skrevet den
28-03-2010
En god vinterdag.
Efter skuffelsen over ikke at komme på vandet i går, var
det jo med nogen forsigtighed at jeg fik åbnet for DMI. Heldigvis blev jeg
ikke snydet denne gang. Det så helt fornuftigt ud.
5-8 indtil ca kl 14 herefter skulle det uden for bugten
blæse 8-11, men med nogen usikkerhed om vinden kom ind i bugten.
Jeg tog mod til mig og ringede til cykelhandleren
allerede kl 1020.
en meget søvndrukken Henrik svarede da,- men har var så
ærlig at indrømme at han dårligt vidste hvor han var, eller hvad han hed. At
vi var overgået til sommertid kom som en fuldstændig overraskelse for ham.
Vi aftalte dog, at når han havde tømt natpotten og var
kommet ud af den tigerstribede pyjamas kunne vi aftale nærmere.........lige
da jeg skulle til at afslutte, kom han i tanke om, at vi jo bare kunne mødes
hos ham(Strandkrogen) kl 12, og det var faktisk også min oprindelige plan,
men jeg havde på fornemmelsen at det ikke rigtigt nyttede at diskutere ret
meget med ham på det tidspunkt.
Ringede til Fisken, og han var fresh med det samme.
Smed info på forum og så ellers ud over stepperne.
Vi kom alle til tiden, og 10 min senere kom Thomas D51
futtende også.
Målte vinden til 7 og valgte at rigge min 7,8 og mit F2.
Det kunne jo godt have været min 9,2, men da den kører på
det absolut sidste og er holdt sammen med gaffa og romkugler, samt det
forhold, at jeg ikke helt har fået det til at køre med den og min F2,- ja så
blev det altså 7,8.
Henrik og jeg gik først ud, han med samme sejl. Efter 400
meter vendte han om, det gad han ikke ville rigge op. Jeg havde lidt på
fornemmelsen af der kunne ligge lidt mere vind længere ud, så jeg fortsatte
og egentlig forholdsvis ubesværet kom jeg i planing. Skulle kæmpe lidt i
starten for at holde den kørende, men efterhånden som bæstet fik fart på,
kom det til at gå helt fint.
Ved ikke helt hvordan, men det at på den mulet i planing,
det kørte helt godt. Nu her i vintertiden har jeg lidt lav bom, og forsøger
at være i trapez hele tiden for at aflaste min arme mest muligt. Sejler pt
med åbne luffer, men efter alle mine år som vintersurfer ved jeg udmærket at
der ikke skal meget til for man har syret armene helt, og så er det bare
slut.
Men som sagt. I trapezen, falde godt af for vinden,
forreste fod i stroppen og så hoppe lidt, nærmest som et lille barn der ikke
får sin vilje, og så kommer bæstet lige så stille i gang,- bagerste fod i
stroppen, men passe meget på at man ikke presser i starten for så skrider
gumpen ud med det sammen.
Bæstet har en meget godmodig måde at komme i planing på.
Ikke noget med at det hele eksploderer om ørene på dig,- som jeg har været
vant til på Ællingen. Nærmest en lidt langsom og sindig acc,- lidt lige som
dengang jeg sejlede Techno Formula, men dog hurtigere. Ikke sådan at
forstå at Bæstet er langsomt, for det tror jeg såmænd ikke at det er, men
lidt sløvt i starten.
Nu var det jo kun 5 gang jeg sejlede på det, så jeg kan
ikke helt vurdere det, og i øvrigt er min beherskelse af board og sejl jo
generelt noget rustent. Man kan tydeligt mærke at jeg har holdt pause så
længe. Den naturlige bevægelse i kroppen, der pr automatik korrigerer når
noget indtræffer, den er lidt rusten og til tider langt væk. Men allerede nu
kan jeg mærke store fremskridt, og det kan jo kun blive bedre.
Jeg er i øvrigt overrasket over to ting. Dels at jeg så
hurtigt kunne trimme mine sejl til noget fornuftigt, dels at jeg uden
problemer overhovedet kommer i fodstropper. De sidder lige hvor jeg har brug
for dem, og ikke noget med at jeg er bange når jeg skal i dem,- så det har
været en positiv overraskelse.
Jeg tror såmænd at boardet er ganske udmærket, og måske
bliver jeg ligefrem glad for det, men jeg skal have kigget på finnen.
Det er jo som standard forsynet med en freeracefinne på
49 cm. Dvs en finne der er svagt bagudkrumet. Det har den uheldige effekt at
der ikke er det bid i finnen som jeg både er vant til, og foretrækker. Bla
giver det sig udtryk i en forsigtig opplaning, idet jeg ikke kan presse
højde ud af Bæstet før end der er god fart. Ligeledes mister finnen greb når
man ryger ud over en bølge og og lander igen,- så skrider bagenden hver
eneste gang. Endelig er finnen uhyre sårbar overfor tang.
Havde en god snak med Thomas der var fuldstændig enig i
mine betragtninger, og kunne bekræfte samme oplevelse. Så nu er jeg på jagt
efter en finne ca 50 cm med lille hoved, og sådan har jeg sikkert ikke.
Kan dog ikke huske hvad jeg har liggende, så når jeg
engang får ryddet op i garagen, finder jeg måske noget brugbart.
Billeder fra i dag:
Men alt i alt en ganske fin dag på vandet. Ikke så langt
for mit vedkommende, men alligevel en indikation af at jeg er på vej igen.
Lækker!