|
skrevet den:28-08-2007
Det rigtige udstyr?
Med det mener jeg, vælge det rigtige udstyr blandt det
man nu har.
Og her har jeg virkelig en opgave,- jeg må arbejde med
min indre pivfis,- skubbe østrogentendenserne væk,- med andre ord,- lade
være med at være en tøzenjunge.
Nu skrev jeg i går at det for mig gælder om at sejle med mindst muligt
udstyr der giver den tilsigtede planing. Her har jeg noget at arbejde
med. Alt for ofte vælger jeg lige akkurat den sejlstørrelse der sikrer
at jeg ikke kommer i planing. Når man så kommer ud, konstaterer man at
det ikke spiller rigtigt, men man håber jo altid, at kommer jeg bare
lige lidt længere ud, så virker det.....gud gør det ej.
Grundliggende handler det nok om,- at jeg er bange for
at blive overpowered,- den diskussion har jeg tidligere haft, og der kan
måske komme lidt mere,- men det er ikke kun sagen i dag. Næ sagen er min
mangel på evner til at vurdere forholdene korrekt, og derfor, af frygt
for ovennævnte, komme til at vælge lige en str. for lidt. Nogen jeg
sejler med, har ikke de overvejelser, udelukkende fordi de kun er i
besiddelse af en sejlstr. og så er den ikke længere. Det kunne
selvfølgelig være en mulighed,- jeg kunne bare fyre min 9,8 af og så
udelukkende sejle med min 10,6. Hvorfor ikke?
I dag kom jeg til Åkrogen kl 13. Pålandsvind,- jeg målte
den til 6m/s. Dvs. at jeg ( i teorien) kunne plane med både 9,8 og 10,6.
Da min målsætning er mindst muligt sejl.....valgte jeg selvfølgelig 9,8
og den bløde finne.
Indledningsvis gik det også ok- Jeg skulle godt nok kæmpe rigtigt meget
for at komme i planing. OK.....jeg knoklede og knoklede, pumpede og
pumpede,- forsøgte alle de tricks jeg overhovedet kunne komme i tanke
om, og endelig kom jeg i fedtplaning. Holdt vejret....lige så langsomt
fik jeg lidt fart på,- sejlede nu agten for tværs,---lidt mere
fart...forsigtigt, forsigtigt bagerste fod i stroppen......lidt mere
fart,- nu kunne jeg strække benene og langsomt få mere fart på, lukke
ned,- hele tiden kante til læ......hver gang jeg forsøgte at gå bare en
anelse højde var jeg lige ved at gå ud af planing,---igennem flere
vindhuller hvor jeg lige akkurat kunne holde den gående ( FF er klart en
engel til det) stadig på en agten for tværs......forbi marinaen og
stadig slørede jeg den for at holde planingen........håbede hele tiden
på at der ville komme lidt mere vind, så jeg kunne genvinde noget af den
højde jeg mistede...på et tidspunkt kom min makker på *158 og 10,7 sejl
hamrende....jeg slørede endnu mere for at få fart...han hentede mig dog
uden problemer og gik derefter en masse højde. Jeg var derimod klar over
at det var galt, så jeg gik ud af planing og vendte for at begynde den
trælse sejlads tilbage. Jeg vidste at jeg var faldet for meget af for
vinden, og dermed ville få meget svært ved at komme forbi marinaen.
Eneste chance var sådan set at komme i planing så jeg kunne få noget
højde. Jeg kæmpede og kæmpede,- faldt af for vinden, sejlede med søen,
slækkede ud og strammede op,- intet at gøre,- jeg kom ikke i planing
igen på denne tur. En times sejlads hjem uden at være i trapez.
Og hvad kan man så lære af det. At vælge det rigtige sejl til de
gældende forhold.
Hvis jeg i dag havde taget min 10,6 havde jeg haft 2 gode timer på
vandet,- i stedet fik jeg 2 trælse.
Så 6 m/s er fremover 10,6 måske også 7m/s, men derover
må det vist være 9,8. Jeg tror dog også at jeg er blevet bedre til at
tumle boards i overpowered forhold,- men stadig kan jeg ikke lide det.
Nu hører det jo med til historien at jeg som oftest sejler i
fralandsvind, og bliver man for træt at at kæmpe med for stor en rig,-
ja så kommer man simpelthen ikke hjem,- så let er det....derfor er jeg
noget forsigtig.
Dette ændrer dog ikke på, at jeg ved at vælge forkert, snyder mig for
mange gode timer på vandet.
Så må jeg lære det må jeg. |