skrevet den
22-01-2012
Det bedste board?
Altså det bedste board jeg har haft.
ja, den var svær.
Allerførst så kunne man jo komme med et oplistning af hvilke præferencer der
ligger til grund for valget.
Vil dog istedet bare vælge med hjertet. Hvilket board har
jeg haft det sjovest på, hvilket står for mig som det board der har givet
mest positiv sejltid?
Det er jo svært, ikke mindst fordi jeg har haft så mange,
og også fordi jeg har været sur på mange af dem.
Et af dem der i hvert tilfælde ligger i top 3 er min
gamle Techno Formula.
Det var det board hvor jeg for alvor kom i gang. Her kom
jeg i fodstropper, lærte at plane, og havde utallige gode oplevelser.
Jeg er helt med på, at det ikke tåler nogen sammenligning med de senere
boards jeg har haft, men alligevel, så var det boardet der førte mig videre.
Kan stadig huske hvordan jeg arbejdede med de bagerste
fodstropper, og hvordan det lykkedes en sommer jeg var i sommerhus i
Juelsminde.
Sejlede meget på det, var tryk ved det, og kunne plane
ubesværet.
Det board var jeg meget glad for, men ved dog godt, at
jeg var nødt til at skille mig af med det, for det var også tungt og langt
osv.
Når alt kommer til alt, så er det nok slalomboards jeg er
mest glad for.
Og her kommer min gamle men trofaste HyperX ind i
billedet.
Dette board, gjorde netop at jeg begyndte at kigge efter
lidt mindre boards, og den succes jeg ret hurtigt fik med det board, fik
grundlæggende ændret mine ønsker om hvad jeg helst ville sejle med.
Oplevede at boardet var letsejlet, kunne plane
fornuftigt, var tålmodigt, men også stabilt.
De senere år, har mine udskiftninger primært været på
slalomområdet. Har haft en Isonic 144, det var et had/kærlighedsforhold, så
en F2 også på mange liter, denne kunne jeg så ikke lide, men stadigvæk så er
det slalom der trækker mest.
Når jeg nu tænker godt efter, så er der ingen tvivl, mit
favoritboard er stadigvæk min HyperX 130, og det er jo heldigvis lige det
jeg sejler på i øjeblikket.
Det var da heldigt va´?
Ok ikke fordi det er specielt hurtigt, men fordi det er
så letsejlet, og det kan jeg jo godt lide.
Hvilket board er jeres foretrukne?