Gnaven Gammel Mand: Ej supermand og hvorfor en boardleach er nødvendig.

(kommentarer til artikel af Peter Frank på Kitesurferen, se den her )

Har med stor interesse læst PF´s synspunkter omkring bruge af leach, noteret mig hans synspunkter, taget diverse konklusioner til efterretning, bemærket mig alle de nikkende kommentarer hertil.

Og, så for´ der en lille djævel i den gamle mand.
Er PF´s artikel nu også rigtig under alle forhold? Kunne det ikke tænkes at en wannabee som jeg, og anslået (efter antallet af surfskoler) 2000 andre på samme niveau som jeg, kunne have lidt gavn af sådan en anordning?.
Allerførst vil jeg understrege at jeg udelukkende tager udgangspunkt i begyndernivau, det vil sige den nederlagstruende situation man befinder sig i, når man knokler med at få boardet på, komme op, og tage de første frygtindgydende meter, stående på boardet.

I går på Ahl, havde jeg derfor monteret en hundeline på min trapez, og skruet et beslag på boardet. Det skal siges, at når man går på land, fylder sådan en hundelinekassette helt vildt og man tro at der bor en gravhund i den, sådan vejer den. Dette mærkes dog overhovedet ikke når man er i vandet.
I går på Ahl var der SV vind ca 6-7 m/s på det tidspunkt jeg var til fare for omgivelserne. Dvs minimale bølger og ikke helt nok vind.

Mine årsager til at være lidt skeptisk i forhold til Supermandsartiklen, er såmænd min egne frustrationer når jeg konkler med tingene, og forsøger at have øjne i nakken, samtidig med at jeg kigger på kiten i luften, og holder øje med de andre der kommer faretruende nær.
Min erfaring, på mit niveau, er, at al hjælp er kærkommen. Det vil sig, kan man fjerne fokus fra noget, for at skærpe opmærksomheden på noget andet, så vil det være kærkommet. Eller sagt på en anden måde.
Det forhold, at jeg ikke behøvede at holde øje med hvor mit board var på vej hen, gav mig mere tid til at koncentrere mig om kiten og omgivelserne.
Når man her helt grøn, har man simpelthen ikke overskud til alle de ting man skal holde øje med.

I går på Ahl sejlede jeg hele dagen med hundesnoren, og jeg kan garantere at det er noget af det bedste jeg har gjort længe.
For det første gav det mig overskud til at fokusere på dragen og hvor jeg gik. Det gjorde det MEGET letter at bevæge mig i vandet, idet jeg ikke skulle holde et board med den ene hånd, men kunne bruge begge hænder til dragen når det var nødvendigt.
Når jeg skulle starte, viste jeg altid hvilken ende der skulle pege til højre, al den stund at snoren jo sad i den ene ende.

Jeg øvede mig rent faktisk i at sætte dragen op hvor jeg ikke kunne bunde, og det faktum at jeg ikke behøvede at koncentrere mig om boardets lokalitet, var en helt unik hjælp, og betyder at jeg ikke længere er bange for at komme for langt ud.

Endelig er vi jo som begyndere tvunget til den dystre ”walk og shame” fordi vi ikke kan holde højde hjem til udgangspunktet. Her var det simpelthen genialt at kunne slappe af med den ene hånd, og skifte hånd til dragen, boardet slæbte jo stille og roligt afsted i det lave vand.

Så, for begyndere på mit niveau, så er jeg afgjort tilhænger af hundesnor, og vil også fortsat benytte den.

For god ordens skyld vil jeg lige understrege, at jeg rent faktisk godt kan lave en superman, og så sent som i går prøvede det med mit board på slæb. Uden problemer.

Er du begynder,- så er boardleach helt i orden.

Læs evt nærmere om mine oplevelser på Ahl, på www.bensens.dk

Og. PF og jeg har ikke noget udestående. (så vidt jeg ved)

Bensen
Gnaven Gammel Mand.
Aktionvideo. BBB. Surfline
www.bensens.dk