Gnaven Gammel Mand: Kite genoptaget?

Nu har jeg godt nok valgt at kalde denne artikel for Kite genoptaget. Mere korrekt var nok Kite Genopdaget.

Jeg har hele tiden haft det svært med det der kiteri.

Ikke kun på grund af umådeholden forkærlighed til underbukser uden på dragten, og en overrepræsentation af Thomasser. Men selvfølgelig også fordi jeg må erkende, at det her, er altså noget der er svært for mig.
Normalt ville dette forhold virkelig tricke mig, idet jeg inde under alt fedtet rent faktisk er forsynet med både stædighed og en god portion konkurrencegen. Jeg har aldrig lært at være en god taber.

Udfordringen har i høj grad være motivationen.

Sidste år kan jeg nu se, var jeg ved at være der, havde nyt udstyr, egen hjelm, og en tro på at nu skulle det være.

En dum skade satte mig tilbage, både fysisk og i forhold til min lyst til at kite.

Da jeg skulle igang med surf igen, blev det jo windsurf, idet dette ikke (for mig) er så faretruende som kite.

Kom godt igang med det, og haft mange gode tider i løbet af sæsonen.

Været ude med kiten en enkelt el to gange i foråret, men ikke rigtigt fået det til at virke.

Hele tiden har jeg tumlet rundt med overvejelser om jeg ikke bare skulle se at kiteudstyret solgt, mens det stadig have en vis værdi. Men så har jeg overbevist mig selv om, at det skulle have en chance igen. Uden dette dog er udmøntet i faktiske styrt i lokalområdet.

Ved ikke helt hvorfor, ud over at jeg har smadret mit windsurfgrej, at jeg nu er startet på kiteriet igen.

Startet og startet er nok så meget sagt, men idag har jeg været på vandet.

Presset af en kollega, der tilfældigvis hedder Thomas, fik jeg en udfordring jeg ikke kunne sidde overhørig. Og ikke nok med det, samme Thomas havde narret en anden stakkels kollega med i vandet.

Var for ikke fuldstændig at tabe ansigt, nødt til at vise mig på stranden idag.
Fuldt feltmæssigt påklædt, med både dragt, sko, hjelm og hundespyd. Nå ja, en forsyning af drager.

Ret beset er dagen i dag, fuldstændig uegnet til Gnavne Gamle Mænd, og mig i særdeleshed.

For det første stod jeg op kl 4 og var på job,- susede hjem og overbeviste Eddie, min hundehvalp på 1 år, at jeg ikke kunne lege, samt at han måtte holde sig lidt mere, pakkede bilen, og kørte til Skæring.

Her blæste det godt, og der blev sejlet med 9ére,- disse var dog på vej ind pga meget vind og byger.

Uha, uha.

Riggede derfor min 7ér som jeg kun har brugt en gang før. Er pavestolt over at jeg kunne huske at rigge rigtigt, fik noget nervøst sat den op i den ustabile vind.

Traskede 700 meter ud og stod og tænkte lidt over det.

For det første har jeg ikke været på vandet med en kite i menneskealder. Er netop kommet mig efter en alvorlig skade der har holdt mig oven vande i 8 måneder. Og så står jeg lige pludselig med en kite kl 11 i 13 m/s og skal igang igen.

Er det nu klogt?

Ok, svaret er jo indlysende,- ikke noget specielt godt udgangspunkt for kommende kite-karrierre.

Nå, hvis jeg havde manglet selvtillid, så havde meget set anderledes ud, og jeg havde sikkert været rig nu,- men det er en anden sag.

Altså kaster den fede gnavne gamle mand sig ud i kampen med dragen.

Hvis succeskriterier er at jeg skal op og sejle langt, så nåede jeg det ikke.

Men hvis jeg er tilfreds med at kunne huske at køre rigtigt med dragen, komme lidt (lidt) op og sejle en smule,- ikke lave nogen vilde styrt osv,- så var det ok.

Klart at jeg var forsigtigt, ikke mindst i den kraftige vind, skulle ikke lave noget alvorligt forkert, for så ville jeg med garanti komme til skade igen.

Havde vel 40 gode minutter i vandet, så blev vinden for ustabil og stødende, samt kraftigt tiltagende, og jeg kender nok til skyer til at vurdere, at det var på tide at komme ind.

I øvrigt var der herligt at hilse på alle de gamle drenge på stranden. Den hjælpsomhed man finder her, er altså unik. Tak for det.

Og så. FritZ: Hvor mange tæer har du nu?

Konklusionen på dagen er.
Må heller komme ud igen i en fart. Måske jeg ligefrem kan slå dagens distance på nok 25 meter.

I morgen måske.