skrevet den:28-08-2007

Damage control,- reaktion.

Hold da helt fast hvor har jeg fået reaktioner på min artikel om Damage control. Jeg tror at det er den artikel der suverænt har medført fleste mails i min inbox/gæstebog,- og mange tak for det.
Men hvorfor mon lige at denne artikel medfører et sådant postyr,- jeg har jo før skrevet provokerende indlæg, uden at reaktionerne har været helt så tilsvarende. Hvorfor mon lige at denne så virker så pirrende? Tja et bud kunne jo være at vi alle går rundt med en form for dårlig samvittighed,....mange af os har sikkert være i en situation hvor vi ikke greb ind? Eller stået i en situation hvor vi har forsøgt, men ikke kunne magte opgaven. Hvis mit skriv har fået nogen til at overveje hvorvidt de skal tage lidt førstehjælp, eller ligefrem i fremtiden vil aktivt medvirke i kommende situationen der kræver hjælp,- ja så vil jeg da være stolt.
Som jeg skrev, er det vigtigt at turde,- at gøre noget,- og skulle man være så heldig at det rent faktisk hjælper,- ja så er man jo en helt.
Igen vil jeg lige gøre opmærksom på, at jeg ikke udtaler mig som fagmand,- men kommer man i en situation hvor der er behov for fx. hjertemassage og ingen andre kan/tør noget, ja så gå i gang,- man kan vel ligefrem sige at du kan ikke gøre noget værre!!!!!
Så min pointe er stadig, dels at man erhverver helt grundlæggende skills i elementær første-hjælp, men så sandelig også at man tør gøre anvendelse af erhvervede evner.
Kunne man forestille sig at etablerede surf klubber stablede førstehjælpskurser på benene her i vinterpausen? Der er mange tilbud, og de er ikke nødvendigvis særlig dyre.
En anden mulighed man skulle overveje er træning i sejlads med klubbåden. Nogen steder har man en båd der kræver speedbådskørekort, og uden tvivl er der personer i klubregi der har erhvervet et sådant, supergodt, men:


Er der andre end de udvalgte der kan betjene båden?
Har man nogensinde øvet i at hive en person op af vandet?
 En ting er at kunne sejle hen til en vest der er smidt overbord og samle den op i båden, noget helt andet er at hive en person i vandet ombord. Især hvis han er skadet, eller bange, eller bevidstløs.

En sensommer eftermiddag for et par år siden kom jeg tilfældigvis ned til Åkrogen sammen med min datter på 6 år. Vi gik lidt rundt og kiggede på surferne, for der var god vind og mange på vandet. På et tidspunkt kommer en surfer løbende om jeg ikke ville hente klubbåden for der lå en gut i vandet langt ude, og han havde det ikke ret godt. Nu havde jeg jo min datter med, så jeg havde lidt betænkningstid men reelt var der vel ikke noget valg,- jeg måtte dog spørge over 10 personer før det lykkedes at få en mere med,- alle mulige syge undskyldninger. Nu ved jeg så meget om det, at jeg var klar over at jeg ikke selv kunne hive en mand ombord ( var I klar over det?) samt det faktum at jeg havde Mette min datter med. Rendte endelig ind i  P og han var selvfølgelig klar,- han skulle egentlig også noget andet ( som jeg faktisk også skulle) men satte straks det til side for at hjælpe. Ind til Surfline for at låne veste, og så ned til Egå Marina hvor klubbåden lå. Fik den startet og så ud over stok og sten. Det er jo meget svært fra en båd at finde en person der ligger i vandet,- vi stod i telefonisk kontakt med nogen på stranden, og efter ca ½ time fandt vi gutten. Det blæste vel omkring 10- 12 m/s og der var bølger på omkring en meter. Den uheldige surfer var meget træt, bange og meget meget kold,- dette samtidig med at han havde alvorligt ondt i den ene side af brystet. Vi tog lidt bestik af situationen,- det var noget vanskeligt at arbejde i den krappe sø, prøvede flere gange at hjælpe ham op, men han havde for ondt. Til sidst satte jeg min datter til at styre,- aftalte med P,- at nu hiver jeg altså ham ombord, så må han pive....det var P med på, fortalte gutten at nu kom han ombord, og hev, til trods for hans råben og skrigen ombord. Mette styrede under hele seancen lige så fint og målbevidst.....fik suferen lagt ned, satte kursen mod stranden,- vi var vel 4 km ude,---Mette måtte nu styre, for P og jeg var nødt til at arbejde med gutten. Han var voldsomt underafkølet og lige på nippet til at gå i chok. P og jeg smed næsten alt tøjet for at holde ham varm og støtte ham,- jeg vurderede at han havde brækket et par ribben ( meget smertefuldt) og vi skulle støtte hans krop. Han havde det ikke godt,- jeg skulle jo overveje om vi skulle sætte fuld fart på, med flere smerter for patienten til følge, eller om vi skulle tage det mere gelinde, men så have en længere sejltur,- og samtidig skulle jeg holde Mette beskæftiget så hun ikke blev alt for skræmt. Det skal nu siges at hun styrede så koncentreret og målbevidst at jeg var pavestolt. Vi fik tilkaldt en ambulance og den holdt klar ved stranden da vi kom ind. 8 mand løftede han op på båren.

Der hvor jeg vil hen, er at det er vigtigt at man gør sig klart, at en situation som denne, ikke kan sammenlignes med at hente en vest,---der skal knokles og arbejdes og det er ikke så sjovt,- men det skal gøres.
SÅ ud at træne lidt med båden,- det kan ikke øves nok.

Det var et andet eksempel på at være forberedt,- nu har jeg ikke til hensigt at skræmme nogen, eller på nogen måde være bedrevidende,- men syntes blot at det er vigtigt at have overvejet forskellige scenarier, så man er klar,- for det er vi alle nu?
Skal jeg lige runde episoden af med den uheldige surfer,- ja han havde brækket et par ribben, havde ligget i vandet en god times tid, bar vest og var en erfaren surfer. Han surfer ikke mere.

Mette tog ikke skade af episode, hun var helten på stranden bagefter, og P var virkelig god til under vores kamp, at rose hende. Hun var meget stolt bagefter, og lærte jo her, at man tager affære. Rent faktisk var det hende der kom styrtende i Hurgahda lufthavn da en dame var tiltet,- hun havde set det og høvlede hen efter mig,- i en forventning om at jeg ville blande mig ( hvad jeg selvfølgelig gjorde)
Så husk på, I kan gøre en forskel.