Den eneste ene.

Ja, det er hvad jeg går og venter på.

Den eneste ene ....altså dag.

Jeg venter på dagen med perfekt vind...jo, de findes faktisk, normalt altid når jeg er på job, dog.

Men ja, jeg venter på den perfekte dag. Det skal være en dag med 8-10 m/s fra en god retning. Det kan være NV el SV,- Vest kan også gøre det, men vigtigst af alt. Det skal være stabilt, og uden alt for mange bølger.

Jeg har gennem nogen tid gået og sat mig selv op til, at netop nævnte forhold vil få mig til at sejle rigtigt. Altså komme op på mit kite-board og sejle, og måske ligefrem have indflydelse på hvor jeg kommer hen.

Vil så gerne have en dag, hvor jeg laver indsving med dragen, kommer op på boardet, og så får parkeret dragen i en fornuftig vinkel, så jeg kan hygge mig lidt med at kontrollere boardet også.

Fordi jeg har sat dette mål, fiser jeg ikke ud, blot fordi det kortvarigt blæser 6 m/s fra SØ,- jeg har haft for mange skuffelser, for mange nederlag og for mange dage med lige ved og næsten.

NU, skal det edderm.... være, og derfor har jeg tålmodighed til at vente til de rigtige forhold viser sig. De skal nok komme, og netop på denne årstid er der jo gode chancer.

Indtil den dag dukker op, kan jeg jo passende arbejde, og når min trang til at falde i vandet bliver for stor, ja så har jeg da heldigvis stadig hele garagen fyldt med windsurfudstyr.

Det har jeg nu heller ikke haft meget fornøjelse af på det sidste. Tror af 2010 er det år hvor jeg har surfet mindst, og det er jo en kedelig rekord. Det har være kombinationen af meget arbejde, og forkert vind, kombineret med forkerte beslutninger om vind bølger.

Faktisk lidt ærgerligt, for hele vinteren var jeg på motionscenter for at komme i lidt bedre form, netop med henblik på surfing. Og rent faktisk kunne jeg, når jeg var på vandet, mærke forskel.

Mine svage knæ kunne holde til lidt mere, og ikke så let krampe heller, så der var da fremskridt.

Det blev bare ikke til så meget som jeg havde håbet, og uanset hvor meget jeg surfer resten af året, bliver det vist svært at komme op på 87 gange, som er rekorden for mange år siden.

Men tilbage til den eneste ene. Den må gerne komme snart, for uanset hvor tålmodig jeg måtte være, så bliver vandet jo ikke varmere,- det skal man også tænke på.

Endelig var der jo også en bisse på Kitesurferen der skrev, at en gang om mrd (at kitesurfe altså) er for lidt. Ja, det sgu rigtigt nok, men når man nu arbejder en masse, og vinden aldrig blæser når fri, så er det altså svært.

Jeg har ikke engang været ude på min formula i lang tid,- der har ikke været vind nok.