A perfect day

Intet mindre.

De der i løbet af aftenen fulgte med på forum, vil vide, at dagen i dag, var tidspunktet hvor jeg ville forsøge at tumle rundt på et board igen.

Som jeg også har skrevet, er det direkte imod rådgivning fra diverse læger, men de er jo ikke surfere, så derfor ingen forståelse for sulten efter havet.

Lidt har jeg jo hørt efter alligevel, og mine besøg på motionscenter har også afdækket, at det gamle kadaver ikke er helt fit.

Så, for at tage det så roligt som overhovedet muligt, har jeg valgt at starte stille op. Det vil sige ikke for meget vind, ikke for meget sø, samt en formula under fusserne.

Den dag ramte jeg i dag.

Gutterne havde alle lovet at give en hånd hvis det skulle være påkrævet, så det var sådan set bare med at komme i gang.

Første del, var sådan at indkredse mit surfudstyr i garagen. Ikke at det umiddelbart er til at overse, men at få overblik over master, sejl, dimser osv...det tog lige en times tid.

Her i Østjylland vågnede vi op til bankende solskin og mindst 3 grader, mere i solen.
I løbet af formiddagen steg temp. til 6 grader så det var jo ikke koldt.

Fik samlet grejet, fundet min kitebøssedragt frem, smurt lynlåsen,-hov plejede man ikke også at have en vest,- og trapez,- der var mere end rigeligt at tænke over.

I løbet af formiddagen, kom jeg også i tanke om, at jeg havde en masse elektrisk udstyr jeg plejede at benytte.

Fandt efter noget besvær mine to GPS´og sat dem til ladning,- bare at finde kabel og ladere...kamera, også til ladning osv.

Muligt at det er banalt, men rent mentalt har jeg i den gang været uden for surf, så jeg kan på stående fod ikke huske hvordan jeg sætter mine GPS´op, hvilken lader der passer til hvad, hvor jeg plejer at have tingene osv.

Endelig afsted.

Endelig på vej mod Ebeltoft for at surfe.

Kæft hvor jeg glædede mig. Ligesom første gang man skulle i byen, eller købe et eller andet man havde sparet op til længe.

Vel fremme ved spottet var Henrik og Mikael allerede igang.
Straks var de klar til at hjælpe, var ligefrem nødt til at insistere på at forsøge at rigge selv for at huske bare lidt af hvordan man gør det.

Selve tilrigning af sejlet gik ok (troede jeg) kunne godt huske at tråde nedhalet rigtigt, trim af sejlet var også ok, bomhøjde kunne jeg jo ikke huske, så det blev noget tillempet noget.

<------Camber ups

Henrik gjorde mig opmærksom på, at fodstropperne på boardet så noget små ud,- Jeg kunne simpelthen ikke huske om jeg havde justeret dem ind til sommersko, så jeg testede lige, og Henrik havde da helt ret, de var for små, så jeg måtte lige udvide en gang.
Sejler med racestropper på min Starboard, så justering sker jo med en skruetrækker hvor man skifter hul på fodstroppen.
Var lidt bekymret med hensyn til at blive fanget i stroppen ved et styrt, for det er med garanti noget der ikke er specielt godt.

Henrik var rar at slæbe sejl og board ud på det lave vand, så jeg skulle bare sørge for at komme i dragten,- det lykkedes også fint.

Gik ud, og havde en aftale med Mikael og Henrik om, at de havde et øje på mig, det var nu en god bevidsthed at have.

Ok, jeg har ikke sejlet denne vinter overhovedet, så jeg var egentlig overrasket over at vandet ikke var koldere end tilfældet var.
Kom ud hvor board med 70 cm finne kunne flyde. Skulle strandstarte,- heldigvis med det gode ben på boardet.
Det lykkedes uden de store anstrengelser, og kom op.

Tøffede lidt ud fra kysten. Tror vi havde omkring 6 m/s på det tidspunkt, op skrå pålandsvind.

Første gang på et board i lang tid,- sol, passende vind, gode venner omkring mig, kunne det blive meget bedre?
Tog det lige så stille udad og i retning mod campingpladsen. Skulle mærke hvordan det hele føltes.
Langsom mere fart på, jeg hev trapezlinen helt ud i max længde, så jeg kunne aflaste mine underarme selv om jeg ikke var i planing.
Første tur var på stb halse, det vil sige at det dårlige ben var forrest.
Efter ca 500 meter havde jeg så meget selvtillid at jeg forsøgte at pumpe igang. Ret hurtigt fandt jeg ud af, at det kunne jeg ikke.
Godt nok kunne jeg få forreste ben i fodstroppen og presse, men den der kombination af at løfte, skubbe, presse med forreste ben, samtidig med at man pumper med sejlet, hm,- det kunne jeg ikke. Der var simpelthen ikke kræfter nok i knæet. ØV.

Men.
Udtænkte en version hvor jeg udvalgte en passende bølge, gik vildt dybt, hang i trapezlinen, pressede med bagerste fod lige over finnen, samtidig med at jeg havde forreste i fodstroppen. Har sikkert lignet en en gravid chimpanse der forsøger at skide en badebold,- men det virkede da.

Kom lidt i planing, og lige så forsigtigt fik jeg lusket bagerste fod i stroppen også. Min bekymring gik på, at jeg kunne risikere at styrte mens jeg møffede med den bagerste fod. Det ville med meget stor sandsynlighed betyde et slyngstyrt men med forreste fod i stroppen. Ikke nogen god tanke.

Denne tur var sådan lidt forsøg, hvor jeg planede lidt, øvede mig i at komme i gang, men også en del tøfferi. Henrik som selvfølgelig fræsende flere gang, blot for at høre til mig.

Overe ved campingpladsen vendte jeg, og så tilbage. Efter lidt justering af liner lykkedes det at komme i planing, og her gjorde jeg så den opdagelse, at formula kræver et vist pres på bagerste fod.
Denne halse var jo bb, og med andre ord, mit højre ben i bagerste fodstrop. Det var noget svært at holde trykket. Gik i krampe og smed skidtet. Straks kom Henrik forbi. Justerede mine liner lidt mere, og efter at jeg forlængede dem til det pinlige,- lykkedes det at komme i planing.
Det at jeg havde meget lange liner, gav en mystisk stilling hvor jeg følte at jeg lå 2 cm over vandet, men til gengæld gav det mulighed for at aflaste det svage ben.
Havde faktisk en helt fin tur tilbage, hoppede ud af trapezen, bommede, tilbage mod campingpladsen, udmærket tur, med de begrænsninger jeg nu havde.
Vel ovre på det lave vand, skulle mine arme lige have en pause, og her opdagede jeg, at den nederste camper på min Rs Slalom 9,2 var hoppet af. Eller for at være ærlig. Tror simpelthen at jeg har glemt at montere den rigtigt,- grundet mit lange fravær fra surf.

Nu var det ikke muligt at justere/montere camberen under drift, så jeg var nødt til at begive mig mod land.

Samtidig kunne jeg jo konstatere at kræfterne var ved at være brugt. Dette var dog primært i armene.
Og set i lyset af den manglende cambe rmontage, så var det nok ikke så sært. Syntes godt nok at sejlet var noget uroligt på den ene halse.

Sejlede mod hjemmehavn, kom i planing, men nu var det ved at være sidste udkald for kræfterne, så da jeg kom ind hvor jeg kunne bunde så var det af.

Slæbte mit sejl ind, og Mikael var rar at slæbe mit board ind.

Nederste camber. Hmm ikke særlig smart at glemme den.

Tja, hvis man ikke kan bøje benet, så må man jo gebærde sig som bedst muligt

Mikael henter mit board iland

Ikke langt eller hurtigt, men pyt, bare det at være på vandet

Evaluering vil være:
Dejligt at være på vandet igen. Helt vildt som jeg har savnet det.
Herligt igen at være blandt gutterne, og mange, mange tak for hjælpen.

Rent sejladsmæssigt har jeg følgende udfordringer. (ud over at huske alle cambers)

Svært ved at presse på finnen den ene halse.
Noget bøvlet at pumpe i planing
Kan ikke kæntre boardet til læ, eller i hvert tilfælde ikke holde det.
Bølgerne er ikke mine venner i øjeblikket.

Men. Genialt at være igang igen. Intet mindre. Genialt.

Selvfed og veltilfreds i udtalt grad.