![]() |
||||||||||||||||||
skrevet den:28-08-2007 En rigtig grøn dag i EbeltoftEgentlig havde vi aftalt at vi skulle sejle Åkrogen i dag. Imidlertid
viste det sig at vinden var ganske stærk og den ikke som først meldt ville
gå i syd, men derimod blive i vest. I Ebeltoft vig er vestenvind ren pålandsvind, og der er ganske lavvandet. Det var det i øvrigt ikke i dag, det var højvande, og det var meget rart at man ikke skulle vade en hel maraton ud for at komme dertil hvor boardsene kunne flyde. Som nævnt, jeg kom meget hurtigt i planing og fræsede ind mod campingpladsen. Længere inde i bugten viste det sig at der var så rigeligt doseret med vind. Alligevel blev jeg i trapezen og fortsatte, rent faktisk syntes jeg at det gik udmærket. Skulle vende, forsøgte en jibe, der selvfølgelig mislykkedes! Strandstartede..for de der ikke er kendt med Ebeltoft, kan jeg oplyse
at der er forholdsvis lavandet langt ud, og det kan nok i nogen
udstrækning sammenlignes med Ringkøbing fjord...man kan bunde ganske langt
ud. Nå, men jeg strandstartede altså og kom hurtigt i planing. Faktisk var
det lidt frygtindgydende og jeg havde mega, monster meget fart på. Tog dog
et godt løb...men i dette lille lukkede forum, kan jeg godt afsløre at jeg
var meget, meget ...øh....fuldstændig panikken. Det gik altså bare herre
hurtigt. Ud igen. Kom hurtigt i planing og sejlede nogle gode ture. Forsøgte mange gange at lave et par ordentlige jibes. Det mislykkedes gevaldigt. Nu er det meget langt tid siden jeg sidst har sejlet i Ebeltoft og faktisk havde jeg glemt hvor godt det er. Jeg havde i dag 3 supergode timer, sejlede egentligt godt,- der var dog kommet noget tang og det skulle jo forbydes. Det der gjorde det specielt, var jo at man netop kunne fyre den af over en lang strækning. Fra den ene ende af bugten til den anden. Efterhånden kom der nogle bølger, men ikke mere en man kunne sejle fornuftigt. Jeg havde dog et sammenstød med en bølge, faktisk to, ved dog ikke om det var den samme bølge. Kom farende, og det syntes jeg at jeg gjorde, lå et pænt stykke over 40
km/t på det tidspunkt, pludselig ramte jeg en bølge med gumpen og hoften,
slaget fik mig så meget ud af balance at jeg blev trukket meget kraftigt
fremover,- lige på grænsen til en ordentlig slammer,- fik dog den reddet
ved viljestyrke og en evne til at blive i den bagerste fodstrop. Selv om det var det lille udstyr blev jeg efterhånden mostertræt, på et
tidspunkt skulle jeg vandstarte.....jeg fik krampe i lægmusklen, og det er
jo irriterende når også vandet samtidig har en vis afkølende virkning. Mit
knæ begyndte også at påpege overanstrengelse. Kort og godt. En fuldstændig superdag. Højeste hastighed i år på 45, 6 km/t og sejlede 19,2 km. Hov forresten. Jeg fortalte jo om at jeg øvede jibes,- det gik ikke specielt godt, for nu at sige det på den måde. Det endte med en ny næse på min Hyper X ...............@"#¤ ja, jeg smadrede næsen i en lay down smadre bomhovedet ned i boardet jibe....! Stort set alle gutterne fra Åkrogen var eller kom: P, The Stig, Gaffahatten, den forfrosne nordmand, boarddoktoren, skrapsakken, osv...dertil kom en masse jeg ikke har øgenavne for. Men jeg tror at alle syntes at det var en god dag.
I næste uge skal jeg på kursus, så ingen surf....øv.!! |
||||||||||||||||||
Sidst op
dateret
19-12-2007