Det virkede så ikke!

Havde en fridag i dag, og da samtidig Ib R holdt en omsorgsdag, ja så kom vi til den overraskende forståelse at vi ville ud at surfe.

Eneste problem i denne aftale var bare at der ikke var vind umiddelbart.

Heldigvis kom der vind omkring kl 12, og jeg driblede mod Ebt.

Inden havde jeg varmet op med at slæbe brænde, en yndlingsbeskæftigelse som især min frue sætter pris på at jeg bruger tid på.

Både Ib R og jeg havde en plan idag. Vi ville "overfinne" vores boards. Jeg brugte en masse tid på at finde 2 skruer der kunne fastgøre min( Sofasurfers) 62 Debo soft.

Det endte selvfølgelig med at jeg måtte konstatere, at ingen af de 213 jeg havde, passede, hvorfor jeg måtte tilpasse nogen nye.

Heldigvis har jeg på et tidspunkt fået en forsyning af lange skruer af syrefast, rustfri stål. Målte op, ind i værkstedet og finde en møtrik der passede på gevindet. På med fætteren, skruen fast i skruestikken, hvor er min nedstyger...hmm, har jeg kun denne, var der ikke engang noget med at jeg havde en anden, eller rent faktisk købte en Dremel.

Jo fandt den der Dremel som ingen voksen mand nogen sinde har kunne leve uden, jeg har så ikke brugt den overhovedet, men den er jo god at have, og netop i den situation jeg stod i nu.

Finde et skærehoved, nix...det var ikke med, eller jeg har måske alligevel på et tidspunkt benyttet den til et eller andet.

Tilbage til min nedstryger model barneværkstøjskasse. Efter 10 lange minutter var jeg kommet så langt igennem skruen, at jeg med en rørtang kunne bøje det overskydende stykke i en vinkel på 90 grader, og så var det ellers i gang med bænksliberen.

Efter 20 minutter og brug af skruestik, vinkelsliber, nedstryger(e) hammer, rørtang, Dremel, dåsetuborg der også var tilstede, var jeg udstyret med to finne skruer der passede til boardet og finnen.

Og så kommer der et godt spørgsmål.

Er det kun mig der altid kombinerer diverse finneskruer med finner, med det resultat at jeg stort set aldrig har et komplet sæt.

Bevares, jeg skruer skam altid skruerne i finnen, men når man bruger samme finne til flere boards, så skal man også have flere skruer, og så begynder det at blive sjovt.

Nok om det, men er der nogen der har et godt lagerstyringssystem til dette, så hører jeg da gerne.

Nå, men planen var som nævnt at vi ville forsyne Ællingen og en Hyber X med større finner.

Ællingen med 62 Debo soft og Hyberen med 64 cm Debo soft.

Nu har jeg egentlig afsluttet testen af Helium, men vejret nærmest indbød til det i dag, så Ib R riggede sin Rs Slalom 9,2 og jeg Helium 8,5.

Nu var det jo lidt specielt set up, men alligevel havde jeg en forventning om at sejlene mod hinanden ville vise et eller andet.

Det blev sådan lidt både og.

Nu har ham der Ib R en uheldig evne med at kunne plane på en morgenfims, så han var hurtigt væk. Jeg stod så og bandede over at jeg havde taget et mindre sejl på.

Kom lidt ud i bugten, der var skrå fralandsvind, og næsten helt fladt vand, 18 grader sol og højt humør.

Efter en del pumpning, og ikke mindst, forbandelse af stort set alt hvad jeg kunne kom i tanke om, endte det da med at Helium forbarmede sig, og lod sig overtale til at gå i planing.

Og det var dælme en mærkelig fornemmelse. Godt powered op, sløre og pumpe, komme i planing, i trapez, forreste fodstrop, finde balancen i boardet, skære lidt op i vinden for at få mere power, og så endelig i bagerste fodstrop. Normalt sker alt dette sådan helt naturligt, og når først den bagerste fus er lås i fodstroppen, så plejer der jo at ske noget, man acc som en raket, og føler det hele let og herligt.

Sådan var det slet, slet ikke i dag.

Alt foregik i slow motion, kom i planing og holdt også planingen, men der var ingen acc overhovedet. Det var sådan noget langsomt tungt noget. Samtidig kunne jeg høre en "hvislen" fra finnen.

Jeg tog god højde, men fart,- det snakker vi altså ikke om.

På hurtigfærger har vi et begreb der hedder Hump Speed. Det er den hastighed hvor man overvinder den værste vandmodstand, og mere eller mindre kommer op at plane (og mindsker brændstofforbruget)

Jeg havde det som om jeg ikke kom over Hump Speed, men til stadighed lige manglede at komme op at sejle/plane på den agterste del af boardet.

Sagen var i al sin enkelthed, at finnen simpelthen ikke var velegnet under disse forhold, med det sejl.

Omvendt, så havde Ib R ikke problemer med sit setup, uden at han dog påstod at han planede hurtigere op.

Vi sammenlignede vores GPS hastigheder og jeg havde en max hastighed på 38,8 km/t og Ib R på 41,3 km/t.

Ib R planede 90% af tiden, jeg omkring 50% og det gav sig udtryk i at der blev tilbagelagt distancer på henholdsvis 23,1 og 15 km, hvilket passer helt godt i forhold til planingsfrekvensen.

Tilbage står jeg så med det ubesvarede spørgsmål. Hvis jeg nu også havde haft en 9,2 men samme finne, ville jeg så have overvundet Hump Speed og derved sejlet hurtigere?

Det er jo ikke sådan lige at svare på, men jeg er meget overbevist om at jeg havde sejlet hurtigere med standardfinnen på 52cm.

Mht opplaning, kunne jeg ikke iagttage nogen forskel, så jeg regner ikke med at jeg vil forsøge dette projekt igen.

Og. Ib R planede markant hurtigere op end jeg. Om det udelukkende skyldes teknik, eller om de 0,7 m2 er hele forklaringen, ja det kan jeg heldigvis ikke besvare. :-)

Endelig syntes jeg lige at I skal have lov til at se hvordan en virkelig hardcore kyseklub sejler møder op.

Respekt!

Endelig hører det så også med til historien fra i dag, at jeg kvadrede min Ælling. Jo, desværre.

Da jeg efter endt sejlads skulle gå over stranden, holdt jeg bommen med sejlet i den ene hånd, og boardet i den anden. Præcis som man plejer.

Jeg snublede over en sten, og hamrede kanten af Ællingen ned i en anden stor sten. Resultat et dybt hul på str med en 20 krone i kanten, så nu må Ællingen i dok.

Det betyder så at jeg hiver min Hyber X ud af den varme rede indtil Ællingen er dokket ud.

Men det er da sur røv!