For overskuelighedens skyld, har jeg valgt, at samle alle de skader KOPP´erne indtil nu har opnået. Jeg tror at der er tale om helt almindelige begynderskader, - måske Alberts er en smule usædvanlige, men det er der jo intet nyt i,-- han skal jo altid skille sig lidt ud.
Fodskade. Det er helt og aldeles en skade Bob står for, hver gang lykkes det Bob at kvadre én eller flere tæer. Som regel sker det ved at han "står af" lige oven på en sten, - alternativt at han sejler ind i nogen. Sidst vi var på havet havde han indført en ny version som gjorde megen lykke på stranden,---- desværre kunne han ikke selv se det morsomme. Den unge mand var på vej op af vandet med sit udstyr i armene, - han gik baglæns op på stranden,- alt i mens han underholdt om at han slet ikke havde slået sin tå i dag. Dette når han lige at sige,----- ups,--- et stykke KOPP nede. Den unge mand havde ikke set at nogen havde bygget et sandslot. Bob nedlagde det baglæns….. men ikke nok med det….. næ han skulle jo kvadre en tå---- så derfor valgte han i faldet at sparke op i luften,--- og selvfølgelig skulle han lige ramme bommen.. Han kommentarer til forløbet vil jeg ikke gentage….. bare fortælle at Albert knækkede fuldstændig sammen af grin,---- Dette tog vores nu sandindsmurte ungersvend meget ilde op,---- så for en sikkerheds skyld væltede han endnu engang, og knalde knæene op i boardet…….. Her var også jeg lige nødt til at gå en lille tur…. Albert turde jeg slet ikke se på…… han kunne slet ikke trække vejret af grin. I det hele taget var det slet ikke Bobs dag denne dag. Nu kommer den skøreste skade jeg har oplevet. Som jeg tidligere har været inde på,- har Bob nogle underlige lange stikkende tæer,--- der af én eller anden årsag altid tiltrækker sig opmærksomhed,---- typisk udvælger Bob med usigelig sikkerhed at stå af brættet, det eneste sted hvor han har en chance for at kvadre en tå. Albert og jeg er efterhånden blevet mere eller mindre immune overfor hans klagesang over sin tå. Da vi efter fuldført sejlads denne gang skulle klæde om, var den gode herre ( Bob) ikke alt for tilfreds med dagens styrt,--- han havde nemlig også forsøgt sig i trapez ligesom os. Imidlertid var Bob så heldig,- at han ikke kunne få sine trapezsnore til at nå,-- og derved kunne han ikke matche Albert og undertegnede når det gjaldt de mere forfinede styrt. Selve vores trapezsejlads vil Albert meget nøje beskrive ved en senere lejlighed, har han truet med. Altså Bob er en smule ophidset og nærmest flår det meste af sit surfudstyr af,--- bom her kom trapezbæltet,--- ups Albert var den heldige vinder af en sko i øjet, og andre af den slags små udtryk for misfornøjelse,----- egentlige en lidt underlig fornemmelse,- idet jeg plejer at have krav på at brokke mig. I hvert tilfælde var Bob sur. Han øffede uafbrudt om sine tæer og at vi godt kunne have advaret ham. I ren frustration begynder han fuldstændig uhæmmet at trække og flå i det ene ben i våddragten,-- tilsyneladende sidder det rigtig godt fast,--- så han trækker alt hvad han kan i et pludseligt, eksplosivt ryk,--- der uden tvivl var eksponent for den elendige dag han havde haft. OG SÅ LYDER DER ET BRØØØØØØØØØØØØL,- efterfulgt af en skønsom blanding af nordjyske gloser. Jeps,---- det der sad fast i dragten var han ene storetå,---- den var nu efter ovennævnte behandling ikke blevet meget pænere,--- faktisk antog denne mens Albert beundrede kunststykket, en flot blålig farve,--- der stod meget fint til kuløren på Bob´s hoved. Albert sagde nogle lyde,---- men tilsyneladende faldt disse ikke i så god jord,--- ihvert tilfælde truende den stakkels surfer med alverdens ulykker,- hvoraf kølhaling var én af de blideste. Når Bob har det sådan,-- så er det bedst at fordufte,-- så både Albert og jeg forsvandt. Bob er dog kommet så meget til sig selv,- at han nu kan de det morsomme!!!!!
Bensen 19.02.2002
|