skrevet den 17-04-2011

Det sikre valg.

 

Uha, jeg kan på hit raten her på siden godt se at det er ved at være forår.

over 100 unikke brugere hver dag, med over 400 hits, det rykker sgu.

Tak for det.

 

Dagen i dag, var lidt underlig. Havde i går læst på forum, at der var forskellige forslag til spot, men ikke rigtig enighed om hvad man ville.

Jeg blev arbejdsramt, det var ikke planen, men sådan gik det, så holdt mig helt udenfor.

 

 

Idag, ja det var noget mærkeligt noget. Indledningsvis havde jeg skrevet på forum, at jeg var klar hele dagen. Hmm. Mine arbejdsopgaver i øjeblikket er meget forskellige, og jeg ved aldrig hvad der sker om 5 min.

Mit indlæg på forum lørdag aften var ret optimistisk,- det ændrede sig.

 

Henrik ringede kl 11. Søvndrukken som altid over at være komme "tidligt" op en søndag. Øh, I skal nok ikke regne med mig i dag. Har "racermave" og er ikke indstillet på at opholde mig steder hvor der ikke er direkte adgang til et wc inden for 6 sekunder.
Ok,- det kunne jeg nu godt følge ham i.

Lige da jeg lagde mobilen efter at have snakket med ham, ringede Fisken.

Hvad, hvor , og hvornår?

 

Indrømmet, jeg var ikke så skarp. Havde lidt udfordringer på job som jeg skulle have løst, dette kombineret med dårligt vejr, dvs 10 grader og tungt skydække, betød at jeg meddelte at jeg nok ikke var interesseret før kl ca 14, og i så fald fra Åkrogen, idet jeg ikke kunne være for langt væk fra tlf.

 

Fisken accepterede med det samme, så kunne han lige få muret konen inde i et skur,- eller noget i den retning.

 

Kl 14 på Åkrogen. Fik en P- plads og hen til vandet og kigge. Uha, det blæste meget, fralandsvind, kunne se hvide toppe længere ude, aldrig et godt tegn i fralandsvind. Kunne også konstatere at det var meget ustabilt stødende. En snak med et par gutter der havde været ude bekræftede dette.

 

Nu var solen brudt frem, og jeg trængte til at komme på vandet. Frem med min 7,8 og huske på, at nederste sejlpind vist er knækket igen. Pyt, rigge til.

Overveje lidt.

Skulle jeg prøve med den gule fare?

Nej. Stødende fralandsvind var ikke lige sagen at rode med mastefodsplacering.

Heldigvis havde jeg smidt min Hyper ind i bilen.

Den blev valgt med en 52 cm finne. Det sidst for at komme ind, og ved godt at den måske ville være lidt stor.

Fik rigget. Kiggede på fodstropper. Hm, de så lidt små ud til mine vinterstøvler. Fik dem udvidet.
Fisken kom også, og han riggede en 8,1 og sin Isoic 144 med en ny finne på 45 cm? Select vist nok.

 

Gik ud. Sejlede ned mod marinaen, det var vildt stødende. Nogen gange måske 12 m/s andre gange 3 m/s. Husk på at jeg ikke har sejlet i 7 måneder og derfor er meget rusten,-ligesom min fysik har store mangler.

Startede ud med at komme ind i et kona pust,- fint planing,- der stoppede med det samme,- røg i baljen med sejlet over mig,- fik vandstartet på 5 sekunder,- ret godt tilfreds hermed,- konstaterede at mine fodstropper var indstillet som vinden blæste,- vendte hammerplanede,- gik ud af planing,- holdt riggen, drejede rundt, kegle,- plane osv....kom ind på lavt vand og brugte lidt tid på at indstille fodstropper,- hævede også bommen en del.

Igen, jeg har været skadet i 7 mrd og mål sidder ikke lige i skabet i øjeblikket.

 

Syntes at det var noget møg det hele, men omvendt ved jeg jo også, at man lige skal give det en chance mere.

Kom ud igen, og fik lidt mere styr på det. Fodstropperne og bomhøjde var langt bedre.

Sejlede lidt mellem marinaen og Åkrogen. Fuldplaning og så ingen vind,- fuldplaning.-

 ingen vind.

Om ikke andet, så god træning for en rusten teknik.

Bedst som jeg var i planing mod marinaen kom The Man suseende.

Nyt udstyr?

 

Lignede noget North 9,0? Men boardet,- det kunne jeg ikke se? Lignede et stort slalomboard, men er ikke helt sikker.

Under alle omstændigheder så planede han igennem alle vindhuller,- så Peter,- hvad var det?

 

For at runde dagen af. Efterhånden som jeg fandt ud af, at jeg godt kunne sejle, fik jeg en del gode ben. Ikke så langt, for det kan jeg ikke holde til endnu,- men det kommer vel igen.

Især på den anden side af marinaen var vinden stabil. Desværre var der et stort Optimist-stævne ud for Egå Marina, og det gav lidt begrænsninger i sejladsen.

 

En evaluering fra i dag.

Kan ikke jiibe da jeg ikke kan træde med eet ben bøjet.

Har en anden stilling på boardet end jeg plejer, for bøvler med at bomenden er i vandet- kan ikke lige huske hvad løsningen er.
Har svært ved at pumpe i gang, også pga ben.

 

Men ellers, så var det en helt igennem god oplevelse at være på vandet igen. Især i fralandsvind med næsten ingen bølger. Dog gider jeg ikke Åkrogen i VNV. Det bliver Skæring eller Studstrup næste gang.

 

Fisken helt på linie med mig. Da han havde fået afløb for de sædvanlige eder og forbandelser, så var han vist også godt tilfreds med dagen.

 

Henrik blev i Ebeltoft i dag, men kom dog på vandet, og har lavet et indlæg på forum.

 

Husk nu,- forum er stedet hvor tilbagemeldinger sker, ligesom I kan se hvor vi tager ud,- samt selvfølgelig,- stedet hvor man kan få svar på underlige spørgsmål.

 

Nok det mest nørdede forum af alle windsurf- fora,- men også det mest levende og læst af rigtig mange kan jeg oplyse.

En del af de rigtig gode skrapsakker hjælper med spg omkring trim, finnevalg, rep og meget mere.

 

Husk at tilmelde dig.

 

Bensen.
Øm og glad og (lidt fuld)