En aha oplevelse

Nu må I ikke grine, men jeg har haft en rigtig ahaoplevelse i dag på  bugten. Der var vind fra NV hvilket er vinkelret ud fra kysten i Åkrogen.
Vind var der ikke meget af, men jeg havde en forventning om at det kunne lykkes at finde en stribe vind og plane lidt på. Vel ude var der noget mere vind i først antaget, omkring 4½- 5m/s. Formuladrengene med de store sejl fik basket udstyret i gang,- men jeg stod stille. Ind i mellem kom der lidt mere vind, og jeg havde da også et par plane ture,- men det var helt marginalt.

På et tidspunkt var jeg så træt at jeg var nødt til at sætte bommen lidt ned så jeg kunne hvile i hænderne. Jeg skal lige indsparke at jeg i et anfald af forvirring havde sat mastefoden 1 cm længere agterover end jeg plejer. Jeg kunne under alle omstændigheder ikke plane,-  og uanset hvor hårdt jeg prøvede virkede det ikke.

Som nævnt, jeg satte bommen ca 3 cm ned,- og lige pludselig planede jeg også. NU er det sådan,- at når jeg er på vandet, lader jeg et hvert tilløb til hjernevindinger blive på land,- altså,- jeg fattede ikke hvad er skete. Forklaringen må være at jeg jo indledningsvis satte mastefoden tilbage, dette medførte at jeg ikke kunne plane,- da jeg så sænkede bommen, opnåede jeg en udligning af den ændring der var foretaget på mastefoden.

Med andre ord,- mastefoden,- skal IKKE tilbage i marginal vind,- nærmere det modsatte.

Det var en slags aha oplevelse,- ret beset ved jeg det godt, men som nævnt, jeg kan ikke tænke når jeg sejler.

I morgen vil jeg , afhængig af vejret, sætte mastefoden en cm frem,- måske det vil give tidligere planing.

Alt i alt, en god dag på bugten,- Håber også at I har fornøjet jer i det gode vejr.?