|
skrevet den:28-08-2007
Dilemma, kattepine, krise,- uha...
Jeg er nu i den ualmindelige tåbelige situation, at jeg har sejlet hele
vinteren, og nu hvor det er blevet forår ( sådan da,- ikke fru FF?) har
jeg ligesom kommet til at sælge mit store sejl,- ik`´
Jeps det er lykkedes at sælge min 10,6,- jeg ved ikke helt hvordan det
gik til,- men jeg har i hvert tilfælde lovet at jeg vil afhænde det til en
håbefuld ungersvend. Der er ingen tvivl om at han får et godt ( og alt for
billigt) sejl,- det kunne jeg skrive meget og indgående om,- men hvad med
lille mig. Den lille fede Bensen er sejlløs.
Ok,- det er ikke helt rigtigt,- jeg har jo stadig min 9,8,- et stk elegant
V8 model 2005. Fino og godt sejl,- som jeg efterhånden har fundet det gode
trim på. Men det ændrer jo ikke på det faktum,- at Fru Frandsen uden at
blive udmattet,- gerne vil tumle med et sejl på denne størrelse.
Jeg har jo en 70 cm finne og dertil en 530 X9 mast. Mangler sådan set bare
et sejl at bedække med.
Og hvad gør man så.
Jeg har set den svedige RS 6 film,- hold da helt kæft det ser godt nok
nøddesmart ud,- men vil jeg/kan jeg tumle et 100% racesejl? og hvad med
mast?
Godt nok skriver NP at de næsten er færdige med den nye mast,- men hvad nu
hvis de ikke er?
Anden mulighed, hvis man vil sejle race er jo at købe en RS5 10,7. Når man
kigger på diverse fora,- er de jo alle utrolig velholdte,- har max sejlet
10 gange og står som nye. Derfor en pris der er alt for høj,- samtidig med
at problemet med at de knækker forlængeren el masten ikke er løst. Når det
så er sagt,- er det nogen fede sejl,- vil ikke afvise at jeg kan hoppe på
en sådan fætter igen.
Så er der jo muligheden med at købe en ny V8 str 10,6 årgang 06. Disse
sejl ser også rigtig gode ud,- ligner mere og mere RS sejl,- men
tilsyneladende uden deres skrøbelighed. Til gengæld er det et sejl der
virker når det blæser lidt godt.
Andre sejl,- tja,- Maui kunne være en mulighed,- men jeg er ikke helt
overbevist om at de er færdige endnu,- syntes at de mangler forskellige
detaljer som jeg sætter pris på.
Gaastra tja,- men så skal jeg jo skifte mast,- og det har jeg ikke
megen lyst til. North,- jo,- men jeg kender det slet ikke,-og hvad m
masten,- og sådan kunne jeg blive ved.
Og stadig,- jeg mangler et sejl,- hvad gør jeg ,- hulk,- suk,
Jeg tror lige at jeg får en forårsdepression,- sådan bare for at være
på forkant med udviklingen.
Men ligger du inde med et interessant tilbud,- jammen så hører jeg da
gerne om det.
|