Navigate

En gnaven gammel mand: Bambi.

Jeg er som bekendt et stykke velbygget, erfarent, modent stykke mandfolk, på toppen i en hver henseende, bortset fra enkelte små detaljer, som jeg ikke vil komme ind på her.

Men jeg er også på det seneste blevet en Bambi, en wannabe, en Rookie, en begynder, newbee, nobs og meget andet.

Det er en svær kamel at sluge.

Som bekendt har jeg en baggrund som windsurfer. Ikke at jeg nogensinde har været noget stort talent, eller for den sags skyld god til det. Men jeg har i mange år identificeret mig med windsurfing. I næsten 10 år har jeg levet og åndet for windsurf, jeg har sejlet og prøvet rigtigt meget, deltaget i stævner, arrangeret stævner, være aktiv i klubliv, undervist, haft hjemmeside om det, været webmaster for forskellige arrangementer, skrevet om det flere steder osv.
Alt dette betyder at jeg har en ganske omfattende viden om emnet, - igen bedes I notere at jeg ikke skriver noget om at jeg kan overføre viden til noget anvendeligt, men jeg ved som sagt en del om emnet.

Lige pludselig, i et ubevogtet øjeblik sætter jeg hele den viden over styr, og min pygmæhjerne skal til at tilegne sig ny viden. Om kite og kitesport. Et område og en beskæftigelse jeg mere end en gang har benævnt bøssesport for tøsedrenge.

Det har været en kamel at sluge.

Og jeg har det svært med at jeg nu igen er en Bambi. Jeg er en af dem I andre skal passe på, hjælpe, besvare indlysende spørgsmål fra, jeg skal nu lære at det ikke er mig der står i en forrevent våddragt, og med fjernt blik besvarer alle spørgsmål med:. ”Do ska´ bar´ ha noget TOW´”. ( Antager at selv teposeryttere har hørt om Time On Water)

Helt reelt syntes jeg at man som newbee har en udfordring. Som windsurfer og ny i sporten, samler man bare sejl og mast til noget anvendeligt,- ( læs det hænger sammen), og så begiver man sig ud og gør de første erfaringer. Man kan tøffe på vandet i 2 ms og alligevel have en fornuftig dag hvor man øver sig i de første indledende styrt.

Det er langt sværere og mere bøvlet som nyudsprunget kiter. For det første skal man som begynder have en makker der kan og vil hjælpe med dragen, dernæst skal man have min 5 ms for overhovedet at have noget ud af det, og endelig er der absolut ingen garanti for at man kommer ret langt til trods for ovennævnte forhold.

Min påstand er derfor, at det rent faktisk er lettere at komme i gang som windsurfer end som kiter. Til gengæld bliver jeg tudet ørene fulde af, at man langt hurtigere når et acc. niveau, at indlæringskurven er langt stejlere som kiter osv.

Og det håber jeg meget.

Jeg har nu eget udstyr, har været ude en gang på egen hånd, og havde håbet på i dag også. Ingen vind!

Da jeg begyndte som windsurfer var jeg vildt hooked, og lige så snart konen vendte ryggen til driblede jeg af sted. Jeg var i den grad hooked. Og da jeg jo ikke er noget naturtalent, altså for windsurfing, og kun windsurfing……og så lige kvinder og….så endte det med at jeg meget hurtigt blev en gnaven ung mand, idet jeg ikke ville acceptere at det stykke forklædte plastic skulle bestemme om jeg skulle stå på det eller ej.

Mht Kite stiller det sig lidt anderledes. Dels fordi jeg nu er blevet en gammel gnaven mand, dels fordi jeg har så svært ved at acceptere at jeg nu er en newbee, og endelig fordi jeg ikke har det store netværk endnu. Det er jo også svært at starte et netværk når man ubetinget er den ringeste til sporten. Læg lige mærke til at jeg kaldte det sport!!

Hvis der ikke snart komme lidt vind, så er jeg alvorlig bange for at mine nyindkøbte drager bliver lavet om til afdækning af brænde.

Skal så lige slutte af med, at det er totalt nedtur, at stå og kæmpe med at forstå hvorfor den elendige drage opfører sig som den gør, og så se en lille pige på 12 år i den grad jerne forbi, vende, og høfligt råbe til det gamle fjols (mig) ” du skal ikke være nervøs, jeg skal nok passe på dig”

Den sved!!

En gammel gnaven mand