skrevet den 22-08-2010

Av, Av, Av

Men på den gode måde.

 

 

 

 

 

I går var der lagt op til en rigtig surfdag. Spændt havde jeg ventet på om dagen nu også ville blive til noget brugbart, eller som så ofte før, fise ud og blive til ingen ting.

Som dagen nærmede sig, blev det mere og mere svært af finde ud af, hvad jeg skulle gøre.

Skulle det være lidt slalom sammen med gutterne, det så ret godt ud til det, eller skulle jeg kæmpe lidt mere med dragen?

Det er vist ikke nogen stor hemmelighed, at mine evner med dragen lader meget tilbage.

 

Jeg ville jo så gerne begge dele, det vil sige, både w-og kite surfe. Ok, det valgte jeg så at gøre i omvendt rækkefølge.

 

Var på Ahl lidt i 11 i går lørdag, kiggede,  og som sædvanligt kan jeg efterhånden sige, var der ikke overbevisende med vind.

Jeg har været så mange gange på Ahl, og så har der lige manglet det sidste for at det har været rigtig godt. Jeg har måske nok tøffet et par meter, men den der fornemmelse af, at nu spiller det for alvor, den har jeg ikke fuldstændig haft.

Sidst jeg var ude med kiten, det er vist 3 uger siden, syntes jeg at jeg havde fået lidt fornemmelse for tingene, men også den dag, forsvandt vinden, så det blev ikke til det helt store.

Uha, hvor har der været mange gange, hvor jeg har gået ind med kiten, og lige akkurat har holdt det i luften. Det er noget frustrerende, for jeg syntes at jeg står helt i stampe for tiden.
Jeg har jo overvundet min problemer med at komme op på boardet, men min teknik i helt svage vindstyrker, er ikke tilstrækkelig til at jeg kan holde mig oppe på boardet i længere tid. Typisk 50-100 meter, så synker jeg igen.

Håbede sådan at dagen i går (lørdag) ville give mig den oplevelse med kiten som jeg sådan savner. Det der med at sejle ubesværet, få parkeret dyret, og så koncentrere mig om at sejle, kigge lidt på hvad der sker omkring mig, og måske også fokusere  på min stilling på boardet.

Og hvordan gik det så?

Tja. Jeg fik rigget på lyntid, fik en gut til at hjælpe mig op, og så ud.

Og, det er vist nu, at jeg kan afsløre, at jeg for første gang, har forsøgt mig med leach (hundesnor)

Ud over at jeg havde store problemer med at clipse den på boardet da jeg var ude i bølgerne, så var det en helt igennem positiv oplevelse. (ja, jeg læste PF´s artikel herom)

Det, at man på mit niveau udelukkende kan fokusere på kiten, giver mig mere overskud, sparer mig for rigtig meget tid, og især. Når man har tabt en masse højde og skal gå i vandet mod udgangspunktet, er det 1000 gange lettere når man ikke har et board i hånden, men blot kan tænke på dragen. Rent faktisk er det også en lettelse når man skal starte, idet man jo ved hvilken ende af boardet der skal vende mod højre/venstre.

Jeg vil vove den påstand, at til begynderbrug, er en leach en meget stor hjælp, idet man kan fokusere udelukkende på omgivelserne samt dragen. Jeg fik så meget mere overskud til at køre med kiten.

Men tilbage til dagen i går. Gik ud, fik havelågen (min AB Glider) monteret med leachen, fandt et passende sted at starte, for der var rigtig mange ude, også begyndere på niveau med mig, ja ligefrem nogen der var endnu mere rookie.

Vinden var SV og omkring 6-7 m/s, men ikke mere. Kørte dragen ned, kom op på boardet og sejlede vel 150 meter, så væltede jeg. Fint tænker den fede, jeg kan stadig huske det. Herefter forsøgte og forsøgte og forsøgte jeg, men begyndte at lave alle de fejl man overhovedet kan. Og jeg vidste det godt, men det drillede bare. Kom op, strakte ikke forreste fod, plask. Kom op, alt vægt på bagerste fod, plask. Kom op, kørte sidelæns, plask. Osv osv.

Tabte mere og mere højde, men jeg ville, jeg ville have succes i dag.
Kom selvfølgelig lidt op ind i mellem, men de lange gode ture, de udeblev desværre. Som jeg var inde på tidligere, var der en masse andre begyndere ude i, og det betød jo, at man var nødt til at holde en del ekstra sikkerhedsafstand, hvilket medførte endnu mere trasken i vandet.

Var efterhånden kommet måske 500 meter ned fra udgangspunkt, og måtte jo konstatere, at jeg nok var nødt til at gå tilbage.

Nu havde jeg jo leachen monteret, så det var ret let at gå tilbage med kiten parkeret i kl 10 og så gå tilbage i vand til knæene. Jeg skulle jo slet ikke tænke på boardet, og det gjorde tingene MEGET lettere.

Ca. midtvejs på turen tilbage, var der nogen både parkeret, bla. en jolle med mast. Netop her var der et vindhul, og jeg måtte kæmpe i næsten 10 min med at redde dragen fra at indlede et redebygningprojekt på masten af jollen. Det er typisk, at lige det sted hvor der absolut ikke må gå noget galt, ja, der sker det.

Kom endelig tilbage, og var nu noget træt. Havde været i vandet i to timer i træk, hvor jeg har væltet, tumlet og ikke mindst gået i vandet uafbrudt.

Kom tilbage og fik smidt kiten ned.

Sad og tænkte lidt over tingene, og var faktisk noget frustreret  over mine mangler som kiter.

Fik spist lidt, og tanket lidt energi.

Snakkede lidt med "Grisen" og han overbeviste mig om, at jeg nok lige skulle tage en enkelt omgang mere. Måske, sagde han, er det nu det sker.

Jeg havde jo en w-surfaftale kl 14, så var lidt i tidsnød.

Valgte dog at tage en enkelt omgang mere. Og det var godt at jeg gjorde det.

 

Ikke at jeg nu kunne sejle, men alle de dumme fejl jeg lavede før, de var væk.

Fik et par rigtig gode og lange (300 meter) ture og på den konto, tanket lidt selvtillid. Der var jo ikke vildt meget vind, så jeg skulle arbejde med kiten for at holde det kørende, og det lykkedes mig at smide kiten i vandet flere gange. Men havde nogen gode oplevelser og det må jeg så leve højt på til næste gang. Men det er godt nok en lang indlæringkurve jeg har.

En af de ting jeg blev opmærksom på, var at jeg forsøgte at gå alt for meget højde. Jeg er helt med på, at man skal starte downwind, og så efterhånden skære lidt op. Jeg stod og kiggede lidt på skarpsakkerne, og kunne konstatere, at de egentlig ikke gik så højt som jeg havde forestillet mig. Da jeg rettede lidt ind efter deres kurser gik det også noget bedre. Og så blev jeg skide sur på mig selv, for noget kunne jo tyde på at jeg havde fejlvurderet vindretningen, eller/og muligheden for at gå højde.

 

Men kort og godt, det var en helt ok afslutning på min kite tur. Futtede op med dragen, slap luften ud af den, fræsede op i bilen iført våddragt og surfsko, ræsede over til Strandkrogen, hvor der skulle være windsurf.

 

På vej over, mens jeg kørte langs bugten, var jeg helt overbevist om at det blev min formula og et 9,2 sejl (har jo kvadret bommen til min 10,er)

Kom til spottet, fræsede ud, hev min 9,2 ud, og startede med at rigge. Kiggede lidt,- hm, de der skyer så faktisk ud til at kunne indeholde en del vind, og ved at kigge på søen, kunne jeg observere at der så ud til at komme mere vind længere ude.

Smed det hele fra mig (over og omkring det hele) riggede min 7,8 og min Hyper X med 52 cm finne. Husk i øvrigt lige på, at min F2 144 ligger hos Surfline og kan beses/handles her.

Jeg var så fokuseret på at komme ud, at jeg helt glemte at jeg var træt. For det var jeg.

3 timer i vandet med dragen, hvor jeg det meste af tiden har gået mod bølgerne, det trætter altså.

Men kom ud, og hold da kæft hvor var der meget tang. Henrik, det må du altså gøre noget ved. Det er dig der bor her, dit ansvar. Både Fisken og jeg forventer en klar forbedring på den konto.

Men, det var godt nok svært at komme ud fra stranden, grundet den tang. Der var sådan set masser af vind, og kunne godt kæmpe den i planing, men holde nogen form for højde....nix.

Langt om længe kom jeg igennem det værste. Mange gange måtte jeg stoppe op for at få tang af finnen. Kom endelig ud hvor der var tangfrit, og nu var der også kommet mere vind.

Havde en fin tur over mod campingpladsen på den anden side. Midtvejs stod der noget mere vind, men ikke noget problem. Ud over, at jeg jo sejler med meget lange trapezliner, og på et tidspunkt i fuld gallop, smuttede den fed ud af trapezlinen. Det er sin sag at komme i den igen, når man fuldplaner i choppede forhold, men det lykkedes da. Ovre på den anden side lige en kort pause hvor jeg kunne bunde. Så tilbage mod Strandkrogen. Det var jo en agten for tværs, og der var ind i mellem knald på. Det var en ret fin sejlads, for bølgemønstret passede ret godt. Kun ganske få gange var jeg ved at blive fanget af en langsom bølge, men alligevel ret kontrolleret, og det gik edderm.... hurtigt. Nok noget at det hurtigste jeg har sejlet i meget lang tid.

Sådan en agten for tværs, det kan jo godt være lidt udfordrende, især når man er en pivefis som jeg. Men kombinationen af de lange trapezliner, og min elegante stil, hvor jeg hænger som en kanonkugle under bommen, forreste fod strakt, bagerste lidt bøjet og meget, meget lavt. Men det virker, og jeg kan aflæse på min GPS, den med dobblermålingen, at det gik hurtigt (58 km/t) som top.

Havde 3 ture frem og tilbage, og det var rigtig, rigtig fine forhold, og ville sådan set godt have sejlet lidt mere, men jeg begyndte at blive alvorlig træt.

Totalt set over dagen havde jeg jo ikke sejlet specielt langt for meget af tiden har jeg jo gået, men det trætter helt vildt.

Kom endelig over til Strandkrogen, og hoppede af.....av, av, av. Fik krampe i venstre lyske. Humpede indad og heldigvis var den forfrosne nordmand lige komme ind. Fik ham råbt op, og han var så rar at hente mit udstyr ind,- jeg var ikke i stand til det. Tak til Yngve.

Vel oppe, drak jeg en Cola og spiste et æble, og så var tingene straks lidt lysere.

 

Nåede lige at komme hjem til aftalt tid, men kan godt indrømme, at efter at have drukket en ½ flaske rødvin og spist godt, ja så blev mine øjne altså noget tunge.

 

Overordnet en helt igennem fantastisk dag. Både kite og w-surf samme dag, og med nogen succes trods alt.

 

Bensen

Meget træt og øm.