Home     Bensen     Artikler  Test Log Trim Diverse rejser Albert

                                                                        skrevet den:28-08-2007

 

En god dag.

Ovenpå gårsdagens sejlads ville det jo være svært at komme i nærheden af noget tilsvarende i dag. Men det kom vi. Dagen var noget af det bedste jeg har haft i umindelige tider. Super simpelthen.

Vejrudsigten lød på 5-8 hele dagen, fra en sydlig retning. Startende med regn, der i løbet af eftermiddagen vil blive erstattet af spredt skydække og lidt sol.
Vi aftalte at mødes kl 1230. Jeg kørte lidt før, og kunne se at der allerede var et par stykker ude, eller på vej.
Rent faktisk kunne jeg se, at min gamle V8 str 9½ var på vej ud, i selskab med en mastersurfer og en Starboard 160. En V8 9,8 på en Techno Formula var også på vej med en chauffør på + 100kg.
I øvrigt viser det sig hensigtsmæssigt med fjernkending af de lokale sejl, for så har man en ide om størrelse på de vinddummies der er ude.
Jeg kunne se at begge de to herrer og deres ekvipager planede, så jeg var ret sikker i mit valg af 9,2 og Døren.
Riggede hurtigt til, hev bommen op til 152 (+ 10 cm powerjoint), rykkede mastefoden godt tilbage, moslede det hemmelige våben (min 75 cm finne) på med neoprendragten, der rent undtagelsevis var tør. Jeg havde hængt den op i bryggerset, og af een eller anden helt uransagelig årsag, kommenterede fruen ikke hørmen. Hunden derimod ville ikke ud og spise samme sted......ved dog ikke om der er en sammenhæng?
Nå, men jeg kom ud, strandstartede samtidig med V8 9,9...pumpede 5-6 gange og var i planing. Jeg har fulgt rådene på forum omkring at komme hurtigere i bagerste fodstrop, og vil medgive at det ikke er helt så faretruende når man ikke har opnået overlydsfart. Til gengæld satser jeg maksimalt, og det betød uheldigvis en vandgang...det typiske med at hoppe i begge fodstropper inden man er 100% i planing..men alligevel, det er både lettere og mindre truende, så det vil jeg fremover også praktisere.
Men tilbage til sejladsen. Kom let i planing og havde en rigtig fin tur ind i bugten, passende powered op, men ingen problemer overhovedet. Vinden var som nævnt i S og det blæste vel 6 m/s- den normale sø, der dog ikke gav anledning til nogen form for problemer.............når jeg har sejlet et stykke tid på samme halse,- det hele føles godt og let,- passende tryk på fødderne, fuld kontrol, hænger godt i trapezen....lækkert, lækkert....og så begynder den lille fede, dumme, imbecile Bensen, altid den ide, at jeg lige skal øve et eller andet. Denne gang en jibe.
På een eller anden vis lykkedes det mig at komme rundt uden problemer,- ikke elegant men alligevel..ik!
Havde nu kurs ind mod stranden, udemærket, det gik ikke specielt hurtigt, men var ok, kontrol osv....lavede en jibe igen,- denne gang aldeles nydelig,- den bedste jeg har sat på Døren, kom helt rundt osv....pavestolt jernede jeg udad igen. Vel ude skulle jeg lige blære mig,------jibe og røg i vandet....dvs, jeg kom egentlig ok rundt, men var ukoncentreret til sidst, og måtte hoppe i vandet. Hurtigt oppe igen, forsigtigt trække sejlet op med hjælp af min tøsesnor ( Easy uphaul)...det gælder nemmmerlig om at undgå at ødelægge underarmene. Sejlede ind igen, ville lige justere min bagerste fodstropper,- var lidt for store og jeg havde svært ved at komme ud af dem. Hurtig justering, op på vej ud igen. Kunne nu mærke at vinden var tiltaget, men jeg har besluttet mig for at være mere modig i år, så jeg ville trods tiltagende vind ud på Døren. Bedst som jeg skal til at strandstarte opdager jeg en stor revne i dækket på Døren,- det er så stort....på størrelse med en kop, så der er ingen chance for at lave en midlertidig lap af tyggegummi. § @¤%&**~~

Kravler ind på land, og kan jeg godt fortælle, meget ærgerlig, for jeg ved faktisk ikke hvad der var årsag til hullet. Jeg er 100% sikker på at det ikke er trapezkrogen,- styrtede ikke på boardet, så jeg tror at det kan have være et knæ da jeg kravlede op, eller måske en hæl da jeg hev sejlet op.

Nå, jeg kunne vælge at tage hjem, eller jeg kunne hive Xét ud. Jeg valgte det sidste,- satte 9,2 på X og gik ud. Det blev en kort tur,- meget owerpowered, vendt og ind igen.....kunne spille tudefjæs og rigge af,  eller mule min 7,8 på masten. Valget blev...."næ der tog du fejl" at mule min RSS 7,8 på. Det betød at jeg måtte rigge 9,2 af masten, og rigge min 7,8 op, en proces jeg ikke var meget for, men alligevel, dag var  sgu for god til ikke at prøve. Mit RSS 7,8 har kun smagt saltvand 1 gang før ( I ved der hvor man mister 2000kr i gensalgspris) og dette betød at sejlet ikke var strukket helt og jeg derfor ikke kunne trække det helt ned på mål. Da der manglede 1 cm stod valget mellem en ny nedhalssnor eller lade skidtet være. Jeg satsede på at det alligevel gik.

Øffede ud, strandstartede, nød mig selv, faldt en smule af for vinden.....straks trak sejlet meget........og jeg kunne godt mærke at det manglede lidt nedhal.....huggede i trapez og fodstropper, og så skete der ellers ting og sager. Bæstet ville vist vise at det godt kunne plane med så lille sejl, og det gik bare super,- god fart, god højde, og i det hele taget meget kontrolleret, og ikke mindst....uden at bruge ret mange kræfter,----det er altså sjovt det her, og jeg havde egentlig glemt hvor sjovt det er. Det var så sjovt at jeg absolut måtte prøve en jibe.......ja, altså.......nej,- en tur i baljen,- op igen, snorestarte, og plane ind......denne gang lykkedes det så at sætte en jibe,- jeg satte faktisk en del og er ikke til at skyde igennem.

Men, men.....hovmod....den kendte fotograf Tang var mødt op, og jeg ville lige lave lidt stunt for ham......var ikke ordentlig klar da jeg alligevel besluttede at jeg ville forsøge en jibe foran stranden...ja billedserien fortæller vist alt.

Kommer ind mod stranden og skal til at hugge ud af trapez,- er ikke fokuseret og ........ja billederne taler for sig selv.
Se dem her.

Mange tak for til Tang for billederne.

Men uanset jeg oplevede en del vandgange, et ødelagt board osv, så var dagen i dag helt unik, hvis jeg ikke var så træt ville jeg gå med armene i vejret, men nu har jeg lige fået dem løftet til tastaturet på min bærbare, og hvis de falder ned, så kan jeg ikke fortsætte med at skrive.
En super dag med mange på vandet.

Efter sådan en dag, er man ikke længere i tvivl om hvorfor man surfer.

 

Sidst op

dateret 19-12-2007