Climax.

Indrømmet. En bevidst valgt titel, med diverse undertoner.

Nu sætter jeg en bevist ære i, altid at være på kanten, at være provokerende og forhåbentlig politisk ukorrekt. Det er i hvert tilfælde mit mål.

Om det altid lykkes er en anden sag.

Forsøger om ikke andet, så at finde andre vinkler til at anskue tingene, og herunder også tilgange til surf.

Både Kite og Windsurf.

Har gennem årene være provokerende på w-surf, og nu også på kiteområdet, og har måtte indkassere diverse slammere.
Fint, jeg elsker det.

Men overskriften.

CLIMAX.

Med det sigter jeg ikke lige til mine/jeres erotiske oplevelser (og nu er der mange der ikke læser færdigt)

men i stedet til: Kan man nå et niveau, og ikke rykke sig længere?

Har nu windsurfet over 10 år, bevares, jeg er (heldigvis) blevet bedre over årene, men de seneste år er der ikke sket noget som helst.

Det er jeg faktisk tøsefornæmeret over. Faktisk.

Godt nok er denne sæson til dels spoleret at min skade i efteråret, men set over de sidste 2-3 år, så er der godt nok ikke sket noget som helst.

Er stadig hunderæd for at sejle owerpowered, og syntes stadig ikke at jeg magter det. Jeg bliver bange og sur på mig selv. Tør stadig ikke give fuld gaz under alle forhold.

Kan stadig ikke jibe (hver gang) osv.

Jeg kan blive ved, mange ting jeg ikke syntes har rykket i lang tid, og som pisser mig af.

Det der med at stille sig op på boardet, og så sejle i 4 timer i træk, hvorefter man rigger af, og syntes det har været en god dag. Det oplever jeg aldrig.

Spørgsmålet er så, har jeg opnået mit climax?

Er jeg nu så god som en midaldrende, arrig, overvægtig surfer kan blive?

Tja, jeg tror det måske.

Dette set i lyset af den manglende udvikling de seneste år.

Spørgsmålet er så. Kan man leve med det?. Kan man acceptere at man har nået sit max (climax) og man ikke længer vil opleve forbedringer, ahaoplevelser, osv?

Se det har jeg så svært ved. Omvendt erkender jeg, at mine manglende evner, kombineret med en stor grad at tøsedreng og endelig, et fuldstændig mangel på talent, gør at jeg nok er nødt til at sluge den kamel. Og den er stor.

Kunne komme med en masse forklaringer om dårlig fysik osv,- men i virkeligheden er det bare dårlige undskyldninger som ikke kan benyttes til noget som helst.

Jeg er begyndt at kite lidt. Vel vidende at jeg heller ikke her udviser nogen form for talent, men her rykker jeg dog lidt.

De fremskridt jeg mangler i ws oplever jeg her.
Men jeg er helt opmærksom på, at inden for kort tid vil jeg også her nå mit climax.

Spørgsmålet er så. Kan man leve med det? eller skal man erkende at det er der ikke udfordringer i, og derfor tage konsekvensen, og begynde på det der syncronsvømning?

Tror nu nok, jeg fortsætter med at surfe, men er jeg den eneste med de overvejelser?

Eller er jeg bare den eneste der tør afsløre det??