Efter surfskolen…..
Ja, der kom jo en tid efter surfskolen. Det er på dette tidspunkt, at det rigtigt viser sig om man vil gøre noget ved windsurfing. Forstået således: Ingen ansporing til at møde ( man betaler jo for et surfkursus) Ingen at surfe sammen med Ingen til at spørge til råds Ingen til at redde én,- hvis man driver til havs. Meget hurtigt kom jeg på bølgelængde med det unge menneske" Bob med tæerne". Vi aftalte at vi ville surfe sammen,- ikke mindst fordi det især i starten er meget vigtigt at være flere om problemerne. Albert var også med på ideen,- dog beklagede han sig hele tiden over at han ikke havde fået valuta for sine penge. ( Det havde vi andre på kurset til gengæld,- og ikke mindst strandgæsterne) Nu må I ikke misforstå noget,- Albert er en vældig fin fyr,- men hans opfattelse af windsurfing, ikke mindst indlæring heraf, er noget speciel,- for nu ikke at blive alt for meget uvenner med ham. Bob var i forvejen den lykkelige ejer af et surfboard med tilhørende sejl og mast,- jeg skulle først til at fremskaffe et sådant. Belært af mine og ikke mindst Alberts erfaringer med Melodyboards,- valgte jeg at købe eet af de større Bic Boards med stor bredde og megen opdrift. Longboards tror jeg aldrig rigtig at jeg bliver helt gode venner med. Indledningsvis forsøgte vi to,- somme tider tre,- at opnå færdigheder på vores surfboards. I starten kommer man ingen vegne,- man skvatter i vandet uendelig mange gange,- og er ved at opgive utallige gange. Netop derfor er det vigtigt at være flere om at mødes,- for så at sige holde moralen højt. Heldigvis startede vi på et tidspunkt hvor vandet var dejligt varmt,- sommeren vil jo gå over i historien som én af de allerbedste nogensinde,- måske derfor holdt vi ved. I starten skal der jo ikke så megen modgang til,- førend man mister pusten. Vi havde de første 25 gange vi mødtes ingen fornemmelse af at der var fremskridt overhovedet,- ingen fornemmelse for bedre balance,- bedre sejlkontrol,- eller i det hele taget fornemmelse af at vi blev bedre. Det blev vi langsomt. På et tidspunkt var vi nede at træne 2-3 gange om ugen,- og stødte af og til ind i personer i færd med at modtage undervisning af surfskolen. Så kunne vi godt se at vi trods alt var en smule bedre,- ikke meget,- men en del af de helt elementære problemer, som f.eks. at få sejlet over på den rigtige side inden man begynder at snorestarte, og problemer med at orientere sig i forhold til vinden,-ja på de områder var vi blevet lidt bedre,- måske også vores balance var blevet bedre,- men det kan for mit vedkommende lige så godt skyldes bredden på mit nye board. En anden årsag til vores frustrationer omkring vores manglede talenter som surfere kan skyldes,- at vi stort set kun sejlede og sammenlignede os med de erfarne, Skrapsakkerne,- de var der jo altid. Begyndere der havde afslutte surfskole og skulle være på samme niveau som os,- ja dem så vi aldrig,-og havde derfor ikke mulighed for at sammenligne vores fremskridt med personer fra en tilsvarende målgruppe. Denne iagttagelse har vi først gjort nu 6mrd. senere,- ligesom det først efter et par måneder blev indlysende klart at,- der mangler noget,- hvor bliver alle de personer der gennemfører surfskoler af??? Vi har i hvert tilfælde ikke mødt dem?? Jeg tror at det er vigtigt,- at der kommer tilbud,- rettet mod begyndere der bare er blevet lidt bedre. I løbet af hele efteråret har hverken Bob med tæerne eller jeg spottet nogen der kunne ligne begyndere. Det kan så skyldes to ting: De er i løbet af de forgangne måneder blevet så gode, at de ikke kan bestemmes som begyndere Der er ikke andre Det er kun fordi vi er begyndere,- at vi er så tåbelige at surfe om vinteren. Når nu Bob med tæerne og jeg er ude at surfe ( ikke ret meget for tiden pga. min skade) jeg så snakker vi tit om vores indlæring,- og hvad vi skulle have gjort anderledes,- ligesom vi nu har gode ideer til,- hvilke brætter man bør bruge,- hvad der er vigtigt at lære,-samt ikke mindst,- hvornår. Læs i næste afsnit om mine erfaringer,- som jeg gerne vil offentliggøre,- således at evt. andre nybegyndere måske ikke bærer sig så tåbeligt ad som jeg. Husk også på,- at mine erfaringer og konklusioner er meget subjektive,- og altså ikke den hele sandhed,- kun som jeg som snart 40årig med 6måneders erfaring ser tingene. Bensen den 17.03.2002
|