Bensens.dk

Home Bensen Artikler Diverse Albert

Efterår,…… stop for i år?

 

 

Siden jeg skrev sidste indlæg,- hvor tingene ikke rigtigt kørte,- har jeg overvundet nogen af mine vanskeligheder.

Som skurken Albert har afsløret på sin side ( Privatlivets fred????? Det har KOPPérne sgu aldrig hørt om!!!)

Jeg er sat på diæt,--- fruen har besluttet at jeg var blevet for fed,---- det var noget med at hun så et billede at mig i profil, iført våddragt. Til de af jer der ikke er bekendt med det,- så er våddragter meget afslørende.

Ok, hvis jeg skal være ærlig,- havde vægten sneget sig op på et ciffer jeg har svoret jeg aldrig ville nå.

Det lange af det korte,--- jeg er på kur,- noget med grønsager og den slags…….Og ingen rødvin (næsten)

Et sådan indgreb i en begynders surfliv,- har desværre en meget uheldig indflydelse på ydeevnen ( PÅ SURFING::::::::::SPAR JER)

På Surfersinfo´s forum blev jeg spurgt om mine landvindinger i indeværende sæson.

Det spørgsmål har jeg faktisk tumlet lidt med.

Svaret jeg gav på forum, var måske nok korrekt, men ikke entydigt rigtigt.

Strandstart: Tja,- som regel virker den,- afhængig af hvilket bræt jeg lige sejler og hvor meget det blæser.

Jeg gjorde den fejl i starten at jeg sejlede på et udmærket bræt med kort finne. Resultatet heraf var selvfølgelig at jeg bildte mig ind at jeg kunne strandstarte,- idet jeg bare kunne jokke op på brættet og sejle af sted. Denne misvisende antagelse havde jeg faktisk i et helt år,- eller lige til jeg købte et lidt mere avanceret bræt med en finne på 58cm.

Så startede problemerne idet jeg jo så skulle til helt på ny at lære at strandstarte. Det har virkelig været en kilde til frustrationer,- ikke mindst når Albert og Bob der i starten ikke kunne følge mine landvindinger (af nævnte årsager) nu susede af sted mens jeg stod og asede med helt grundlæggende teknik. I øjeblikket kan jeg starte med venstre ben bagerst, men sjældent modsat. Helt ærligt ved jeg ikke hvorfor. Gode ideer efterlyses.

Vandstart: Jeg havde en klar forventning om at jeg ville opnå denne manøvre i indeværende år. Det er ikke lykkedes.

Årsagen er formodentlig at jeg ikke rigtigt har trænet.

I foråret har jeg satset en masse på at lære at sejle i trapez,- det har jeg til gengæld rimeligt styr på. Husk lige på at jeg var sat ud af spillet i ca 3mrd pga. operation i knæet.

I forbindelse med trapezsejlads opnåede jeg jo også planing,- og det er jo en disciplin man gerne vil beherske.

Derfor har jeg øvet mig meget i at sejle i trapez og opnå planing.

Næste step var så at komme i fodstropperne.

Det har drillet. Jeg har formodentlig styrtet 7632 gange i forbindelse med erhvervelse af denne kundskab.

Jeg sejler nu i forreste strop,- den agterste kniber det altså med.

Jeg har satset meget på trapezsejlads og fodstropper,- og så nedprioteret vandstart.

Også fordi vi har haft en sommer der mere var til store sejl og planing i små vindstyrker.

Nu her hvor vinden og efteråret har sat ind mangler jeg virkelig vandstarten,- det er tvivlsom om jeg når det,- for vandet er hundekoldt,- og man har jo heller ikke alt for meget lyst til at bade unødigt meget.

Så det var en mere rigtig status på mine landvindinger.

Jeg kan på forum læse om andre begyndere der suser af sted på deres små brædder på 73L.

Flot. Det er der ingen fare for at jeg kan,--- men Internettet er jo også taknemligt.