En eminent god dag.

Tak til vorherre, men også Henrik, Henriks søn Kristian, samt en Fisk, for en helt igennem eminent god dag.

Indledningsvis havde vi det sædvanlige ævl med hvor vi skulle sejle. Forholdsvis hurtigt blev det vedtaget at det skulle være Ebeltoft, da vindretningen var SØ, og det er en retning, der ofte giver noget værre skrummelsø i Århusbugten.

Jeg ringede til en Fisk, og fortalte beslutningen. For een gangs skyld var der ikke de store indsigelser fra hans side,- og han er normalt ikke mundlam.

Det viste sig at han og fruen havde passet en kat over natten, og vist også skulle resten af dagen. Jeg har aldrig antaget Fisken for at være nogen stor katteelsker,- heldigvis,- og den antagelse blev jeg ret godt bestyrket i,- blev i hvert tilfælde informeret om at det elendige kræ havde holdt kone og ham vågen hele natten....

Aftalen til Ebeltoft kl 12 blev afleveret.

Vejrmeldingen lød på 5-8 på DMI, og ca 8 ms med stød af 12 på Windguru. Det sidste kom til at holde.

Dagen startede genialt ud, og jeg og Henrik riggede 9,2 på henholdsvis en Hyper X og min Ælling.

Det var min plan at øve jibes i dag,- og det indledte jeg også med. Plan ud, kegle rundt, bruge alle mine kræfter på at trække riggen op, plane, kegle.....det blev hurtigt lidt ensformigt, og ikke mindst,- jeg bruge alle kræfterne på det skidt. I øvrigt syntes jeg at vandet var koldt for mine hænder, ikke at jeg røg i på den konto, men det at jeg hele tiden skulle hale sejlet op, og derved have hænderne i det kolde vand...æv.

I øvrigt gik jeg som vanligt død næsten lige med det samme. Måtte op og have en puster. Fik lidt at spise, og så overbeviste jeg mig selv om at det var på tide med lidt sejlads. Ud igen, og nu var der helt god vind, eller sagt på en anden måde. Jeg brugte ikke energi eller kræfter på at komme i planing. Havde et par ganske fine ture ud i bugten, der kom nogen gode pust ind i mellem, og var derfor nødt til at gå højde ind i mellem, men det gik udmærket, og jeg var meget opmærksom på ikke at bruge for mange kræfter, men derimod hænge godt i trapezen.

Sidst jeg var ude på Ællingen med min 9,2 (ganske kort tid sidst i Ebt) virkede det bare ikke. Det var derfor dejligt at det i dag bare spillede. Hvis jeg skal brokke mig over noget, er det nok at jeg skal have flyttet bb trapezline 1 cm frem,- det er på det niveau vi taler.

Som nogen nok husker, begyndte jeg sidste år at sejle med lange trapezliner, og jeg syntes at jeg langsomt er ved at få styr på dem. Også i dag var de godt lange, men i en situation med gode pust, er det rart at kunne have en god afstand til riggen. Så det virkede faktisk helt fint. Sidste tur sejlede jeg langt ud, tog lidt højde, slørede lidt, helt fint,-og endelige lavede jeg en god jibe så jeg ikke spildte kræfter med at hive riggen op igen. Ind mod kysten,- der var nu kommet helt god vind, og der var nogen rigtig gode pust, så jeg var bare nødt til at tage højde i pustene for at overleve. Det kørte helt fint, og jeg sejlede sådan set uden de store problemer.

Faktisk havde jeg så meget overskud i situationen, at jeg stod at tænkte på, at det ikke var så forfærdelig længe siden, at jeg havde hægtet mig ud at trapezen og i stedet var gået kold og bange. Noget er der trods alt sket.

Næsten inde ved kysten sluttede jeg af med en meget fin jibe,- så det var jo helt fint.

Tid for pause, så jeg parkerede udstyret på en sandbanke. Mens jeg var inde, blæste det endnu mere op, og jeg besluttede at jeg heller ville rigge lidt ned end være overpowered derude.

Kiggede lidt på min Hyper X der lå på traileren. Den var påmonteret en 44 finne, og dette kombineret med en 7,8....ja det lød jo ikke så dårligt.

Skal lige fortælle, at vinden var SØ og det blæste nok 9 ms med stød af omkring 12 ms. Der var en krapsø på omkring 40-50 cm, ikke noget rigtigt at bekymre sig om.

Jeg sejler jo med vinterstøver for tiden, dvs 7mm Gul, og de passede bestemt ikke i fodstropperne på min Hyper, så jeg var nødt til at skrue dem løse og ændre størrelsen på selve fodbredden. Noget jeg faktisk hader at skulle, for det betyder at indstillingen af dem er håbløs når jeg engang går tilbage til normale støvler.

Inden jeg gik igang med dette projekt kiggede jeg på min GPS, det sagde 42,5 km/t på Ællingen, hvilket vel er i orden, når man kæmper lidt med tingene.

Ud igen, denne gang bevæbnet med min Hyber og 7,8 samt en 44 cm finne.

Og det var jeg altså meget, meget spændt på. Jeg har ikke sejlet på min Hyber i umindelige tider.

Var meget kort ude på den i nov, men sejlede ikke ret langt. Sidst jeg virkelig sejlede på den var 28 april 2008, så det er næsten et år siden.

Strandstartede, var næsten i planing med det samme,- forreste fod i stroppen, falde lidt af, og bagerste fod fandt stroppen med det samme, ingen problemer overhovedet.

HOLD DA KÆFT HVOR VAR DET TRYGT.

Det var lige som at komme hjem. Fødderne godt plantet, bare sejle igennem bølgerne, kunne slappe godt at, hænge helt rigtigt, og bare nyde at sejle, skulle ikke tænke på noget, bare sejle.

Tog en tur over til den modsatte side, der var nogen gode pust, men ikke noget der på nogen måde var kriminelle,- det hele virkede bare, og stod rigtigt,- jeg var ikke engang bange,- det var bare så velkendt og trygt,- kan ikke beskrive det uden at blive banal,- men kort fortalt,- jeg har åbenbart savnet den fornemmelse mere end jeg regnede med.

Men inden vi går helt i selvsving,- så skal man lige huske på, at jeg rent faktisk droslede ned fra en 9,2 og en 52 cm finne, til en 7,8 og 44 cm finne, -og bare dette skal selvfølgelig give en væsentlig forskel.

Sejlede over til Ahl og steg af på det lave. Det var egentlig min plan at sejle ud til Fisken og Henrik, men da jeg mødte dem ca halvvejs for indadgåendende, så var der jo ingen plan i det.

Efter en bette pustepause på det lave vand ville jeg tilbage til kysten jeg kom fra.

Det blæste ikke mindre nu, og da jeg kom godt af sted rendte jeg ind i nogen friske pust, der medførte at jeg måtte tage en del højde, faktisk valgte jeg åbenbart lige at krydse bugten samtidig med at der kom nogen virkelig seriøse pust, og for at være ærlig, så turde jeg simpelthen ikke sløre den tilstrækkelig til at jeg kunne komme tilbage til udgangspunktet. Det er jo altid sådan at man regner lige med at det er et pust, og så kan man falde af igen når det er væk. Det kom bare aldrig væk. Jeg prøvede et par gange at falde lidt af for vinden, men det betød at jeg stort set skulle gå plat læns, dette sammenholdt med flere gange hvor boardet stoppede i den medløbende sø, og man lige hang fast i det yderste af neglene på bageste fod, tja, så syntes jeg ikke lige at det var så sjovt.

Kort og godt, så fik jeg tage for meget højde, og endte et stykke vej fra udgangspunktet.

Jeg havde nu to valg.

1. Tage den på en dyb slør og komme hjem.

2. Gå agten for tværs i et langt løb ud i bugten, og så vende og tage højde tilbage til udgangspunktet.

Traditionen tro, var jeg nu så træt at jeg ikke kunne få det til at spille, ikke nogen af tingene. Lavede nogen dumme fejl, og tog en puster på boardet. Min største bekymring var sådan set, at nogen af de utallige strandgæster der var ude at gå, skulle få den opfattelse at jeg var i problemer, og i god hensigt iværksætte en eller anden redningsaktion.

Efter at jeg havde pustet lidt, indledte jeg en dyb slør, var nu så træt at at der ikke skulle ret meget til at tabe riggen, hvilket jeg selvfølgelig gjorde. Under en af mine vandstarte skulle jeg lige lægge boardet rigtigt i forhold til vinden. Dette gør jeg tit ved at skubbe til finnen med en fod. Ved ikke helt hvad der skete, men jeg fik i hvert tilfælde sparket grundigt til finnen,- men ok, det virkede og jeg fik vandstartet.

Kom også ind, om end ikke særlig elegant.

Og jeg var færdig. Jeg var helt færdig. En bette puster, en kop kaffe, og jeg indledte nedpakningen af to boards og to sejl.

Men, jeg var og er lykkelig,- hold da kæft hvor en god og flot dag.

Og hvor er jeg glad for at jeg ikke har solgt min Hyber X. Den vil jeg altså til at bruge lidt mere igen, det er bare genialt det board.

I øvrigt viste min GPS 45,6 km/t da jeg kom ind, så i dag var min Hyber X hurtigst.

Og ja, da jeg fik surfskoen af, kunne jeg konstatere, at dagens oplevelser har kostet en brækket tå, men hvad f......, det var bøvlet værd,- og jo, - jeg tror jeg skal på vandet igen i morgen.

Et par billeder af boards med sejl.