skrevet den
14-01-2009
Bensens testcenter (TC)
2 geniale dage i Ebeltoft.
I går fredag, havde jeg sammen med Ib Rene, faktisk en
rigtig god og sjov dag. Forsøgt også at skrive om det, men det gik i
kludder, så jeg valgte at ikke at oploade noget.
Lidt uretfærdigt, for dagen var faktisk rigtig god og
meget lærerig.
Kort fortalt: Jeg havde morgenvagt i Ebeltoft, og da det
var overstået havde jeg aftalt med Ib Rene´at vi skulle hygge lidt på vandet
i Ebt.
Uheldigvis, fes vinden ganske meget af, da jeg parkerede
færgen kl 14 sagde min vindmåler 4,2 m/s, hvilket jeg ikke kunne bruge til
noget som helst.
Jeg havde pakket Ællingen, og en 9,2, og uanset hvordan
man anskuer tingene, så skal jeg altså have mindst 6 ms før der sker noget,
og helst 7 for at være sikker.......Troede jeg!!
Oki, for nu at gøre en god historie, til en kort
historie: Ællingen jammede med et Starboard 160 forsynet med 70 cm finne og
identisk sejl.
Der kom lidt søbrise og vi tøffede afsted i måske 5 ms.
Sejlede lidt på må og få, og det endte med at jeg også kom i planing.
Ib Rene var flere gange i planing med sin formula, det
kunne jeg ikke matche.
Hvis vi lige skal opsummere hvad der viste sig i
forbindelse med denne sammenligning:
- Ællingen kan ikke matche en formula i opplaning og
højde
- Ællingen reagerer meget mere trægt på pust
- Ællingen matcher, og er måske hurtigere når begge i
planing.
Ja, det sidste er rigtigt. På et tidspunkt var vi begge i
planing, formulaen først i planing, men så vågnede Ællingen, og rent både
hentede og overhalede jeg formulaen. Jeg kunne dog ikke holde planing lige
så længe som formulaen.
Dette var en test, i absolut minimale forhold, vi var
enige om, at vi ikke på noget tidspunkt kom over 6 ms, og til trods for det,
kom Ællingen i planing-
Topfart var 42,5 km/t og det var vist ok under disse
forhold.
TC: Ællingen i Ebeltoft, lørdag den 17 maj
I dag, var der helt andre forhold i Ebeltoft. Det blæste
godt da jeg landende kl 11. Det var noget med små brædder og små sejl,
indledningsvis. Jeg riggede min 7,8 og havde egentlig tænkt mig at gå ud på
min 115 liters Hyper X. Så at slagteren gik ud med 7,5 og netop dette board.
Han sejlede i starten fint, men stod så stille. Vinden kørte meget op og
ned...hmm.
Jeg valgte derfor at beholde sejlet, men i stedet benytte
min Ælling, bevæbnet med 52 standard finne, idet jeg havde en forventning
om, at den store finne ville give mig det fornødne lift, hvis det skulle
blive aktuelt.
Samme finne, er i øvrigt nok blevet til noget 50,3 cm
finne, en sten har ommøbleret på finnelængden.
Det var selvfølgelig med forventning jeg gik på vandet,
var det nu succes eller det modsatte?
Jeg kan nu afsløre, at jeg dårligt kan få armene ned. Som
en af de eneste fortsatte jeg med min 7,8, de fleste riggede op i løbet af
dagen, de fleste til noget 9- 9,5 noget.
Men ikke den lille fede redaktør, enten var han for doven
(meget sandsynligt) eller for dum (også en mulighed) eller måske, ....ja
hvad?
STÆDIG!!
Kom ud, og vinden var sådan on/off...men jeg kom i
planing, og ræsede over til Ahl på den anden side.
Stb halse, det virkede fint når jeg kom i planing, hængte
godt, tog pres i trapezen, og kørte fint, uden at blive bange eller have
fornemmelsen af at være vildt overpowered, faktisk bare godt.
Jeg et træt og har lange arme, er øm i hele kroppen osv,
så det bliver en kort artikel. Kort og godt.
Jeg sejlede med samme sejl hele dagen. Stod selvfølgelig
stille ind i mellem, men havde også gode og lange træk hvor hvor det bare
spillede max.
I forhold til de øvrige på vandet i dag, og det var
mange, så var jeg ikke den langsomste, jeg havde ikke problemer med at
højde, tog meget dybt slør, uden problemer osv, er faktisk meget tilfreds.
Men oplaningen. Hmm.
Det virker som om at boardet har sin egen vilje, det
tager fart og farten øger langsomt, for så at komme i planing. Jeg har ikke
meget held med at pumpe eller lokke det i planing.
Det er helt klart noget der skal arbejdes med, men
umiddelbart er det ikke et tidligt opplaning board, til gengæld holder det
planing i lang tid, også i forhold til folk med større sejl.
Topfart (målt, for jeg glemte at starte gps efter
en pause) er 42,8 km/t eller en ½ km/t mere end i fredag. Ok med 7,8 i
minimale forhold. Som sædvanligt kan track ses på under menupunktet tracks.