![]() |
||||||||||||||||||
skrevet den:28-08-2007
Dagens undskyldning.Jeg har de seneste dage været hjemme,- og havde jo forestillet mig at jeg skulle have været på havet. Som den skarpsindige læser nok har bemærket, har dette ikke været tilfældet. Rent faktisk har det udviklet sig til lidt at en parodi. Den ene af mine makkere,- den anden vil jeg ikke forstyrre, han læser til eksamen, er sådan set også ret hooked på at komme på vandet. Så udadtil foregiver vi begge at vi gerne vil på havet. Det starter med at vi ringer sammen omkring kl 10. Den ene starter,- nå er du klar,- det er lige i øjet............? Og så står den anden ( mig) der ikke rigtigt gider, det er koldt, og det regner........badrr........det siger man selvfølgelig ikke til makkeren,- næ man vil hellere have ham til at komme med den første indrømmelse........Ja siger han, det er jo godt og jeg tror at vi kunne få nogen gode ture ( underforstået hvis man gider) Ja, siger jeg,- det KUNNE man..........(første indrømmelse) Ja, siger makkeren,- det KUNNE man...?????? Så kommer der lige lidt, ganske interessant snak om kvinder/koner og hvordan vi ikke fatter en fis i en kostald om hvad er foregår i den slags hjerner,....det er et meget interessant emne, som jeg desværre ikke har mod på at kloge mig på, idet jeg har en formodning om at jeg også har kvindelige læsere her på siden. Vores samtale munder i hvert tilfælde ud i, at vi ikke fatter hvorfor kvinder reagerer som de gør, nu var det makkerens tur til at være i defensiven over for sin frue, og jeg kunne jo kun bakke ham op, og advare om enkelte replikker, baseret på egne mindre heldige oplevelser ( sov i garagen i en uge) Efter vi i stor enighed havde kloget os på det unikke køn i en times tid, vendte vi tilbage til det sprængfarlige emne.......HVIS vi skal ud,- hvornår skal vi så afsted??? Uha, den var lumsk den her......Hmmm, jeg checker lige online.....nej.....DMI siger at vinden har toppet her kl 12, og jeg kan altså ikke nå det nu,----det var godt nok ærgeligt.......Puha, det var tæt....Makkeren melder tilbage ( kan høre lettelse i stemmen) ok, det er der nu ikke noget at gøre ved------ærgeligt at du ikke kan nå det nu,- for det KUNNE have været godt. Lad os snakke sammen samme tid i morgen. Og så har man vundet 24 timers respit igen. Samme sang dagen efter. Nu
skal det retfærdigvis siges at vejret ikke lige har indbudt til surf,- det
har været regn og slud og ganske koldt. En solskinsdag havde det nok været
lidt anderledes, og rent faktisk har vi begge stor lyst til at komme på
vandet,- dagen skal bare være rigtig. Så det vi går efter er nok noget i
retning af solskin og omkring 5 plusgrader, samt omkring 6m/s dvs ikke de
store bølger. Sidste år havde vi faktisk en del dage af den slags, og det
kommer der uden tvivl også i år, vi skal bare vente og så være klar når de
kommer. I dag skinnede solen ganske vidst, men der var ingen vind, og så
var det i øvrigt hundekoldt. Jeg/vi vil gerne surfe, men ikke for en hver
pris,- der skal være et formål m galskaben, dvs en rimelig forventning om
en god tur. Det gør ikke så meget om turen ikke bliver så lang, bare man
har haft gode betingelser og gode oplevelser. Her i weekenden lover de jo
omkring 10 grader plus, og fin vind fra vest, problemet for mig er bare,
at jeg skal på job, og derfor ikke kan udnytte det. Det er rent faktisk
ikke en dårlig undskyldning, for jeg trænger faktisk til at få mig rørt
lidt,- de sidste par dage har jeg siddet meget bag min pc for at lave
hjside, ja der bliver kæmpet med den til stadighed, og jeg har været nødt
til at indkøbe nu kontorstol, den gamle er simpelthen slidt op.
|
||||||||||||||||||
Sidst op
dateret
19-12-2007