![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||
Færdig, tømt, udsejlet, træt.....Men det har været herregodt de to sidste dage. Både i går og i dag har jeg haft fornøjelsen af at gøre bugten usikker i adskillige timer. I går lørdag har jeg beskrevet så her kommer en ganske kort fra i dag søndag. Igen vind i S måske med tendenser til lidt sv. Dvs. at bølgerne ikke var helt stå store, til gengæld var der mere vind end i går da jeg sejlede. Riggede 7½, og stort set lige så snart at jeg var færdig med sejlet, droppede vinden og det var tid til formula. Nu var jeg ikke så surftrængende efter lørdagens bedrifter, så jeg valgte at være tudefjæs. Det fik jeg dog ikke lov til ret længe, så mobbede de andre så meget at jeg måtte i den kolde, klamme, ildelugtende dragt, og de sure våde sko. Bob gik først ud, han kom hurtigt i planing med sit 9,8 og formulaboard,- jeg stod derimod stille. Heldigvis kunne jeg på søen spotte mere vind længere ude, så jeg fortsatte med målrettet blik og ømme underarme ud mod tævene. Forsøgte et par gange at pumpe i gang, men det ville ikke spille i dag. Kom efterhånden ud i vinden, og kom i planing,- de sædvanlige probs med at komme i bagerste venstre fodstrop, men ellers fint. Hamrede ud over stepperne,- havde Samsø i sigte og alt ok. Lige pludselig går det festlige over,----min trapezkrog løsnede sig med et slam,- og pludselig stod jeg med riggen i armene, fastspændt i en løsnet trapezkrog der var hægtet i trapezlinen og ikke til at få løs, idet den havde valgt at sno sig for netop ikke at komme løs. Jeg måtte foretage en kontrolleret nødlanding. Fik bæltet spændt igen,- havde en lang belærende samtale med bæltet, hvorunder jeg nævnte forskellige sanktionsmuligheder.....fortsatte så udad, kom i planing, det kørte,- og så,- ja, sgu een gang til,- nu var det ved at være lidt ensformigt det her, en ny nødlanding,- måske ikke helt så velvalgt som første, for her ude, 5 km fra land, var kasserne noget store, og bestemt ikke i humør til at være det mindste tilgivende. Fik nu strammet bæltet så jeg fik genoprettet Michelin figuren jeg skrev om for et par dage siden, og så ellers ind igen. Søen var mere flad denne dag, så man kunne give mere gas ind af,- ikke så meget at passe på, bare hamre igennem. og det er jo herligt. Havde i dag en del gode ture, kunne ikke sejle så langt i dag,-
dertil var formen simpelthen for dårlig. I skal huske på at den eneste
motion jeg hidtil har fået, stammer for dagens tandbørstning,- en
disciplin jeg også blev forpustet af,- så jeg måtte anskaffe en
elektrisk tandbørste, nu er der kun næsepilning tilbage, og det er ikke
helt så krævende som tandbørstning,- til gengæld træner jeg oftere. Håber at I andre også har fået sejlet lidt? |
|||||||||||||||||||||||||||||
Sidst op
dateret
19-12-2007