skrevet den 14-01-2009

 

Det danske sommervejr model 2008

 

Va´fisen sker der lige?

Vejret minder uhyggeligt meget om sidste år, en kort sommer her i foråret, og så ellers bygevejr med masser af vind.

 

Men, men.det her er altså lige i overkanten.

 

Kiggede lidt på sidste års sejladser i juni måned 2007 sejlede jeg i begyndelsen af måneden 10 og 9,2m2 for at slutte af med sejladser med 7,8, det sidste fortsatte godt ind i juli måned.

 

Har allerede sejlet en del med min 7,8 på Ællingen og det har da fungeret fint, men må da indrømme, at med seneste vejr, så er det slet ikke de sejlstrørrelser jeg skal fedte med, næ jeg skal til at tænke på noget 4,5 eller 5,0 noget.

Og det har jeg slet ikke.

 

For ikke at nævne det der med et passende board. Mit mindste board en Hyper X 115 liter, har jeg brugt 3 gange i alt, kan ikke vende på det, eller nogen andre boards for den sags skyld :-(

 

Skal jeg nu til at genoverveje hele mit setup igen. Jeg er jo mere eller mindre stoppet med formula, ok godt nok ligger der en star 160 aller inderst i garagen, men det ligger den fint, jeg har også et rs4 str 10,7 og en RS Slalom str 10,0 liggende samme sted, omviklet en carbonbom i længde 310 og der ligger det fint.

 

Da jeg købte min Hyper X 130 liter, syntes jeg at jeg fandt en niche hvor det spillede rimeligt for mig, kunne sejle i længere tid, var ikke så ødelagt dagen efter, og oplevede en højere fun-faktor, hvilket som bekendt er et Mantra for mig.

 

Spørgsmålet er så, skal jeg nu til at omjustere mit grej, måske min 9,2 fremover bliver største sejl og mit foretrukne et 6,2, eller måske endnu mindre?

 

Tja, noget kunne jo tyde på det.

 

Som nævnt, mindste grej er i øjeblikket en (vist nok) Search 5,7, men da den aldrig har været ude af posen er jeg lidt i tvivl,- posen er rød kan jeg huske.

 

Og så er spørgsmålet jo, kan man sejle 5,7 eller måske ligefrem 4,5 på et 115 liters board?

Ander det ikke, det mindste jeg har sejlet har været 105 liter, jeg havde engang en Hypersonic på 105 liter, men fik det ikke helt til at spille.

 

 

Men under alle omstændigheder, det tyder jo på at vi får en vindrig sommer, og det kan måske betyde at jeg er nødt til at finde ud af om de små sejl er mig.

 

Problemet bliver jo så, at jeg nok vil foretrække at sejle i pålandsvind når det blæser så meget, og så er der jo bølger.

 

Bølger og "Bensner" er en rigtig, rigtig dårlig kombination kan jeg fortælle. Dels har jeg kun meget ringe erfaring med bølger, dels har jeg en opfattelse af, at de primært har som mål at feje mig af boardet, og når det så lykkes, vil de sørge for at jeg ikke kan vandstarte.

 

Men,- måske jeg er nødt til at øve lidt.

Nu er jeg heldigvis hængt meget op rent arbejdsmæssigt, og i kommende weekend er der jo Ø-GrandPrix i Århus, så her får jeg heller ikke sejlet.

 

Så, måske der blæser mildere vinde når jeg igen har tid til at stå på et board.

Men,- nok noget jeg er nødt til at tænke lidt over,- det der med de små sejl.