skrevet den 04-01-2012

Er man nu kiter?

 

 

Det har jeg ikke antydning af mening om. Men jeg tror jeg har knækket koden.

 

I dag besluttede jeg sammen med en kollega,- en Thomas, at tage på genoptræning i Lagunen.

Vil indlede med at informere at lige denne Thomas er ret god, og bestemt ikke på nogen måde kan regnes for begynder. På ingen måde.

 

Uanset dette aftalte vi at mødes i dag kl 11.

 

Jeg var jo noget spændt på, og dagen ville kunne leve op til de succeser jeg have i går.

Vel ankommet var Thomas der allerede, og havde rigget en 11ér. Jeg traskede troligt ned på stranden med min9ér.

Han holdt hårnakket på at jeg skulle anvende min 12,- og det kom så vidt at jeg gik op efter den.

Tilbage til stranden igen. Kigge lidt på skydækket, vurdere sandflugt, og ikke mindst,- måle vindhastighed til 8-10 m/s.

 

Jeg besluttede, at uanset hvor indtrængende T var , riggede jeg altså min 9 til.

For det første kender jeg den. Den har en passende str, er sjov, og ikke mindst, ikke så stor at den er langsom. Det sidste er jeg lidt bekymret for, idet min amøbeteknik ikke er så god, at jeg kan vente 2 sekunder inden den store drage beslutter sig for at følge mine ordrer.

Som nævnt. Det blev 9. OG det var godt.

 

På med hjelm og camera (der kommer video senere) et par GPS i lommen, og så ud i brakvandet.

 

Lagde mig ned. "Stille og roligt" god tur over på den anden side, og så ellers bare frem og tilbage mange gange.

Havde en enkelt uheldig oplevelse hvor kiten invetrede, men fik den reddet.

 

Øvede mig i at gå højde, og tror faktisk at jeg har en hel god ide herom. Det skyldes formodentlig mine år som windsurfer, syntes ikke jeg har de store problemer med det, men har ikke rigtigt noget at sammenligne med. Så det kan godt være at det kun er mig der tror jeg går højde, kan dog komme tilbage til udgangspunkt uden problemer, så helt galt er det nok ikke.

 

Har stadig lidt sværere ved at sejle bb halse, lidt mere udfordringer med at generere nok power, men det går også langt bedre nu.

Mine indsving på bb halse er heller ikke helt gode. Kan mærke at jeg er lidt bange for det. Skyldes at det var sådan jeg kom til skade tror jeg.

 

Øvede lidt på vendinger, uden det på nogen måde var bare tilnærmelsesvis i nærheden af. Men dejligt at forsøge og ikke være (særlig) bange.

 

Sejlede 10 km i dag, det længste jeg nogensinde har gjort med en kite. Er godt øm og smadret i ben, for det er jo en helt anden benstilling end den jeg er vant til. Til trods for det, så føles kite ikke så anstrengende som windsurf. Og slet ikke i de windstyrker. På en måde er det lidt mindre faretruende at sejle i +10 m/s med en kite. Ved ikke hvorfor, nogen der har et bud?

 

Men fino dag, med en topfart på 49,14 km/t. Det er vist ok for en begynder.

 

 

 

 

Vil nu begynde på at lave en video.