Home Bensen Artikler Diverse Albert

 

 

Det skal være sjavt.

 

 

Jeg har en målsætning om at det skal være sjovt. Det gælder arbejdsliv, privatliv og fritidsliv.

Efterhånden som man bliver ældre og arbejdet fylder mere og mere, er der selvfølgelig tider hvor tingene ikke er helt så sjove,- men overordnet set,- ja så er det meget sjovt. Privatliv,- tja nu vil jeg jo ikke afsløre hele min vanvittige opvækst og familieforhold,- men der bliver grinet en del,- og tror jeg nok, meget af mig.

Fritidsliv. Jo ældre man bliver,- jo mindre fritid er der,- lige indtil den tid hvor det er fritid det hele.

Derfor gælder det om at få det bedste ud af de sparsomme øjeblikke man har. Ej, nu lyder jeg gammel og sur,-det var ikke meningen,  jeg har det nu meget godt,- det jeg bare ville sige var. Det skal være sjovt skal det!!.
Uanset hvilken hobby jeg har kastet mig over og forgyldt den lokale forhandler af de fremherskende redskaber, har jeg haft en målsætning omkring min fritidsinteresse. Det skal være underholdende og der skal være sjov og grin.

Da jeg endelig så lyset,- og kastede mig over windsurfing,- tror jeg nok at det især var tilskuerne der havde det morsom når jeg forsøgte mig med Melodyboardet. Alligevel blev jeg jo grebet af det. Nok fordi jeg syntes at det var evnesvagt grinagtigt at jeg ikke kunne blive stående på det elendige stykke plastik. I starten kunne vi jo knække helt sammen af grin over tåbelige styrt,- eller særlig flotte skader på krop og udstyr.

Men nu, mange tusind kroner senere, syntes jeg stadig at det er sjovt. Måske nogen andre ting,- men grundlæggende surfer jeg fordi jeg har det sjovt. Det er klart at jeg ikke længere syntes at det er sjovt og grinagtigt at rende igennem det nye sejl jeg netop for 20 min siden pakkede ud. Men surfing er og skal for mig være sjovt,- ellers gider jeg ikke.

Derfor må man også selv være positivt opsøgende for gode oplevelser. Her i vinter hvor jeg ikke har sejlet så meget som jeg gerne ville,- men dog har sejlet,- har jeg haft nogen fantastiske oplevelser ved at fedtplane rundt på Århusbugten i 5m/s og høj solskin med 1 grads varme. Man kan jo ikke sejle så længe på den årstid,- men ½ time under disse forhold kan give mig et vældigt positivt kick,- og stå som nogen af de allerbedste oplevelser jeg har haft med surf.

For at have det sjovt med surfing, især i den første tid, er det nødvendigt med en ironisk selvopfattelse, for selvfølgelig er det ikke sjovt at brække næsen så sig selv eller boardet. Men kan man omvendt grine af sig selv,- ja så er målet jo nået.

Jeg er så heldig at jeg har fundet den disciplin der passer mig. Jeg ved godt at den er højst upassende og ganske ukorrekt politisk. Måske netop derfor er det lige mig. Jeg sejler ( eller forsøger) jo kurs, og dermed store brædder og sejl.

Når man følger med på forum, er vi stakler der må nøjes med den slags jo håbløse,-  næ det er freestye og wave der batter. Ok, fint med mig hvis bare I har det sjovt med det,- men det betyder jo ikke at man ikke kan have det aldeles veltilpasset på mit udstyrsvalg. Utallige gange har jeg læst om nye surfere der spørger om hvilket udstyr de skal anskaffe,- får svaret,- start på et 13o liters, og når det så er blevet for håbløst stort ( underforstået, man sejler ikke på den slags)kan du jo købe et rigtigt board på 90 liter .Hvad nu hvis man tilfældigvis syntes at det er sjovt at sejle på sit bræt på 130 liters,- hvad nu hvis man er kommet til at købe et rigtigt begynderboard på 180 liter, og rent faktisk syntes at det er sjovt at sejle på. Uha,- det kan ikke passe,- det er jo ikke velegnet til freestyle og wave.

For det første syntes jeg at råd til nye begyndere mod board på 130 liter og derunder er helt ude i hampen.

Dernæst syntes jeg at det er totalt togspasser ikke at benytte de nye boards med stor bredde og opdrift som skolebrædder og begynderbrædder. Lad dog folk lære det indledende på de store brædder inde der tages stilling til hvilke slags sejlads der fremover skal sejles.

Og lad dog for f….. være med at give det indtryk at kun én slags sejlads er sjov og rigtig,- for det er ikke tilfældet.

Al sejlads er rigtig,- bare det er sjovt.

Og det er trods alt det vigtigste.

Sjovt nok-

 

Bensen

Sidst op

dateret 19-12-2007