skrevet den
14-01-2009
V8 Helium.
Konklusioner.

Allerførst: Alle kommentarer og konklusioner er
100% subjektive.
Jeg har nu haft fornøjelse af at prøve det helt nye V8
Helium.
Som jeg har skrevet om, så er tanken med dette sejl, at
lave et meget powerfuldt sejl til de surfere der er så uheldige af være
bosiddende mindre vindomsuste steder,- eller evt. som det eneste sejl.
Det har været hensigten at lave et sejl, der i power
mindede om de tidlige surfsejl, men uden de uheldige egenskaber de besad.
Dvs. meget power, men med meget lille vindområde.
Da jeg riggede sejlet første gang, slog det mig at det
mindede utroligt meget om de første sejl jeg så, dybt men uden særlig løst
agterlig. Jeg lavede en video mens jeg riggede sejlet første gang, den har I
måske set, og her er det ret tydeligt, at agterliget ikke åbner på samme
måde som på andre moderne sejl.
Jeg har sejlet med sejlet i både under og overpowered
forhold, har desværre ikke haft mulighed for at prøve det mod et almindeligt
V8.
Målet med sejlet har været at give planing i minimale
forhold, og give et bredt vindspænd. Eller sagt på en anden måde. Et sejl
til en´ sejler.
Lille sejler skal have lille sejl (6½)
Medium sejler skal have 7½ og stor sejler 8½ m2.
Jeg har haft et 8½ sejl til fri afbenyttelse og
størrelsesmæssigt har det være den rigtige str.
Nu hører det jo med til historien at jeg ikke har sejlet
V8 siden de nye Rs Slalomsejl kom frem, men indtil da sejlede jeg i flere år
V8, og har nok haft 10 forskellige, så V8 er mig ikke ubekendt.
Jeg har et RSS 7,8 og et RSS 9,2. Det vil sige at Helium
lå sådan næsten midt i mellem, og spørgsmålet var så om det ville kunne
erstatte disse to sejl.
Ikke en helt fair konkurrence idet RSS nok lige er en tak
mere avancerede. Men alligevel.
Mine første indtryk af Helium, fremgår af videoen. (her)
Mht. tilrigning, så er det selvfølgelig blevet lettere
efterhånden som materialet er blevet udvidet, og reelt er der ingen
problemer med at tilrigge. Det går let og smertefrit.
Afrigning.
Tja, jeg må bare erkende at man ikke kan hive masten ud.
Helt bogstaveligt er det ikke muligt at hive masten ud på normal vis. Men,
men. Hvis man fastgør toppen i noget,- lygtepæl, bænk eller hvad der er for
hånden, så er der slet ingen problemer, men den løsning er et must.
Årsagen er selvfølgelig den smalle mastelomme.
Sejlet er forsynet med det nye cambersystem, og har du
endnu ikke stiftet bekendtskab med det, ja så er du gået glip af virkelig
meget. Rent faktisk tænker man slet ikke på at man sejler med cambers, de
slår bare rundt, og det virker altså.
Rent sejladsmæssigt er sejlet meget, meget let at tumle,
det virker meget let. (hvilket det også er)
Mine erfaringer med sejlet i skiftende forhold.
Der er meget power i sejlet, herom er der ingen tvivl.
Jeg er lige ved at tro at der er mere i low end power end mine RS Slalom.
Det står roligt når man planer op, og sejlet virker
stabilt når man bare planer af sted.
Jeg kan ikke lide det når det kommer en byge. Det virker
som om det ikke kan åbne ordentligt. Dette skal selvfølgelig ses i det lys
at jeg til dagligt sejler med slalomsejl, der normalt virker rigtigt godt
her. Kan huske at jeg aldrig har været glad for V8 på netop dette område.
Ovennævnte formoder jeg for Heliums vedkommende, skyldes
det noget stramme agterlig.
Sejlet virker ikke specielt hurtigt, men det har jo
heller ikke været tilsigtet, idet målet har været tidlig opplaning i
minimale forhold. Og det er jeg overbevist om at det vil give.
Mine personlige erfaringer:
Kan Helium erstatte mine Rs Slalomsejl 7,8 og 9,2? Måske,
men jeg vil ikke.
I bundtræk kan det helt afgjort, men når der kommer et
pust, så foretrækker jeg Slalomsejlet.
Tilrigning, lige hurtig, ikke nogen forskel
Afrigning, tja, rent faktisk er jeg begyndt at benytte
samme afrigning på mine andre sejl som det er nødvendigt med Helium.
Fart: Nej, her er Slalomsejl klart overlegne
Handling: Ingen forskel.
Ville jeg selv vælge et V8 Helium? Nej, jeg vil fortsat
sejle med Rs Slalom.
Men hvis jeg havde et´ board og et´ sejl, så ville jeg
nok springe på med det samme. Her kan man få mange gode timer på vandet.
Til alle sejladser har jeg benyttet et Starbord Isonic
144.
Tak til NeilPryde Danmark for denne mulighed for at
prøve et nyt sejl.
Testgalleri
her