skrevet den
14-01-2009
Endelig på vandet
Kom jeg på vandet igen, og endelig i kontrollerede
forhold. Og endelig sammen med gode venner.
Og det var i Ebeltoft det skete, i fralandvind. Hmm er
det ikke netop ideen med at surfe i Ebt at man kan gøre det under
kontrollerede forhold, og ikke mindst, i pålandsvind, eller i det mindste
ikke fralandsvind ? JO.
Så derfor valgte vi at gøre det i fralandvind.
Forklaring følger.
Jeg var på job i dag, morgenvagt, og var færdig kl 14.
Sejlede fra Ebeltoft.
Fisken havde fri i dag.
Cykelhandleren aka Ib Rene´bor jo i Ebeltoft.
Begynder I at se tegningen.
Planen var at vi alle skulle mødes i Ebt lige over kl 14,
og det kom til at holde stik.
Da jeg svingede ind på parkeringspladsen med bilen fyldt
at surfudstyr, ingen trailer denne gang, mødte jeg Fisken der riggede 7,8.
Det passede godt med mine observationer 10 minutter før,
hvor jeg parkerede færgen i ca. 10-12 m/s.
Imidlertid, så så det ualmindelig dødt ud i vigen.
Nu har hverken Fisken eller jeg nogen erfaring med at
sejle i fralandsvind i Ebeltoft, men begge stor erfaring fra Åkrogen. Dette
kom os til gode i dag, idet vi var forholdsvis sikre på at der lå vind
længere ude.
Begge riggede vi en Ælling, 52 cm standardfinne og 7,8.
Fisken benytter en Rs R og jeg en Rs S. Vi vejer nok næsten det samme,
hvilket må jeg i dette lukkede forum, tilstå, er for meget.
Jeg havde snakket med cykelhandleren om at jeg evt ville
smide min Helium på i dag, men al den stund vi ikke vidste hvad der ventede
når vi kom ud, så fortrak jeg et sejl jeg stoler på og har 100% tiltro til.
Fisken og jeg gik, og gik og gik og gik og gik og gik og
gik og gik og gik og gik, helt præcist 247 meter ud inden jeg kunne
standstarte. Ramte straks et pust og væk var jeg. Det blev en kort triumf
for det døde snart. Inden vi gik ud, havde jeg underholdt den stakkels Fisk
med at jeg nok kunne plane i omkring 6½ms med 7,8 og den store finne.
Det kom jeg til at fortryde bitterligt.
En Fisk havde ikke sejlet i omkring 2 måneder og var
vildt sulten (og fuldesyg)
Det kørte ikke helt for mig. Kender I det når man ikke
rigtig føler sig tilpas på boardet, det føles som om noget er forkert. Jeg
havde sat det hele på mål, men måske givet sejlet ½cm for meget i nedhal.
Jeg havde meget svært ved at omsætte de gode pust der var ude i bugten til
noget brugbart,- læs planing.
Kom i gang nogen gange, men uden for alvor at blive
powered helt op. Det var noget med nogen korte ture på vindstriber, men ikke
noget med som sædvanligt at kunne holde den kørende.
Vi var kommet ca 1 km ud, og spørgsmålet var nu, om man
skulle forsøge at finde mere vind længere ude, eller om man skulle gå efter
den vind der tydeligt var inde under land?
Fisken og jeg valgte forskelligt, og set i bakspejlet var
det nok lige meget om det blev det ene eller det andet.
Jeg kom da i planing og havde en tur over mod Egsmark
(vestlige side af bugten) her mødte jeg Ib R der var taget ud fra sit spot.
Han kom planende med sin 9,2 og Hyper X.
Jeg havde en times tid hvor jeg var i mere eller mindre
krise. Kunne ikke rigtigt får noget til at spille, og herunder ikke komme i
planing. Og det var noget snot, for der var masser af vind.
Rent undtagelsesvis blev jeg ikke fornærmet og sur på det
hele, jo det blev jeg også. Men jeg kunne godt se at det var mig det var
galt med. Ib Rene kom forbi og fortalte at jeg ikke faldt nok af for vinden.
Jo, det havde han sikkert nok ret i, men jeg var sgu sur.
Det jeg var sur over var, at jeg havde haft en
fornemmelse af, at jeg havde lært at komme tidligt i planing med bæstet. Det
blev skudt meget effektivt ned i dag.
Når det så er sagt, så fik jeg det til at spille senere,
og det er jo rart når en kammerat kommer forbi og lige giver et råd. I dette
tilfælde havde han helt ret.
På et tidspunkt var vi alle 3 på Ahl siden og startede ud
sammen, der kom vind, der kom god vind, der kom meget god vind og vi kom
alle i planing, de to andre før mig. Det tog jeg dog roligt, for jeg vidste,
at der kunne ske meget, og jeg ved også at når jeg endelig komme i planing,
så sejler jeg ikke langsomt. Men de to stak altså af. Jeg kom i gang, og
mulede af sted, det gik fint og jeg fulgte efter dem. Lige pludselig gik jeg
ud af planing, til trods for at der var vind. Jeg aner simpelthen ikke hvad
årsagen var, måske tang, men det var der ikke meget af i dag. Tøffede i 2
minutter og kunne konstatere at de to gutter var ude af syne. Kom i gang
igen, og nu skal jeg love for at der kom vind. Tog lidt højde ind i mellem
for ikke at bliver revet over, tænkte på Ib R der sejlede med 9,2, han måtte
have noget at se til. Jeg havde trods alt en kontrolleret sejlads hvor jeg
var kaptajn og nød det egentlig.
Havde en god dag i dag. Lærte at jeg ikke skal gå ud hvor
jeg gik ud fra, men i stedet fra Ib R spot i den vindretning, brugte nok 30
minutter til at komme ind igen.
Konklusionerne fra i dag er:
1. Jeg tror at Rs Racing i hurtigere i planing, men måske
jeg havde giver lidt for meget nedhal på min Rs Slalom
2. De gange jeg sejlede mod Ib R med hans 9,2 og Hyper X
tror jeg at jeg holdt samme fart, men han var hurtigere i planing, ligesom
han kunne holde planing længere.
Sejlede 20 km og havde en topfart på 42,5 km/t. Har nu
erfaret at man kan få krampe i muskler på oversiden af underarmen.
Men. Ikke sidste gang jeg besøger Ebt i den vindretning.
Jeg har haft en rigtig god dag, trods mine udfald.