|
skrevet den:28-08-2007
En kontor nussers begrænsninger.
Eller, lidt
selvransagninger.
Jeg kom i anfald af nysgerrighed og naiv tiltro til egne evner til at
ende i Snaptun i dag. Det kan jo selvfølgelig ske i selv de bedste
familier, men nu var det altså fordi der var indkaldt til Hjarnø rundt. En
sejlads jeg tidligere har deltaget i med blandet fornøjelse.
Da man nu sådan tilfældigvis var kommet til at køre de 80 km, men ikke nok
med det, rent faktisk monteret med en trailer fuld af udstyr,- ja så er
det jo svært at snakke uden om. SÅ.....jeg futtede op til indmeldingen og
afleverede mine 100kr.
Som sædvanligt kan jeg jo næste påstå, jeg her nemlig enorm erfaring i at
sejle Hjarnø rundt, var der ikke megen vind. Hmm, jeg skylder nok lige at
nævne at jeg kun har sejlet rundt een gang før. Se evt gamle artikler
herom.
Nå kort fortalt, jeg fik rigget min RS 11 og formulaen. Kom ud til start,
og ligesom jeg plejer, lå jeg og roede rundt i vejen for alt og alle.
Selve sejladsen var der ikke så meget at berette om. Jeg planede kun 1/10
af turen, ramte en sten, gik på grund og måtte slæbe mit udstyr 100 meter,
lå i den tunge ende og var mere og mere træt.
Jeg fik krampe i mit ben een gang, og var så træt at jeg næsten ikke kunne
noget som helst. Når jeg endelig kom i planing, lavede jeg de tåbeligste
fejl, så som at satse helt vildt på at tage højde, med det resultat at jeg
selvfølgelig tog en vasker. Det nummer gentog jeg flere gange, især i
forbindelse med passage af de fuldstændig vanvittige placerede havbrug.
Jeg bad og bandede af vinden,- lad mig dog bare for een gangs skyld plane
forbi de elendige net.
Som nævnt selve sejladsen er der ikke så meget at skrive om, det bliver
sikkert bare en gentagelse af sidste gang.
Dog med den forskel, at jeg denne gang var mere træt end sidst.
Da jeg endelig kom i land, kunne jeg ikke helt forstå hvorfor det stod så
slemt til med mig, men efter grundig analyser efter indtagelse af
flødesovs og ikke mindst, læsning i bundfaldet i min rødvin, kommer svaret
jo.
Jeg er ikke i form.
Rent faktisk blev jeg ringet op af ham den der "gran old man" i
windsurfing. Dels skulle han lige høre om jeg havde overlevet turen hjem,
dels for at fortælle mig, at jeg var for tyk......! Tak skal du have
Torben. Nej, det var pænt af ham og høre om jeg overlevede. Og rent
faktisk fik jeg et par gode fifs, som jeg jo ikke vil afsløre her.
Tidligere på dagen, fik jeg i øvrigt også at vide at jeg var for doven, og
rent surfmæssigt, er der ingen tvivl om at det er rigtig. Jeg fik ikke
pumpet nok, og derfor kom jeg ikke i planing, og derfor er jeg nu smadret,
og derfor.....
En af årsagerne til at jeg er så smadret i dag, er selvfølgelig mit ophold
i træningscenteret for et par dage siden. Kort fortalt, havde min
forpinte, selvfede, kontornusserkrop, ikke fundet ud at, at den skulle
være helt klar til dagens strabadser, for jeg var smadret allerede efter
15 min sejlads. Efter 25 min overvejede jeg seriøst at udgå, men så tog
hjernen over,- "Det gør du bare ikke, tøsedreng, osv......så jeg
gennemførte på ren vilje"
Det jeg var lidt inde på, formen er ikke helt god, jeg har siddet på
kontor i omkring 7 måneder, og dette kombineret med et knæ, der til tider
er fuldstændigt umuligt, har jeg selvfølgelig medført en massiv
formnedgang.
Af samme grund har jeg meldt mig ind på et torturcenter, og så for at
træne mit knæ lidt op. Jeg har fået målt 40 % mindre styrke i højre
knæ/ben.
Ikke mere tøsesnak, det gik ikke så godt i dag, og jeg er selv ganske træt
af min placering. Der var en til to surfere jeg i min egen verden burde
have sejlet fra, det sket ikke, så øv.
Jeg kender pt ikke min endelige placering, kun at jeg dog ikke blev sidst.
Jeg tror også nok at de lange boards vandt denne gang.
Bar lige for at I ikke tror at det hele er overdrevet, så har jeg lige
fået nuppet et foto af min ene håndflade.
Godt med vabler.
Her da jeg kom hjem, fik jeg krampe i den store muskel på låret, har haft
krampe i begge lægmuskler og i højre biceps.
Men alligevel, jeg kommer sgu nok også næste år.
Tak for et godt stævne.
|
