Årets varmeste dag.

Lidt svært at skrive denne blog.

Skal jeg være positiv og glad over den flotte dag, eller skal jeg være teenagefornærmet over kroppens manglende evner?

Vi starter positivt.

Som det fremgår af forum, var der stemning for en gang pjækkesurf.

Forstået på den måde, at skulle man udnytte vejrudsigten, der truede med 7-8 grader, vind på 7 m/s, så måtte man enten have fri fra arbejde som jeg, eller være gode venner med chefen som Henrik.
Selv om mange ytrede ønsker om at være deltagere, så manglede de åbenbart tilstrækkelig goodwill hos chefen, eller konen, eller tandlægen, eller noget...

Jeg skulkede fra lidt malerarbejde, ved ikke hvad Henrik tilsidesatte? Men vi var begge meget hooked på at komme på vandet.

Aftalte blå flag kl 13, var der begge en smule før, og ret hurtigt på vandet.

Henrik med sin RRD 135 og 7,8, jeg med Hyper og samme sejl.

Og nu, hvor jeg undtagelsesvis har de positive briller monteret (er jo heller ikke begyndt at skrive om selve sejladsen) må jeg jo lige nævne vejret.

Genialt. Ikke mindre.

Min bil øffede om 10 grader i solen, vinden målt til 7m/s skrå pålandsvind, højvande og solen forsøgte at lave ny rekord i solskinstimer i jan.

Det fås bare ikke bedre.

Faktisk lige så varmt som nogle gange i april.

Jeg havde forberedt mig lidt til i dag.

Fået skruet mine fodstropper ud, og tilpasset dem langt bedre. Nu passer de fint til mine vinterstøvler.

Kunne også konstatere, at mit trim var rigtigt godt i dag, så det skal ikke være undskyldningen for at resten ikke er så positivt.

Jeg har jo døjet meget med at jeg syrer til i højre underarm, og ret hurtigt må opgive.

I dag sejlede jeg også med handsker. Selv om solen skinner, så kan man desværre ikke undvære dem endnu.

Gik ud, strandstartede uden problemer denne gang, straks i trapez,- føle lidt hvordan vinden var i humør i dag, finde en rytme i bølgerne, og så, helt uden problemer i planing, med begge ben solidt plantet i fodstropper, som viste sig at passe helt perfekt, også til søs.

Alle har vel konstateret, at der er stor forskel på indstilling af fodstropper på land, og så hvad der virker til søs. Men ok, ikke noget problem i dag.

Var meget fokuseret på at hænge i trapezen hele tiden, men alligevel kunne jeg mærke ret hurtigt, at højre arm ikke var i humør til de lange rejser i dag.

Inden jeg gik ud, havde jeg også forsøgt at tilrette mit tøj, således at intet strammede på underarmen, men åbenbart ikke helt tilstrækkelig.

Selv om jeg var godt træt af situationen med den dumme og trætte arm, så kunne jeg alligevel ikke lade være med at nyde dagen. Flot, flot vejr, planing i fine forhold osv.

Nå, men for at ødelægge den gode stemning. Jeg ville vende.

Indledte et fint forsøg der selvfølgelig endte med en vandgang. Ved at være noget ensformigt det her.
Fik da hevet sejlet op, og kom i planing ind mod stranden. Ingen problemer på den halse og det gik fint.

Vel inde i vanddybde så vommen var dækket, brugte jeg 10 min på at få min underarm til at lystre igen, samt rette på tøjet og handsker.

Prøvede lige en tur igen,- fin planing ud, gik herregodt, og brugte ikke kræfter, men den der pindarm, den var ved at falde af,- indledte en jibe, kom rundt, og planede ind mod stranden, - storgrinende og forvirret på et højere plan.

Ovenpå den succes, var jeg jo nødt til at forsøge at gentage øvelsen, dette selv om armen nu var stort set ubrugelig.

Men, kunne jeg strandstarte, komme i trapez, så var det jo underordnet, nu jeg kunne jibe.!!

Første del af min fine plan gik lige efter bogen. Vel ude ville jeg som en selvfølge gentage succesen,- behøver jeg sige det......plasket kunne ses på Samsø.

Nu var jeg så i problemer, for armen var stort set ubrugelig, og det var med nød og næppe jeg kunne komme op på boardet.

Sad og overvejede situationen lidt, forsøgte at hive sejlet op, men nej. Satte mig ned på boardet, og var dødeligt fornærmet.

Det kunne simpelthen ikke være rigtigt. På årets bedste dag, den varmeste, og så en onsdag...

Henrik kom forbi, smed riggen, og vi udvekslede synspunkter om stort og småt.

Mens han sad og holdt fast i min mast, drejede min rig lige så langsom så den lå rigtigt, og med lidt hjælp fra Henrik, fik jeg hevet det hele op. Satte kurs mod stranden, og havde igen en fin planetur ind.

Ok krise, krise.

Aftalte med Henrik, at jeg ville gå ud igen, og så han mig sidde og skumme ovenpå boardet, så skulle jeg have samme hjælp igen.

Behøver jeg sige det, Henrik var forbi igen, og hjalp.

Sgu da utroligt at jeg efter 11 år som windsurfer ikke kan hive et sejl op. "#¤%&

Men stor, stor tak til Henrik, for på den måde fik jeg alligevel sejlet lidt i det flotte vejr.

Og. Så vil de smarte spørge. Hvorfor hoppede du ikke bare i baljen og lavede vandstart?

Det overvejede jeg også, men min højre arm kunne ikke holde nok om bommen til at det kunne lade sig gøre, -desværre.

Nu har jeg sejlet nogle gange med min kitebøssedragt efterhånden. Måske er det den der strammer på armen, jeg ved det ikke.

Men tror at jeg næste gang vil hoppe i min neoprendragt, og se om det skulle gøre nogen forskel.

Dagen sluttede med kaffe og......nix ingen kage, men chokoladekiks....og en luftetur til Eddie.

Det er så Eddie, med første gang når der surfes.