skrevet den:28-08-2007

Fla´ud´´ Fru Frandsen

I denne weekend har jeg fået sejlet en del,- faktisk er jeg lige komme hjem fra en session i Åkrogen ( kl er nu 17) og jeg er ganske optimistisk mht mit partnerskab med fru Frandsen.
Selvfølgelig er der lidt kanter der skal slibes og justeringer der skal foretages, men i det store og hele er det fornuftigt,--- bortset fra fruens manglende vilje til at lægge sig ned.
De sidste tre dage, fredag, lørdag og i dag, har jeg sejlet med min V8 10,6 og en Drake finne på 70cm. Jeg har haft problemer med at fruen stejler. Jeg rykkede som fortalt, mastefoden frem. Fredag 2 cm, lørdag yderligere 1. cm, og uden at jeg rigtigt fik testet tingene.
I dag gik jeg så ud med bomhøjde på 149 og den samme mastefodsplacering som lørdag. Det var ren fralandsvind,- men vi spottede tilsyneladende lidt vind et par km ude og inde i bugten. Futtede afsted og efter ½ times transportsejlads kom vi rent faktisk derud og i planing. Indledningsvis kun ganske korte stræk, men efterhånden fik vi da nogen gode ben. Jeg var selvfølgelig  meget opmærksom på hvorledes FF opførte sig, ville hun lægge sig pænt ned, eller fortsat steje? Og hvad indflydelse ville det have på op planingen og fornemmelse af selve sejladsen. Det er lidt svært at komme med noget entydigt svar på. Vinden var i starten helt marginal, og jeg pumpede og prustede, stod på tæer, udførte alle kunster for at komme i planing,- og succes,- det lykkedes ind  i mellem. Jeg havde en rigtig god tur ind i bugten. Ikke fordi det gik særligt hurtigt ( tror jeg,- sejlede uden GPS i dag) men det føltes rigtigt. Bb halse ok,- vendte og prøvede stb halse,---også ok, men noget mere anstrengende for bagerste fod. Nu var det nok sådan,- at bb halse var halv vind,- hvor i mod stb var kryds,- altså en kurs hvor man presser på bagerste fod. I øvrigt syntes jeg at bordet er lige så hårdt at sejle på kryds som et rent formula,- næsten.
Inden jeg gik ud, havde  jeg i øvrigt flyttet fodstropperne ud,,- og det gav ingen mærkbare problemer med at komme i stropperne,- eller mere anstrengende sejlads. Faktisk føltes det rigtigt godt og let,- så der bliver de foreløbig. Måske skyldes det, at jeg jo gennem længere tid har været vant til at de sad helt ude, og derved føles det underligt når de ikke sidder der. Rent faktisk  kunne jeg, når jeg skulle i de bagerste,  bare flytte foden tilbage og direkte i stroppen, ikke noget med at føle og glide på plads,- så det er klart lettere end på JP.

Tilbage til det der med at lægge boardet fladt. Ja det har hjulpet, og det har i nogen grad taget presset af bagerste fod. Til gengæld var trapezlinerne nu så højt oppe ( qva ændringen i mastefodsplacering) at jeg måtte inkassere et par vandture fordi jeg ikke kunne undslippe når vinden droppede. Jeg flyttede bommen 1 cm ned, og det hjalp,- men spørgsmålet er jo nok om ikke i stedet linerne skal flyttes tilbage på bommen. Dette burde give mindre pres/vægt på bagerste fod, og en mere lodret rig.
Jeg holdt øje med riggen,- og kunne se at jeg ikke helt fik closed the gab. Der var ca 3cm luft mellem underliget og boardet,- nu er en V8 jo ikke skåret helt som et racesejl,- så jeg er faktisk noget i tvivl om man kan lukke helt ned?

Nogen der ved det?
Og er der nogen der har forslag til yderligere trim af fru Frandsen.

Jeg havde faktisk en god dag i dag,- fik virkelig øvet pumpeteknik,- kom op at plane i marginal vind,,- og havde et V8 der var trimmet rigtigt godt,- så egentlig kunne jeg jo bare stoppe her,- men nej,- jeg vil finpudse formen yderligere,- finde det helt optimale setup for det her board,- og det er jo finpudsning og fintænkning.

Og så gør det jo ikke noget at jeg rent faktisk planede i omkring 5ms,- noget JP under ingen omstændigheder kunne overtales til.