Home     Bensen     Artikler  Test Log Trim Diverse rejser Albert

                                                                        skrevet den:28-08-2007

 

Advarsel,

Mod overdreven hundehold. Ja du læste rigtigt, jeg advarer mod hunde,- og jeg er selv inkarneret hundeejer gennem mange år.

Her kommer en historie fra det virkelige liv,- det er så evnesvagt skørt at man tror at det er løgn, men billederne viser jo det sørgelige resultat.
Som jeg fortalte i går, var vi nede for at checke om vi kunne komme på vandet. P havde netop fået sig et nyt (brugt) sejl, og vi benyttede tiden til virkelig at få det til at stå godt. Der blev justeret med cambers, nedhal og udhal, samt til sidst en del slibning af cambers og justering af sejlpinde. Resultatet blev rigtigt godt,- sejlet stod simpelthen flot, så P besluttede at satse på at der kunne komme et lille pust, nok til at hans nye 11m2 sejl kunne sponsere en lille planetur. Jeg troede ikke rigtigt på projektet, så jeg riggede i stedet af.
For de der ikke er bekendt med Åkrogen og stedet hvor vi normalt rigger til og fra, kan jeg oplyse at det er et bredt dige med en gangsti der giver adgang til store grønne områder. Samme gangsti er i weekends ofte ganske velbenyttet af stavgængere og hundeejere. Sidstnævnte kommer tit hen til os for at snakke, og både P og jeg er hundevenner så det er der ingen ben i. Dvs indtil i går.
Jeg rigger som sagt af, holder øje med P der langsomt forsvinder i tågen uden at plane. Vi havde aftalt at jeg bare skulle køre for det var pålandsvind og P ville kun tage en ganske kort tur, og så ringe når han var inde igen. Til orientering bor jeg ca. 10 min fra spottet.

Efter ca 20 min ringer en meget ophidset P.
Jeg får en ordentlig omgang i telefonen, han bander hunde, hundeejere og alle der bare har snakket med en hund langt væk.
Efter at han havde udgydt disse høflige fraser kom forklaringen.

Han var komme ind,- havde skilt rig og board ad, lagt det på plænen og var gået i gang med at justere sejlpinde. Sejlet lå med bommen på og profilet opad.
Han ser ud af øjenkrogen en stor tyk Retriever komme galoperende, og dens mennesker i adstadigt trav lang bag. Intet problem i det,- han har så tit snakket med løse hunde.
Vovsen stopper op henne ved bomhovedet, P  lå jo bag agterliget og justerede sejlpinde. Hundebasse futter lidt rundt, travlt beskæftiget med hundeting og tanker. Så kommer den tilbage og stiller sig oppe ved mastelommen og kigger på P. Han kigger på vovse.....vovse kigger tilbage.......OG så.....overvældes vovse af venlige og dybtfølte følelser for vores tapre surfer,-----vovse beslutter momentant at hilse på P.
Hundefætteren er en handlingens hund,- så han sætter af,.....hopper højt op over bommen....og lander lige så elegant midt i sejlet......Noget overrasket konstaterer hundemanden nu,- at det ikke som antaget var græs han landede i,- men derimod P´s nystrøgne monofilm. Stor er vovses overraskelse da han konstater at poterne lige så fint ryger igennem monofilmen.   Nå den slags  små detaljer skal jo ikke afholde hunden i at komme hen til P, så han fortsætter lige så fint, indtil han når den chokerede surfer.
Samtidig,- samtidig,- har hundens ejere snøvlet sig op til dramaets holdeplads og står nu lige ved siden af P,- der meget mod sædvane er mundlam.......De kigger lidt på ham,- kigger på sejlet og kigger med kærlige øjene på voldsmanden---øh voldshunden.........Det var sørme ærgerligt siger de, det må du undskylde- men han ( hunden,- red) er så kærlig og legesyg,- og så begynder de at gå videre.........NU vågner P,- hjernemassen tager omdrejninger,- hallo, hov,- øhhh. STOP.....og så begynder vores tapre surfer ellers at snakke. Det kan godt være,- ja rent faktisk kan jeg, med mit kendskab til P,- slet ikke udelukke,- at der blev insisteret ganske indtrængende,- ja jeg vil faktisk slet ikke afvise,- at hundeejerne blev gjort bekendt med visse synspunkter  omkring hundehold osv...

Det endte da med at P nu fik adresse, fødselsdag, bolig, indkomst, avishold og skonummer trukket ud af de noget chokerede hundeelskende hundeejere.

Ok, det er jo selvfølgelig uheld, og hunden kan jo næppe bebrejdes,- men set i bakspejlet, så måtte de jo ske på et tidspunkt,- nu var det jo bare uheldigt, at det lige sket på dette tidspunkt, og ikke mindst i det lys,- at det er fuldstændig umuligt at opdrive et brugt 11m2 sejl nogen steder nord for Elben.
Dertil kommer det,- at en evt rep. aldrig vil genskabe sejlet fuldstændig,- noget af profilen vil for altid være gået tabt.

Så da jeg skulle mødes med ham i dag, for at tage billeder, ja så fortalte jeg den rigtige Bensen ( altså hr Bensen,- min Airdaleterrier) at det at forskellige strategiske årsager næppe var nogen god ide at tage ham med. Noget som samme hr. Bensen tog meget ilde op.

 

Et stk hundepote, strategisk igennem den største rude.
Utrolig hvad to velplacerede hundepoter kan udrette.

Morale: Det ved jeg ikke....nogen bud?
Simpelthen bad luck,- men ærgeligt.

Sidst op

dateret 19-12-2007