skrevet den 10-02-2012

Nyheder.

 

 

 

Tak, tak til læserne her på siden.

 

Bensens.dk sætter i øjeblikket den ene rekord efter den anden i besøgstal.
Tror at vi uden at overdrive kan konstatere, at vi her på siden er på forkant.

 

Har ikke læst om så mange nyheder, set så mange billeder, læst diverse analyser, kloget, nørdet, set videoer osv, meget længe, og slet ikke på nogen andre sider.

 

 

Det er helt vildt så meget der vælter ind.

 

Og det hele skyldes selvfølgelig Jer. I er helt vildt gode til at oploade news, lægge billeder, komme med kommentarerer, forslag til nye artikler osv.

 

 

Jeg kan som redaktør godt mærke, at der er en stor trofast læserskare, der bakker op om siden. Mange tak for det.

 

Det vil jeg forsøge at administrere på bedst vis. Hvilket jo vil sige, at jeg groft vil misbruge, anlægge subjektive vinkler, være selvbevidst og provokerende, lige som I jo er vant til.

 

Overvejer om jeg nu skal til at have en ny kategori på forum, der bare skal hedde news. Holder løbende øje med om det kan være en fordel,- der er ting der tæller både for og imod.

 

 

Snakkede tidligere på dagen med en af de trofaste læsere, der gennem mange år har været aktiv her på siden og på forum.

 

Og han er ikke engang fra Østjylland.

 

Han gjorde mig opmærksom på, at der i år, var en fuldstændig anderledes og positiv tone på siden og forum.

Ok, det havde jeg faktisk slet ikke tænkt over selv.

 

Kiggede lidt på artikler sidste år på denne tid, og i øvrigt også artikler forrige år.

 

Og, må medgive ham, at det er tilfældet.

Ved ikke helt hvad årsagen kan tilskrives. Ud over selvfølgelig læserne. Og så vejret selvfølgelig.

 

Intil for 14 dage siden, wind og kitesurfede vi jo på livet løs. Så kom vinteren endelig til os #€#€", og satte en stopper herfor.

 

Issurferen blev pakket ud, og Henrik gik straks igang med at lege med den. Tak for artikler på forum herom.

 

Der er sket en del på windsurf fronten på det sidste, og heldigvis er der folk, der straks smider info herom.

 

Netop, at mine læsere er så aktive med information, både om gode ture, nyheder, tilbagemeldinger på oplevelser eller for den sags skyld, artikler, gør denne side så levende (syntes jeg).

 

Skulle der sidde nogen derude, med en god historie, men ikke helt ved hvordan den skal skæres, eller har problemer med at oploade billeder til forum, så send det til mig, og jeg smider det på.

 

Som redaktør, er man altid i mangel på stof, og alt er velkomment.

Har du bare et godt billede, så send det. Vi vil alle gerne se noget.

 

Det vigtigste er at der sker noget.

 

Er ikke så meget for at afsløre statistik på siden, for det bruger jeg når jeg handler med mine sponsorer, men kan afsløre at jan og feb har sat ny rekord.

 

Kender du een, eller er du selv interesseret i at blive sponsor, så kontakt mig endelig,-det er ikke gratis at drive så stor en side som denne har udviklet sig til.

 

Rigitg mange tak for jeres aktive medvirken til at holde bensens.dk levende og  i stadig udvikling...

Blive endelig ved :-)