![]() |
||||||||||||||||||
skrevet den:28-08-2007 Det er nederen............!Hele formiddagen har jeg sittet og luret på vinden. Her hvor jeg bor har det hele formiddagen blæst til en 2´ så jeg har i stedet strøget skjorter og nørdet med hjemmeside for ØGP. Endelig syntes jeg at vinden var lidt nedadgående og der var efterhånden kommet lidt ophold i regnen. Eller sagt på en anden måde. Jeg hev traileren ud af garagen, indfangede tørdragten der nu er så levende, at det forsøger at flygte hver gang der kommer lys. For en sikkerheds skyld lukkede jeg også min 5mm våddragt ud. Den var der til gengæld ikke meget spræl i. Den blev vasket i efteråret og derefter lukket inde i et skab. Nu vi er i gang med dragter.
Vel nede på stranden ser jeg en masse af de der forstyrrede unge
mennesker, der ikke kan forstå at shorts skal være indenfor dragten. Nok
noget med manglende opdragelse og deres forældres hang til lyserødt fløj
og fælles undertøj, samt selvfølgelig samme forældres hang til
fællesganskning af røde fluesvampe i kollektiver. Nok om det. Blandt alle de der forstyrrede unge, sad en ældre
skrapskak, omgivet at hoppende balloner og liner, forstørrede ski osv. Han
var lidt mismodig så jeg traskede igennem liner og skærme hen til ham. Han
havde lige brækket sin bom, og det var ærgerligt , for det var ret
godt i øjeblikket. Og det var det også. N vind (sideshore) og omkring 8
m/s. Det var virkelig lækkert, jeg smed min 7,8 på plænen, truede alle
omkring mig med tøseslag hvis de trampede på mit grej, og gik i gang med
at rigge til. Nedhalssnor knækket. Afmontering, genmontering med snor, den gamle
vendt således at den ubrugte ende igennem cleaten. Forsigtigt benytte
nedhalsfætteren...............BANG igen.
Heldigvis var der ingen teposefættere i nærheden, for jeg havde
antageligvis benyttet en af deres liner. §%&¤# I øvrigt viste det sig, at samme dragt er krøbet ganske gevaldigt i
løbet af dens tvungne ophold i skabet, og mørnet på den ene skulder,
flækket i anklen, og skrumpet over maven. Nå men jeg gik ud, afventende
kuldechoket når vandet fandt alle de utætte steder ( især hullet i dragten
under venstre klunke gjorde indtryk) Men nu er det altså blevet sommer og
dermed benytter man våddragt. Færdig. Vel ude (efter den traumatiske tilrigning) var vinden selvfølgelig næsten uddød af bare kedsomhed over ventetiden. Jeg havde meget vanskeligt ved at komme i planing. Vendte og kom i planing på vejen ind, men ikke sådan helt godt. Besluttede at jeg ville benytte den store 62 cm finne ( og sofasurferen læser heldigvis ikke med) efter at jeg havde skiftet finne, kunne jeg så bare konstatere at det begyndte at tordne/lyne og styrtregne. Det blev sådan set ved de næste to timer med mere eller mindre kraft.Til slut tøffede jeg ud sammen med en mastermaster, også på lille board. Men kort og godt. Ingen planing. Alt i alt, ikke nogen god dag. I øvrigt syntes jeg at man bør indføre mindst 10 minutter respittid til Ø-Grand Prix sejlere, der som jeg ikke kan se trapezkrogen fordi maven skygger. |
||||||||||||||||||
Sidst op
dateret
19-12-2007