skrevet den:28-08-2007

Fru Frandsen dokker ud.

Dagen startede med at jeg hentede Fru Frandsen der jo har været i dok. Jeg må sige at hun så aldeles nydelig ud. Lidt lak og make up, tilsat lidt skridlak, og hun er klar til nye eventyr.

Og det var jo lige hvad vi skulle i dag. Kl 11 ned til Åkrogen, vind fra ØSØ og nok af den. Jeg riggede min 9,8 og sparede ikke på nedhalet,- rykkede mastefoden godt frem i sporet, og fandt mig hemmelige våben ( ok, desværre er det ikke mit,- men et lånt) en superblød, liderlig 62  cm finne. Som sidst var det fordi jeg ikke ville have for hård gang i søen. Jeg vælger en blød finne som den, når der er sikkerhed for planing og samtidig forholdsvis store bakker derude. Med SØ- lige retninger er der altid forholdsvis ( efter  Åkrogs standard)  store bølger. Jeg ved ikke om det er rigtigt og teorien holder, men jeg syntes at jeg får en mere behagelig gang i søen, og det er ikke så hårdt ved fusserne.

Det var i øvrigt også debut i efteråret for min Ballonbøssedragt med kaninudstyr og det hele. Jeg har altid en eller anden form for tøj over kanindresset, idet jeg er alvorlig bange for at komme til at optræde i politiets døgnrapport hvis jeg viser mig offentligt i den.
Vi målte vinden til 6-9m/s så det tegnede til en god dag.

Jeg skiftede jo bom for et stykke tid siden, har kun sejlet med den een gang, og fik ikke helt ramt indstillingen af trapezliner,- så jeg måtte stoppe op et par gange. På den ene halse for meget træk på baghånden omvendt på den anden, og jo, jeg har målt det ens ud. Nu var det jo herligt, skøde ind, forreste fod i stroppen, i trapez,- falde lidt af...og så i bagerste,- og jubiiiiiiii afsted. Det passede lige i øjet,- sejlet, trimmet, vindstyrken og så tilmed sol. Sjovt nok gik det fuldstændig problemfrit i bølgerne,- men jeg var ikke kommet ret langt før jeg begyndte at syre i underarmene....æv,- men det var dragten der var for stram  om håndledene, og det blev værre og værre, vendte om og sejlede indad. Nu var det jo på en slør i medløbende sø, så det var noget med at holde tungen lige i munden, lukke noget ud ind i mellem,- og så ellers fortælle sig selv at det ikke var farligt osv. Da jeg kom ind, var jeg nødt til at ryste armene ganske meget for at få blodomløb igen. Tog en puster og så afsted. Vel ude begyndte jeg at krampe til i lægmusklerne,- og det var vel at mærke ikke fordi jeg pressede for hårdt på finnen,- nej det var simpelthen en knude i den store lægmuskel der ville i krampe hele tiden,- og det er ikke sjovt. Jeg kom til at tænke på at jeg vist havde trukket sokkerne op omkring lægmusklen, og det er sikkert forklaringen på hvorfor jeg nu skulle krampe her.
Så man kan sige, at valget at kitebøssedragten medførte at jeg ikke fik sejlet helt så langt og længe som jeg kunne ønske,-  omvendt kan man sige, at jeg har indledt vinterens træning af muskler og underarme? Bob og jeg var inde for en puster,- og vinden var nu tiltaget til gode 9m/s,- uden tvivl mere ude hvor vi tumlede. Efter en kort pause gik vi ud igen,- jeg kan love at der nu ikke var problemer med at komme i planing,- det blæste over 10m/s,- men rent faktisk syntes jeg at jeg havde god styr på tingene,- selvfølgelig lukkede jeg vind ud ind i mellem,- men det var ikke for alvor faretruende,- som det jo så tit har været for mig. Da jeg vendte og skulle ind igen,---den der slør,- ja, så valgte jeg at gå i fodstropper før trapez,- bare for at være sikker på at jeg ikke indledte med et ordentligt slyngstyrt. I øvrigt havde jeg på denne tur givet max udhal, og det tog jo det værste. Turen ind var hård,- primært fordi jeg havde opbrugt alle mine kræfter i arme og mine ben ville til at krampe. Nu skal  jeg lige skynde mig at sige at årsagen til at jeg var fuldstændig  død i armene var den der tilsyring grundet dragten. Da jeg kom ind til stranden var jeg så træt at jeg næsten ikke kunne slæbe udstyret op. Nu her, 4 timer senere, kan jeg næsten ikke holde til at løfte armene op til min pc. Jeg skriver lige nu på min bærbare, fordi den stationære kræver at jeg sidder ordentligt for at skrive, og det orker jeg simpelthen ikke. De 10% fysik jeg altid plejer at gemme til fruen, hvis nu...... ja de er altså også brugt i dag.

Men en evaluering. Den der finne virker rigtigt godt. Ham gutten jeg låner den af, vil ikke sælge, så jeg er nok nødt til at bestille en selv. Mastefodens placering er ved at være på plads,- stillingen på boardet er klart forbedret,- måske jeg skal til at arbejde lidt mere med bomhøjden. Nuværende er 149 + powerjoint,- mon ikke den skal et par cm op.
God dag, giver tillid til udstyret og mig selv, god fornemmelse af boardet og gangen i søen,- ikke helt så frygtindgydende på slør ind. I øvrigt har jeg også her en forbedret stilling på boardet,- har ikke helt den samme oplevelse af, at blive trukket frem i pustene. Nu gik jeg på intet tidspunkt efter topfart, og Bob der er ved at skyde en F2 formula ind,- ræsede forbi mig,- med samme sejl,- han var klart, klart hurtigere end jeg,- til gengæld planede jeg før. Hvis jeg kan lokke ham med på en halv vind, ja så må vi se om jeg kan følge med,- men tvivler dog,- han er sgu kommet godt efter det.

I øvrigt har jeg en lille observation mht. den nye Fiberspar bom. Når den er våd,- ja så er den meget glat, faktisk så glat at man er nødt til at tørre den af med hånden,- sådan lige stryge det værste af, og så virker den igen. Det er en oplevelse jeg aldrig har haft med min Nautix carbon bom. Bare til orientering.