak alvorligt, så begyndte jeg at ….ja, altså det der med sejl, som man ikke må nævne….og det var ligesom at komme hjem igen. Jeg beherskede det hele, faldt ikke i vandet, kunne rigge i søvne, var ikke den langsomste på vandet, kunne vende uden at falde i,- og ikke mindst.

Jeg var sammen med de gamle gutter igen.

Og det er faktisk et af mine store problemer. Efter at jeg i efteråret besluttede at give det der kitesnavs en chance, så mistede jeg stort set kontakten til gutterne. Dem har jeg savnet.
Og dermed ikke sagt, at jeg ikke er blevet taget godt imod af kitefolket, for det er jeg bestemt, og har faktisk oparbejdet et vist sammenhold med nogen stykker.

Men den der fælles historie som jeg har sammen med Fisken og cykelhandleren, den har jeg savnet.

Ok, tudefjæs, hvorfor belemre os med det,- fis dog tilbage til dine gamle windsurf venner og lad os få fred.

Ja, men det er bare ikke så simpelt.

Se, jeg er jo en gnaven gammel mand.

Men jeg er også dødstædig, nærig, og ikke mindst,- irriterende vedholdende.

Jeg havde lovet mig selv, at jeg ville kunne komme op på boardet og sejle….syntes ikke helt at det er lykkedes i den udstrækning jeg havde forestillet mig, så jeg er ikke færdig med at snuse til kite.

Jeg vil sgu da kunne sejle frem og tilbage, og som minimum kunne vende på sådan et skide stykke board.

Så Ballongeneral, du har ikke hørt det sidste fra mig.

Jeg bestiller lige et par ene timer hos ham, det kan simpelthen ikke passe at jeg skal stoppe nu.

Uanset hvad. Jeg vil kunne komme op på boardet, vende, holde højde og sikkert lidt mere, så I har altså ikke hørt det sidste til en gnaven gammel mand.

Som sidst, enhver hjælp modtaget med taknemmelighed.

Syntes nu at vandet er varmt nok til at begynde igen, så jeg er klar.

Men.

Jeg vil også stadig windsurfe. Hvordan klarer man den?

Uha, et dilemma, og det er det jeg står overfor, andre der har været i den situation? Og hvordan klarede I det?

Bensen.

Gnaven Gammel Mand.