skrevet den 25-04-2009

 

 

Flot, flot dag.

 

 

Idag var der jo lovet rigtig surfvejr.

Morgenen skulle starte med omkring 6 ms og langsomt tiltage til noget 8-11 ms.

 

Det kan jeg afsløre, kom til at holde, i øvrigt tilsat store mængder solskin.

 

 

Der var lidt uoverensstemmelser omkring hvor vi skulle sejle i dag. Nogen skulle sejle Skraø rundt i dag, andre ville til Horsens, nogen ville hellere bygge badebro, og så den fede redaktør der ville sejle lidt idag.

Nu lovede de jo vind fra SØ, og jeg er ikke så vældig glad for den retning i Århusbugten for nu at udtrykke mig lidt forsigtigt. Fuck, jeg behøver sgu da ikke være være diplomatisk, kommer lige til at tænke på at det er min egen side. Jeg hader, hader, hader den forpuldede vindretning i Århus. Tak, så har jeg det bedre igen.

 

For nu at gøre en kort historie lang.

Jeg tøffede til Ebt, var der kl 1130. Målte vinden til noget 5-6 ms, men kunne også godt se, at der længere ude nok lå mere.

Vindretningen var på det tidspunkt Ø, og det betød at der ingen bølger var, eller i hvert tilfælde ikke ret store.

Jeg riggede min 9,2 og et stk formula. På med videohatten og afsted. Min antagelse om at der var mere vind længere ude holdt vand. Det var der, men dog ikke mere end jeg havde en rigtig fin tur over til den anden side, uden at være mere end almindelig ræd, ikke noget med panik. Næsten over jibede jeg og så tilbage over bugten. Ca halvvejs ovre kom der mere vind, og det var fornemmelsen at den tiltog. Som vindretningen var, var jeg nødt til sløre lidt for at komme tilbage til udgangspunktet. Jeg er ikke ret god til det, faktisk er jeg en klumpedumpe til det, og jeg hader det, men der var ingen valg,- skulle jeg tilbage, så måtte jeg falde godt af. Det gik ok, men jeg er ikke så stolt ved situationen. Da jeg kom ind, var der ingen tvivl om at jeg måtte rigge ned, vinden var nu tiltaget en del.

 

Når jeg nu har brokket mig over formulaen, så skal jeg retfærdigvis sige, at det trim jeg lavede sidst og gentog i dag virkede fint, kunne sejle fuldstændig uden at bruge kræfter, og det er jo herligt, og især for mig.

 

Da jeg var kommet ind, skulle gå 173 meter med grejet pga lavt vand, riggede jeg til 7,8 og Ællingen. Sidst jeg sejlede på den i Ebt var der en del tang, som det vil fremgå af videoen, var det også tilfældet i dag. Jeg monterede derfor min tangfinne på 44 cm. Korrigerede herfor på mastefodsplaceringen, og så ud igen.

 

Det er noget af en pædagogisk udfordring at skifte fra en 70cm formulafinne og tilsvarende board der bare vil plane, til en Ælling med en tangfinne. Især, kan jeg garantere, når tålmodighed ikke er et gennemgående karaktertræk hos mig. I hvert tilfælde ikke på surffronten.

 

Rent intellektuelt er jeg helt med på at man ikke kan forvente at en tangfinne har samme opplaning, topspeed eller højdeevner,- men når man står med bæstet monteret, så vil man bare plane, og det skal i øvrigt også være nu.

 

For at få en Ælling med tangfinne i planing, skal man være tålmodig, rolig, og sløre meget, meget dybt for at komme i gang. Når man så har fået bæstet i gang, skal man passe rigtigt meget på ikke at presse for meget på højden, det straffes med den vuns, og man laver fin spinout.

 

Behøver jeg sige det, jeg lavede alle de fejl der kunne laves. Trods dette havde jeg en helt fin dag, der dog ikke blev helt så lang som jeg havde håbet. Jeg gik desværre død for tidligt. Jeg ved efterhånden, at når jeg begynder på de dumme fejl, så skal jeg til at holde, eller laver jeg skader på mig selv el grejet.

 

I øvrigt lavede jeg vist årets styrt i dag. Kom fuldt powered up, hugger ud af trapezlinen, falder lidt af for vinden,- acc, bredt greb på bommen, træder over på luv side for at kante i jibet, fisker trapezlinen og laver en mega flyvetur,- den rigtig slammer, og det er det faktisk ved at være længe siden jeg har gjort. Men ok, det var i forbindelse med et jibeforsøg så det er ok.

 

Lidt billeder fra i dag.

 

 

 

 

 

 

Knokler med video, regner med at den kommer om et par timer, men det tager lang tid at komprimere den. Skal lige have 1 time klippet ned til noget på ca 5-10 min. I øvrigt husk nu på at der sejles med tangfinne.