skrevet den:28-08-2007

Ebeltoft i dag.

Egentlig skulle jeg have været i Ebeltoft i går.
Lige fra jeg stod op i går, vidste jeg godt at jeg skulle til Ebeltoft. Vinden var der, solen var der og jeg havde fri.
Eneste problem var sådan set at jeg ikke kunne snøvle mig sammen. De sidste mange dage er gået her bag min pc, hvor jeg fortvivlet har forsøgt at finde ud at et nyt program. Det er ingen hemmelighed at min indlæringsfrekvens ikke er særlig effektiv. Jeg kan nu konstatere at det ikke kun gælder windsurfing, men også intellektuelle skills,- det er sgu ikke sjovt at blive ældre.

Nu snakkede jeg med P (surfmakker) mange gange i går, og heldigvis var han lige så stålsat i forhold til ikke at ville surfe i går. Vi fandt utallige dårlige og mere eller mindre reelle undskyldninger for ikke at komme på vandet, og i særdeleshed ikke komme til Ebeltoft.

Efter at vi havde snakket mindst en time om hvor godt det var at vi ikke var taget afsted, var jeg udmattet sunket om i en havestol, tilfældigvis var ryglænet slået ned,- det kunne jeg jo ikke gøre for....af een eller anden årsag var jeg kommet til at medtage et tæppe og en kasket..............nu ved jeg så ikke helt hvad der så sket,- men pludselig var min kasket sunket ned over øjnene....OG så ringede telefonen.

Cykelhandleren i røret................Hvorfor kom du dog ikke???? Og så meddelte skurken uden at rødme at han bare havde sejlet i 4 timer, at det havde været den bedste dag i hele året...........og meget mere af den slags fuldstændig umuligt snak..............ØV  og æv, men godt at han havde en god dag.

I dag.
Var jeg klar over at næsten uanset hvilket vejr der måtte komme, skulle jeg til Ebeltoft. Basta.

Ringede til P, der også var klar, men ikke umiddelbart overstrømmende af begejstring over at skulle på vandet.

Afsted det gik.

Kom til Spottet, parkerede og kunne se at det blæste pænt. Vi riggede 7,8 til, og nu var vinden bare øget meget,- kiggede og klogede, der var højst tale om en midlertidig vindbyge.
Da den midlertidige vindbyge havde varet en time, riggede jeg min 6,2. Det skulle jeg bare aldrig havde gjort, for nu blæste det mellem 12-14 m/s og der var ikke en dræbersnegls chance for at jeg ville overleve derude, i hvert tilfælde ikke uden at ødelægge noget (mig for eksempel)

Kiggede lidt, og bestemte os for at rigge at og tøffe hjem igen.

Læren af dagen er jo den sædvanlige,- grib dagen når den er der.

PS: Det værste er jo at komme luskende hjem, og konen veloplagt kommenterer det slukørede udseende: Nå, det turde du jo nok ikke,- de andre var vel ude??

Og det var de jo,                                  nogen af dem.